Naturen i landbrugslandet er nu så presset, at regeringen vil etablere små åndehuller ved markerne.

Landbruget skal have penge for ikke at sprøjte eller gøde i en smal bufferzone.

»Jeg arbejder med at etablere en flora-faunaordning, der vil kunne give støtte til sprøjte- og gødningsfrie naturstriber i udkanten af den dyrkede mark på mellem fem og ti meters bredde«, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).

'Gevinst for naturen'
Ministerens initiativ kommer efter et forsøg med bufferzoner på seks meter, der har vist gode resultater:

»Væk med sprøjtning og gødning i begrænsede områder, og frem kommer vilde planter, der danner fødegrundlag for sommerfugle, humlebier og fugle. En kæmpe gevinst for naturen«, siger professor Peter Esbjerg fra Københavns Universitets Institut for Jordbrug og Økologi, der har lavet rapporten.

Forskerne har undersøgt bufferzoner på 4, 6, 12 og 24 meter.

Det overraskede dem, at det meste af gevinsten med hensyn til at give plads til flere arter – kom allerede ved de smalle zoner på 6 meter.

Dermed bliver det langt billigere at genoprette naturen, end man hidtil har troet.

Forværret situation
Næsten to tredjedele af Danmark er landbrugsjord, og landbruget udleder stadig for meget kvælstof, pesticider og andre stoffer til, at naturen kan trives.

Danmark er således langt fra at opfylde sine løfter til FN og EU om at standse nedgangen i biodiversiteten i 2010.

Situationen er blevet endnu værre af, at landbruget i 2008-09 fik VK-regeringens tilladelse til at sætte ploven i næsten 1.200 kvadratkilometer værdifuld braknatur – et areal større end Bornholm og Falster tilsammen.

Men hvis man udlægger bufferzoner ved de cirka 90.000 km læhegn langs markerne, vil man ifølge professor Peter Esbjerg kunne opveje noget af tabet fra brakmarkerne.

Advarer mod frivillig ordning
Det er især dagsommerfugle, der vil få glæde af bufferzonerne, men det kan også hjælpe større dyr som haren, hvor bestanden er blevet reduceret til en fjerdedel på blot 40 år. Zonerne vil også gavne viben, agerhønen og andre fugle, der har oplevet markant tilbagegang de seneste årtier.

Peter Esbjerg påpeger, at de sprøjte- og gødefri zoner kan skabe korridorer mellem naturområderne og give naturen i agerlandet et endnu større løft, hvis de stykkes sammen i lange bånd langs markerne og får lov at ligge i længere tid.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) ønsker derfor, at støtteordningerne gøres varige og obligatoriske.

»Landbruget søger kun i meget begrænset omfang tilskud fra frivillige ordninger. De frivillige og midlertidige ordninger, som er afprøvet med brak og sprøjtefri og dyrkningsfri randzoner ved vandløb og søer, har spillet fallit«, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i DN.

Danmark har meldt den kommende flora-fauna-støtteordning til EU-kommissionen og regner med grønt lys en af de nærmeste uger.

Om alt går vel – og hurtigt – kan ordningen træde i kraft sidst på foråret. Regeringen har endnu ikke lagt sig fast på, om den skal være frivillig eller obligatorisk.