Den danske stat skal være klar til at betale millioner af kroner til personer, der vil sælge tophemmelige stjålne data om skjulte formuer i skattely som Schweiz og Liechtenstein.

Det mener et politisk flertal uden om regeringen, som dermed er klar til at indlede en storstilet klapjagt på personer og selskaber, der gemmer penge i udenlandske banker for at slippe for at betale skat i Danmark.

I flere EU-lande er formaliserede handler med navne på skattesvindlere allerede en realitet.

»Hvis vi betaler 30-40 millioner kroner for en cd-rom med navnene på svindlere, der i årevis har snydt statskassen for adskillige hundrede millioner kroner i skat, så er det en god forretning«, siger SF’s skatteordfører, Jesper Petersen.

»Vi skal tage alle midler i brug, så hr. og fru Jensen, der pligtskyldigt betaler deres skat, ikke længere skal være til grin for de store spekulanter og bedragere«.

Bødekrav mod skattesvindlere
Den kontroversielle metode har vakt heftig debat i Tyskland og Frankrig.

Her har myndighederne betalt millioner til såkaldte informanter – ofte ansatte i banker i skattely – der bryder deres tavshedspligt og sælger oplysninger om hemmelige formuer.

Det har resulteret i store ekstra skatteindtægter og en stribe retssager og bødekrav mod skattesvindlere, der i flere tilfælde har vist sig at være topfolk i erhvervslivet.

LÆS MERETysk skatteskandale vokser til en af de største

Nu kræver SF, at den danske regering åbent erklærer sig villig til at købe lignende oplysninger for at tilskynde bankansatte i skattelylande til at henvende sig. Både Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, de radikale og Enhedslisten bakker op.

»Principielt skal man ikke sky nogen midler mod at afsløre skattesvindlere. Hvis Tyskland er nået frem til, at de kan forsvare at købe oplysningerne, så vil vi ikke stå tilbage og være til grin. Så må det være måden, det skal gøres på«, siger Mikkel Dencker (DF).

Nick Hækkerup (S) påpeger, at metoden desuden vil have stor præventiv effekt:

»Når folk kan mærke, at jorden brænder under dem, så vil det lokke mange frivilligt frem fra deres skjul. Og risikoen for at blive snuppet vil samtidig afholde mange fra at forsøge at snyde«.

Rendyrket hæleri
I Tyskland kalder kritikere metoden for rendyrket hæleri, og herhjemme giver regeringspartierne ideen en kølig modtagelse.

Politisk ordfører Henriette Kjær (K) mener, at det er »principielt forkert, at staten skal betale for stjålne oplysninger.

»Hvis der er nogle oplysninger, som vi ikke kan få udleveret ad lovlig vej fra myndighederne i de lande, så må vi arbejde på at få lavet lovgivningen om«, siger hun.

Skatteminister Kristian Jensen (V) vil ikke kommentere SF’s forslag, men henviser i stedet til, at Danmark har lavet en aftale med de tyske myndigheder:

»Hvis de støder på nogle danske navne i deres oplysninger, så giver de dem videre til os«, siger ministeren og understreger, at Danmark ifølge hans oplysninger ikke er blevet tilbudt at købe den type data.

Danmark har loven på sin side
Selv om oplysningerne er fremskaffet på ulovlig vis i de respektive skattelylande, risikerer de danske myndigheder ikke at bryde dansk lov ved at købe sig til de sprængfarlige data.

Det fastslår professor og ekspert i økonomisk kriminalitet Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet.

»I særlige sager vejer hensynet til almenheden så tungt, at det ikke er kriminelt at videregive fortrolige oplysninger. Og i sager om grov skattesvig vil jeg vurdere, at almenhedens interesse vejer tungere end den bankansattes tavshedspligt«.