Det sker gang på gang.

At Annette Raunsholt må hjælpe lønmodtagere med at skifte kurs. Væk fra en karriere og et arbejdsliv, der viser sig at være helt skævt skruet sammen. Væk fra en livsbane, som hverken matcher lønmodtagerens evner eller lyster.

En ommer.

Vi vælger ofte forkert
Som mangeårig karriererådgiver og erhvervspsykologisk rådgiver må Annette Raunsholt nøgternt konstatere, at de fleste af os vælger karrieren i blinde.

Mest fordi vi ikke aner, hvad vi skal stille op med karrieren. Fordi vi tror, vi skal lave det samme som far og farfar. Eller slet og ret fordi en fortravlet studievejleder eller en rar skolelærer sender os til højre i stedet for til venstre.

LÆS ARTIKEL Toptræner fortryder sit karrierevalg

»Det er mig en gåde, at vi ikke bruger flere kræfter på at hjælpe unge studerende med at træffe det rigtige valg. For når vi vælger forkert – og tro mig, det gør vi tit – så koster det samfundet millioner af kroner, fordi så mange unge dropper ud af studiet, bliver arbejdsløse og deprimerede«, siger Annette Raunsholt, der driver rådgivningsfirmaet My Mentor.

Ekspert: Det er en politisk falliterklæring
Meldingen er den samme hos store karrierekoncerner som Mercury Urval og Adecco, og en af landets førende eksperter i karriere og arbejdsliv, Torben Lausten, kalder det en »politisk falliterklæring«, at samfundet ikke formår at give unge, nye lønmodtagere en fornemmelse af, hvor de gør bedst gavn:

»Det er en katastrofe for vores uddannelsessystem og for samfundet, at vi i så udpræget grad havner i tilfældige job. De unge baserer deres karrierevalg på velmenende forældre og skolelærere, der ikke kender andet end deres egen lille verden. Og når vi så omsider finder ud af, at vi tog fejl i livet, så må vi starte helt forfra. Og alle disse fejltagelser koster buler af penge«, siger Torben Lausten, der er direktør i firmaet TL Karriereudvikling.

LÆS ARTIKEL Studerende mangler hjælp til at få job

Mange skolelærere har gået i skole hele deres liv; de har ikke et reelt kendskab til arbejdsmarkedet, og derfor bliver deres rådgivning af eleverne meget nemt ensidig, mener Torben Lausten.

»Vi ville formentlig få unge til at træffe uddannelses- og karrierevalg, der vil være langt mere i overensstemmelse med deres evner, hvis de i folkeskole og gymnasium mødte undervisere med vidt forskellige erhvervsfaglige uddannelser og erfaringer bag sig«, siger han.

Personlighedstest, tak!
I rekrutteringsvirksomheden Mercury Urval anbefaler direktør Christian Kurt Nielsen uddannelsesinstitutionerne at personlighedsteste de nye studerende.

»Vi har jo alle sammen oplevet lærere, der ikke kan undervise, og som står derude på skolerne og plager eleverne i årevis. Hvorfor ikke gennemføre den personlighedstest, som eksempelvis kan vise, om en lærer nogen sinde bliver i stand til at undervise?«.

»I dag lukker vi folk ind på deres faglighed, ikke på deres personlighed, og det er efter min vurdering en kæmpe fejl«, siger Christian Kurt Nielsen og tilføjer:

»Det er jo ikke særlig politisk korrekt at arbejde med folks psyker – det er meget nemmere at forholde sig til, hvem der fik gode karakterer i sprog og fysik, men jeg tror faktisk, at uddannelsessystemet kunne lære en hel del af det private erhvervsliv på dette felt«, siger han.

Snak dog med eleverne
Men mindre kan gøre det, mener Doth Schmüchker, direktør i Adecco Danmark:

»Det handler om at tage fat med grundige samtaler og regulær rådgivning om, hvad studiet præcist går ud på, og hvad den studerende egentlig forventer«, vurderer hun.

»Så kan vi få de værste fejltagelser sorteret fra«.

For i bund og grund handler uddannelse og karriere om, hvad det enkelte individ indeholder – det er bare ikke altid, at den enkelte selv ved det.

»Du vælger uddannelse i en tidlig alder, ofte baseret på irrationelle parametre såsom ’min far er ingeniør’, ’onkel Niels er læge’ eller ’min veninde vil også læse idræt’. Uddannelsen bliver så afsættet til en karriere, men ikke nødvendigvis det, man gerne vil beskæftige sig med resten af livet«, siger Doth Schmüchker.

»Hen over tiden bliver man så bevidst om, at der findes mange andre muligheder. Lægen går hen og bliver marketingdirektør i en medicinalvirksomhed, ingeniøren bliver ansat på et reklamebureau, og den idrætsuddannede bliver regnskabsmedarbejder«.

Men er det ikke netop i jeres interesse, at folk et karriereforvirrede – så får I jo mere at lave?

»Det er utrolig tidskrævende at hjælpe folk, der er faret vild. Jeg gør det med glæde, men handlede det om at blive rig, er det ikke vejen«, siger Annette Raunsholt.