Kasseapparaterne klinger lystigt hos de medicinalfirmaer, hvis produkter kan behandle eller forebygge influenza A (H1N1), også kaldet svineinfluenza.

Det skriver det videnskabelige tidsskrift British Medical Journal (BMJ).

Medicin for 15 milliarder
Ifølge investeringsbanken JP Morgan har de forskellige landes regeringer afgivet friske ordrer på antiviral medicin for cirka 15 milliarder kroner, siden pandemien tog sin begyndelse i det tidlige forår i Mexico.

Hertil kommer, at JP Morgan vurderer virksomhedernes igangværende og mulige fremtidige salg af vacciner mod influenzaen til at løbe op i 35-40 milliarder kroner.

»Og alt dette sker til trods for, at noget tyder på, at influenzaen vil forløbe relativt mildt og sandsynligvis vil gøre mindre skade end en ordinær, velkendt sæsoninfluenza«, pointerer BMJ.

Donald Rumsfeld scorer kassen
Foreløbig har flere end 96 lande købt læssevis af influenzamedicinen, det antivirale middel Tamiflu, til oplagring.

Det har blandt andet skabt kæmpeindtægter hos det hurtigt voksende amerikanske biotekfirma Gilead, som oprindelig udviklede midlet.

Alene i løbet af tre forårsmåneder i år scorede Gilead 52 millioner dollars eller over 260 millioner kroner på sine rettigheder.

Det betød klingende mønt til USA's tidligere forsvarsminister Donald Rumsfeld, som er eks-bestyrelsesformand og nuværende aktionær i Gilead.

Roche tjener mest
Det schweiziske medicinalfirma Roche, som har licens på Tamiflu, og som har markedsført og produceret medicinen, tjener dog mere end nogen andre på den nuværende pandemi.

I det seneste regnskabskvartal har Roche solgt Tamiflu for knap 3 milliarder kroner. For hele kalenderåret 2009 ventes Roche at sælge Tamiflu for knap 10 milliarder kroner.

Tamiflu, hvis medicinske navn er oseltamivir, var i forvejen en storsællert for Roche. I 2005, længe før nogen havde hørt om svineinfluenzaen, tjente firmaet ifølge JP Morgan cirka 7,8 milliarder kroner på produktet.

Medicin med begrænset effekt
Tamiflu blev sendt på markedet som et middel til at lindre almindelig sæsoninfluenza i 1999.

Det er dog aldrig blevet kendt som et mirakelmiddel, og herhjemme har Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) hele tiden været forbeholden.

INDBLIKLæs IRF's vurdering af Tamiflu (eksternt link til IRF)

Det er fortsat uvist, hvor meget gavn verden vil få af Tamiflu under den forestående pandemi. Men når stort set alle vestlige lande alligevel køber det ind i tonsvis, er forklaringen, at man simpelthen ikke har noget bedre at tilbyde folk.

LÆSMERELæger giver alt for meget Tamiflu

Tamiflu er trods sin begrænsede effekt stadig mere effektivt end den gamle klasse af antivirale midler, som i dag stort set er gjort virkningsløse som følge af resistens.

Roches held
Roches 'held' har også været, at Tamiflu er lettere at indtage end konkurrenten Glaxo Smith Klines tilsvarende produkt, Relenza (zanamivir), som skal inhaleres.

I Storbritannien blev Relenza således bedømt som værende ikke cost-effective af det nationale NICE institut, hvorved det var dømt færdig i det britiske sundhedsvæsen.

Relenza på vej frem
Men måske har Roche og Tamiflus succes kulmineret. I hvert fald vurderer artiklen i British Medical Journal, at firmaets markedsdominans nu trues - af Glaxo Smith Kline og det australske firma Biota, som udviklede Relenza.

Mange lande har nemlig valgt at styrke forsyningssikkerheden under pandemien ved ikke kun at satse på et enkelt middel, og har derfor valgt at supplere lagrene af Tamiflu med Relenza. Det gælder også Danmark.

Relenza har i det forløbne år bidraget med små 200 millioner kroner til Biotas kasse. Og alene i årets andet kvartal tjente Glaxo Smith Kline selv knap 500 millioner kroner på Relenza.

Hvilket såmænd er 20 gange mere end året før - da ingen havde hørt om svineinfluenzaen.

Vacciner for milliarder
Men også produktion og salg af vacciner ventes at fylde medicinalfirmaernes lommer. Ifølge JP Morgan med et salg helt op til 40 milliarder kroner.

Lige nu er en lang stribe af producenter i gang med at udvikle en vaccine, og flere er allerede blevet godkendt.

Herhjemme venter vi på de første lagre af den danske vaccine, som skal leveres af Glaxo Smith Kline.

LÆS ARTIKELDanmarks vaccine på vej - en dosis er nok

Ikke firmaernes største sællerter
På trods af den omfattende handel, som er genereret af pandemien, udgør hverken influenzamedicinen eller vaccinerne de største indtægtskilder for deres producenter.

Det koster nemlig også dyrt at udvikle produkterne, og en pandemi kan vise sig at være en éngangsfornøjelse, rent salgsmæssigt, for firmaerne.

William Burns, topchef for Roche Pharmaceuticals, glæder sig dog meget over succesen med Tamiflu, som han betegner som en uventet overraskelse.

Kilder: British Medical Journal, Financial Times