Titusinder af offentligt ansatte i en række europæiske lande vil de kommende dage og uger strejke eller gå på gaden for at protestere, fordi de føler sig ofret i EU-regeringernes stramninger på grund af krisen.

Efterdønningerne af finanskrisen har skabt så meget lavvande i statskasserne hos eurolande fra Grækenland og Portugal til Irland, Holland og Tyskland, at der bliver annonceret lønstop og nedskæringer over en bred kam.

LÆS ARTIKELEU kræver lavere lønninger i medlemsland

Men nu advarer europæisk fagbevægelse både regeringerne og EU-kommissionen: Det er uretfærdigt, at de offentligt ansatte skal »betale prisen« for krisen – og det er samtidig en undskyldning for at forringe Europas offentlige service, siger fagforeningerne.

»Offentligt ansatte bliver tvunget til at betale for en økonomisk og finansiel krise, som blev skabt af et løbsk banksystem«, siger Carola Fischbach-Pyttel, generalsekretær for sammenslutningen af europæiske fagforeninger for offentligt ansatte, EPSU.

»Borgere i hele Europa kommer til at lide tab som følge af, at den offentlige sektor bliver skåret ned«, siger hun.

Nedskæringer vil bremse økonomien
De offentligt ansattes europæiske organisation påpeger samtidig, at en forringelse af privatøkonomi og købekraft for millioner af offentligt ansatte blot vil bremse de europæiske økonomier endnu mere.

Organisationen repræsenterer 8 millioner offentligt ansatte fra over 250 fagforeninger over hele Europa, alt fra skraldemænd og brandmænd til sygeplejersker, socialhjælpere, ministerielle funktionærer og ansatte i energisektoren.

Hestekure gøres klar overalt
Deres forbund betragter med voksende bekymring, hvordan den ene europæiske regering efter den anden fremlægger økonomiske hestekure, der truer mange års hårdt tilkæmpede rettigheder og lønsystemer i det offentlige.

I sidste uge slog EU-kommissionen hovedet på sømmet ved direkte at kræve nedskæringer af løn og pensionsordninger blandt de offentligt ansatte i Grækenland, der er ekstremt hårdt ramt af krisen og mange års dårlig ledelse.

»Det er det mest direkte eksempel på EU-indblanding i løndannelsen i et lands offentlige sektor, vi nogensinde har set«, lyder det fra EPSU.

Mange lande er truet
Men på et tidspunkt, hvor euroen er begyndt at falde hastigt i værdi, er Grækenland langtfra det eneste medlemsland, hvor underskud og gæld truer med at løbe løbsk.

Også lande som Italien, Spanien, Portugal og Irland er i farezonen – og selv solide økonomier som Holland og Tyskland gør klar til offentlige nedskæringer for at begrænse udgifterne.

Efter at have pumpet svimlende milliardbeløb i bankredninger og vækstinitiativer vil mange europæiske regeringer i gang med at svinge sparekniven.

Det bliver et væsentligt emne på et ekstraordinært EU-topmøde på torsdag, hvor unionens nye faste præsident, Herman van Rompuy, for første gang styrer debatten mellem de 27 medlemslandes ledere.

Besparelser forværrer krisen
Men dagen før vil den lavmælte og filosofiske van Rompuy blive mødt med højlydte og kontante advarsler. Her skal han nemlig mødes med en delegation anført af John Monks, generalsekretær for den europæiske faglige sammenslutning EFS (på engelsk forkortet ETUC):

»I har reddet bankerne – nu skal I redde arbejdspladserne«, vil være hovedbudskabet fra Monks, som også har skrevet til alle medlemslandenes regeringsledere for at advare dem mod at falde for fristelsen til at tro, at de kan spare sig ud af krisen.

»Vi er ekstremt bekymrede for, at regeringerne for hurtigt vil droppe de vækstpakker, der er skabt på grund af krisen, og forhaste sig med handlinger, der vil forsinke væksten og øge arbejdsløsheden«, siger John Monks, der indirekte repræsenterer over 60 millioner europæiske lønmodtagere.

ETUC afkræver EU-lederne garanti for, at der stadig vil blive investeret i at skabe nye job, ikke mindst for at bekæmpe den ungdomsarbejdsløshed, der eksploderer i mange europæiske lande.

Europæisk fagbevægelse minder om, at investeringer i den offentlige sektor ikke kun er udgifter, men også afgørende for at stabilisere et samfund i krisetider.