Det har været klart sjovere at være aktionær end lønmodtager det seneste årti.

Populært sagt har det været tre gange sjovere at være aktionær end ansat. Hvis man som lønmodtager tjente 100 kroner, så tjener man i dag 143 kroner. Mens en aktionær, der i 2000 fik 100 kroner i udbytte af sine aktier, i 2008 fik hele 379 kroner i udbytte.

»Det har været noget bedre at være aktionær end lønmodtager, kan vi konstatere«, siger forbundsformand Poul Erik Skov Christensen fra 3F, der har gennemgået tal for udbytte og lønomkostninger i Danmarks Statistiks Nationalregnskab. Der er tale om gennemsnitstal, så der kan være store forskelle fra virksomhed til virksomhed.

Arbejdsgiverne kræver mådehold af de ansatte
Tallene kommer på et tidspunkt, hvor arbejdsgiverne i Dansk Industri (DI) i de igangværende forhandlinger om nye overenskomster for 600.000 privatansatte lønmodtagere kræver mådehold af lønmodtagerne. De danske lønmodtageres lønninger er i årevis vokset hurtigere end arbejdernes lønninger i de lande, som danske industrivirksomheder konkurrerer med.

LÆS ARTIKELHver tredje læser vil droppe lønstigninger

Danske varer er ifølge beregninger blevet 30 procent dyrere end konkurrenternes i det netop afsluttede årti.

»Vi skal holde igen med lønkravene, men der er blevet taget hårdt fat, når der skal udbetales udbytte til aktionærerne. Der er ikke blevet holdt igen, når der skulle deles ud på direktionsgangen og til aktionærerne«, siger Poul Erik Skov Christensen.

3F og de øvrige forbund har stillet krav om, at reallønnen – altså medlemmernes købekraft – skal bevares, mens arbejdsgiverne peger på, at der i disse år bliver flyttet 10.000 arbejdspladser til udlandet om året, hvilket er dobbelt så mange som for bare få år siden.

Coloplast flytter ud trods stort overskud
Plastvirksomheden Coloplast, der producerer stomiposer og andet hospitalsudstyr, meldte for eksempel i oktober sidste år, at halvdelen af de 900 medarbejdere i produktionen i løbet af 18 måneder vil blive fyret. Produktionen bliver flyttet til Ungarn og Kina. En dansker koster det samme som fem ungarere. Der er allerede nu sagt farvel til 143 ansatte på fabrikkerne i Thisted og Espergærde, men når effektiviseringsrunden er færdig, så er 900 medarbejdere blevet til 450 medarbejdere i den danske produktion.

LÆS ARTIKELDanske ansatte er for dyre for Coloplast

»Det er nødvendigt, hvis vi vil bevare vores position som en af verdens førende producenter af medicinsk udstyr. Vores kunder er i høj grad det offentlige, som selvfølgelig presser på for at få så lave priser som muligt«, sagde direktør Allan Rasmussen, Coloplasts globale produktion, dengang.

LÆS ARTIKELColoplast solgte stomiposer for 3,6 milliarder kroner

»Det betyder, at vi hele tiden er nødt til at kigge på vores omkostninger. Det inkluderer også at flytte volumenproduktionen til lande med lavere lønninger end i Danmark. Hvis vi ikke holder os konkurrencedygtige, så ender vi med at skulle sige farvel til langt flere«, fortsatte han.

Coloplast ønsker ikke at medvirke i denne artikel, men da årsregnskabet, der dækker kriseårene 2008 og 2009, blev offentliggjort i november, var der et overskud på næsten en milliard kroner, og der blev udbetalt udbytte til aktionærerne på 264 millioner kroner. Samtidig forventer ledelsen en vækst på seks til syv procent i det kommende år.

Forbundsformand Poul Erik Skov Christensen ønsker ikke at udtale sig om konkrete virksomheders dispositioner, således heller ikke Coloplasts, men siger generelt:

»Virksomhederne kunne godt have lagt en dæmper på udbetalingerne af udbytter til aktionærerne. De kunne i stedet satse på uddannelse af medarbejderne, udvikling af nye produkter og skabe flere arbejdspladser«.

Store udbytter til kapitalfonde
Arbejdsgiverne i Dansk Industri køber ikke 3F’s sammenligning af løn og udbytter til aktionærerne.

»Udbytter er et anliggende mellem virksomheden og dens ejere. Og ejerne er først og fremmest pensionskasserne, der forvalter lønmodtagernes midler«, siger erhvervsøkonomisk chef Kent Damsgaard, DI.

LÆS ARTIKELLavtlønnede tør ikke forhandle løn

Han peger på, at de seneste ti år har været helt anderledes end normalt: »Udbyttebetalingerne fra danske selskaber var ekstraordinært høje i årene frem til krisen. Det skyldes, at der i disse år skete nogle markante skift i ejerstrukturen af en række store danske selskaber«.

»Blandt andet har danske pensionsselskaber, der jo forvalter lønmodtagernes midler, i stor stil solgt aktieposter for meget gunstige priser til udenlandske kapitalfonde, der herefter har taget store udbytter ud af selskaberne for i stedet at gældsfinansiere ved det dengang gunstigt lave renteniveau«, forklarer Kent Damsgaard.

Finanskrisen har imidlertid stoppet den type handler: »Vi vil se et helt andet niveau fremover. Udbyttebetalinger vil dog fortsat – som det også er sket historisk – svinge meget mere end lønninger. Udbytterne kan stige hastigt, men altså også reelt falde meget hastigt – som vi jo har set så sent som i 2003-2004. Her faldt udbytterne i et omfang, så de fuldstændig opvejede fremgangen i årene inden. Og nu er krisen langt voldsommere end i 2003-2004, så vi venter markante fald«, siger Kent Damsgaard.