2008 udviklede sig til et sandt annus horribilis - et frygteligt år - for EU-landenes økonomi.

Kun seks lande slap for anmærkninger - heriblandt Danmark.

Men selv om Danmark i 2008 holdt sig lige akkurat under den accepterede EU-grænse, som er et maksimalt underskud på tre procent af bruttonationalproduktet, så er udsigten til et voksende underskud for 2009 og årene efter allerede nu en realitet.

Derfor kan Danmark, men også resten af EU-landene forvente at få et rap over fingrene af EU-kommissionen i 2010.

Dansk underskud på 6 procent
Danmark kommer ikke uden om, at det offentlige underskud for 2009 vil være næsten fordoblet i forhold til året før.

Alligevel vækker det ikke den store bekymring hos cheføkonom Steen Bocian i Danske Bank:

»Der er ingen tvivl om, at Danmark får et underskud på omkring seks procent i forhold til BNP, men det kan ikke give anledning til løftede øjenbryn i EU«.

Han mener, at Danmarks underskud skal ses i lyset af tocifrede underskud i andre EU-lande og pointerer samtidig, at Danmarks gæld er langt fra at være på kollisionskurs med 60-procent-kravet fra EU. I EU-landene må den nationale gæld maksimalt være på 60 procent af bruttonationalproduktet.

LÆS ARTIKEL Regeringen: Nu kommer de magre år

Ifølge Steen Bocian er det finansielle marked ikke bekymret over det stigende underskud i Danmark, og derfor er der heller ikke akut behov for en målrettet indsats. Det kunne være for eksempel forhøjelse af skatterne eller nedskæringer i den offentlige sektor (sygehuse, offentlig administration og skoler).

EU vil sikre sunde finanser
Hvert år laver EU-landene såkaldte konvergensprogrammer, der gør rede for landenes budgetter, beskæftigelsestal og politiske tiltag.

EU-kommissionens kommissær for økonomiske og monetære forhold vurderer landenes konvergensprogrammer og den finansielle situation i de enkelte lande og EU som helhed, og dermed sikrer EU sig, at landene har en realistisk opfattelse af den økonomiske situation.

Konvergensprogrammerne skal også tage højde for størrelsen af den nationale gæld, det faktiske underskud i forhold til bruttonationalproduktet og udfordringer i forhold til det stigende antal ældre borgere og pres på sundhedssystemet.

Danmark står uden for den økonomiske, monetære unions tredje fase (eurozonen), men skal leve op til EU's øvrige betingelser om blandt andet et loft på tre procent, når det gælder det underskuddet i forhold til bruttonationalproduktet (BNP).

Medlemslandene udarbejder disse konvergensprogrammer for at give deres bud på en budgetstrategi, der rækker tre år frem i tiden og kikker tilbage på det forgangne år.

Henstilling fra EU
I dag offentliggjorde EU oplysninger om fire EU-landes anstrengelser for at nedbringe det nationale underskud.

Det drejer sig om Malta, Litauen, Ungarn og Letland. De fik alle i juli 2009 en henstilling fra Rådet om, at få nedbragt det offentlige underskud.

»Jeg er glad for at kunne konkludere, at Malta, Litauen, Ungarn og Letland alle har taget acceptable tiltag for at nedbringe deres offentlige underskud. Hvad angår Malta og Litauen vil de få udvidet fristen set i lyset af den forværrede økonomiske situation«, skriver EU-kommissæren for økonomi og monetære forhold Joaquín Almunia i en pressemeddelelse.

Ungarn, der ellers har haft et underskud på over tre procent af BNP siden 2004, er igen på rette spor.

Underskud i flere år
I helt særlige tilfælde, hvor den økonomiske tilstand er vendt op og ned, er der højt til loftet i EU, mener cheføkonom Steen Bocian fra Danske Bank.

»Som udgangspunkt på man godt overskride 3-procent-kravet i ekstraordinære konjunktursituationer. Der er et element af gummi i reglerne«, siger han til politiken.dk.

Steen Bocian minder om, at Danmarks underskud i høj grad skyldes konjunkturændringen, hvor Danmark gik fra et komfortabelt overskud på 60-70 milliarder kroner til et underskud på cirka 100 milliarder kroner. Han anslår, at mindst 100 milliarder kroner af faldet kan tilskrives konjunkturudviklingen.

LÆS ANALYSE Krisen er ikke årsag til uholdbar økonomi

Alligevel mener han, at situationen skal tages alvorligt, og det forventer han også, at Finansministeriet vil gøre.

»Historisk og fremadrettet set, så har Danmark altid påtaget sig dukserollen og levet op til EU's krav, også selv om der ikke er udsigt til en bøde«.

Danmark kan imidlertid forvente en henstilling fra EU, når konvergensprogrammet, som indleveres til i EU-kommissionen i februar, sort på hvidt budgetterer med et underskud på mellem 5.5 og 6 procent.