Næsten 50.000 af de 130.000 nuværende efterlønsmodtagere var arbejdsløse på det tidspunkt, da de gik på efterløn.

Det viser gennemgang af tal fra Danmarks Statistik og Arbejdsdirektoratet, som interesseorganisationen Ældre Sagen har foretaget.

»Det stiller debatten om efterløn i et noget andet lys end det, som typisk bliver tegnet. Det er altså langtfra alle efterlønnere, der opgiver et travlt arbejdsliv for at indtage golfbanerne eller bruge mere tid i sejlklubben«, siger økonom Peter Halkjær fra Ældre Sagen.

Debatten om efterløn er blusset op, efter at de radikale og de konservative har foreslået ordningen afskaffet.

LÆS ARTIKEL Regeringspartierne i åbent slagsmål

Det sker, samtidig med at arbejdsløsheden er på vej op. I byggebranchen var der for eksempel mere end 180.000 ansatte i 2007, men gårsdagens tal fra Danmark Statistik fortæller, at der nu er godt 130.000 ansatte i byggefagene.

Ledig murer: Jeg går på efterløn
Den 62-årige murerarbejdsmand Gert Aastradsen er en af de mange, som har fået en fyreseddel i byggeriet, og i mandags meldte han sig hos a-kassen:

»Jeg går på efterløn. Jeg tror ikke, at der kommer gang i byggeriet, inden jeg skal på folkepension. Og jeg kan jo altid arbejde ved siden af efterlønnen, hvis muligheden byder sig«, siger Gert Aastradsen, der får halveret sin årsløn på i omegnen af 400.000 kroner, når han går på efterløn.

Den kolde januarvind blæser uden for den lille lejlighed på Amager.

»Sådan en vinterdag kan jeg godt undvære byggepladserne, men i godt vejr er det dejligt at arbejde udendørs på byggepladser. Jeg kan da også mærke i bentøjet, at jeg har arbejdet som murerarbejdsmand siden 1967«, siger Gert Aastradsen, mens han ruller sig en smøg.

A-kassen genkender mønsteret
I murerarbejdsmandens a-kasse kan de sagtens genkende mønstret.

»De fleste ældre arbejdsløse vælger at gå på efterløn«, siger sagsbehandler Kurt Bidstrup fra a-kassen for bygge-, jord- og miljøarbejdere under 3F.

Folk på 60 og 61 år er dog fanget i et dilemma: De kan blot få laveste sats efterløn, og de skal arbejde mere end 3.000 timer, mellem de er 60 og 62 år, hvis de skal optjene ret til den høje sats.

»Der er mange, som opgiver på forhånd at nå de nødvendige timer. Der er jo ikke så meget gang i byggeriet i øjeblikket. Og får vore medlemmer endelig arbejde, så er det måske for tre måneder på et byggeri, og så bliver de arbejdsløse igen. Det kan blive meget svært at nå timetallet«, siger Kurt Bidstrup.

Erhvervsråd: De ældre har det svært på arbejdsmarket
I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er direktør Lars Andersen overrasket over de store antal efterlønnere, der kommer direkte fra arbejdsløshed: »Det illustrerer, at en stor gruppe ikke har så meget perspektiv på arbejdsmarkedet. Folk sidst i 50’erne har ikke større risiko for at blive ledige, men bliver de først arbejdsløse, så har de meget svært ved at finde arbejde igen«, siger Lars Andersen, der mener, at den bedste medicin mod, at flere går på efterløn, er høj beskæftigelse.

»Arbejdsgiverne bliver nødt til at holde på de ældre medarbejdere, hvis arbejdsløsheden er lav«, siger Lars Andersen.

Det eneste, der vil ske, hvis efterlønnen bliver afskaffet, er ifølge Ældre Sagen, at arbejdsløsheden vil vokse betydeligt.

»Trods gode år med høj beskæftigelse viser efterlønsstatistikken tydeligt, at langtfra alle, der nærmer sig 60, har en reel mulighed for at fortsætte på arbejdsmarkedet i stedet for at gå på efterløn. Vores arbejdsmarkedsundersøgelser viser, at folk over 55 år gerne vil fortsætte med at arbejde efter 60, hvis de bliver opfordret og arbejdsgiveren er imødekommende over for behov for fleksibel arbejdstid, efteruddannelse og nedsat arbejdspres«, siger Peter Halkjær.

En række økonomer har anbefalet at afvikle eller forringe efterlønnen, som koster samfundet omkring 18 milliarder kroner i form af direkte udgifter til efterlønnen og tabte skatteindtægter. Den borgerlige tænketank Cepos er fortaler for en hurtig afskaffelse.

»Hvis vi ikke havde efterlønsordningen, ville seniorerne være arbejdsløse, men de ville finde job, når konjunkturerne vender. Hvis man bliver fyret som 60-årig, hvorfor skulle man så kaste sig ud i jagt efter et job, når der er et alternativ i form af efterløn«, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, Cepos.

Han finder belæg for sin påstand hos vore nordiske naboer:

»Sverige og Norge har høj beskæftigelsesfrekvens for de 60+-årige, mens vi ligger langt nede på listen. Forskellen på Danmark og de andre skandinaviske lande er, at vi har haft en efterlønsordning«.