Landets kommuner lægger op til en totalkonflikt med de ansatte, når der skal forhandles nye overenskomster i 2011.

Det betyder, at samtlige 520.000 ansatte på rådhuse, børnehaver, skoler, i hjemmeplejen og andre kommunale arbejdspladser vil blive kastet ud i konflikt, hvis der ikke kan blive enighed om en lønaftale.

Traditionelt har fagforbundene varslet nålestiksstrejker mod kommunerne. I 2008 strejkede for eksempel 23.000 sosu’ere og pædagogmedhjælpere i 10 kommuner, mens resten af landet gik fri.

Omvendt har borgmestrene afholdt sig fra at lockoute de ansatte, fordi det jo rammer borgerne i deres kommuner. Under en lockout bliver de ansatte sendt hjem fra arbejdspladsen, og lockouten er altså arbejdsgivernes svar på en strejke. Nu bliver strategien lagt om, så en lockout kan presse de faglige ledere til forhandlingerne.

KL-formand: Sidst greb regeringen heldigvis ikke ind
»Ved sidste overenskomstforhandling erfarede vi heldigvis, at regeringen ikke greb ind, selvom konflikten var langvarig. Det var positivt, for det bør være arbejdsmarkedets parter, der klarer at opnå et forhandlingsresultat. Det betyder også, at de lovlige kampskridt som strejke og lockout skal kunne bringes ligeværdigt i anvendelse af parterne«, siger Venstre-borgmester og KL-formand Erik Fabrin.

Fagbevægelsen er rystet over udsigt til lockout af hundredtusinder af ansatte.

»En konflikt på en fabrik er noget helt andet end en strejke i en kommune, hvor de ansatte som regel arbejder med mennesker – med børn, ældre, syge og så videre. Det er afgørende for os, at en arbejdskamp er så veltilrettelagt, at mennesker ikke rammes, som produktion rammes«, siger FOA-formand Dennis Kristensen.

Pædagog-formand: Uhørte overvejelser
Budskabet fik fagbevægelsen fra KL tidligere i februar under et møde om forløbet af næste års lønforhandlinger.

»Det er uhørte overvejelser allerede på nuværende tidspunkt, hvor vi end ikke er begyndt at forhandle. KL vil true os fra at sende strejkevarsel, og det fremmer ikke klimaet i forhandlingerne«, siger BUPL-formand Henning Pedersen.

På det private arbejdsmarked er der tradition for meget omfattende konflikter, som danskerne vil huske fra gærkonflikten i 1998. Dengang greb Folketinget ind efter 11 dage og stoppede strejkerne. Og her er det egentlige motiv, vurderer FOA.

LÆS OGSÅ Storkonflikt rykker tættere på

»Regeringen valgte under vores strejke i 2008 det rigtige ved ikke at blande sig. Nu vil de kommunale arbejdsgivere lave så meget ravage som muligt i forsøg på at presse Folketinget til at stoppe fremtidige konflikter«, siger Dennis Kristensen.

Det afviser KL og peger på, at strejken i 2008 for eksempel betød, at pædagogerne i 15 kommuner strejkede, mens over en halv million børn i 83 kommuner gik fri.

»Det er vores holdning, at det ikke er rimeligt, at borgerne i nogle få kommuner kommer til at bære byrden ved en konflikt. I kommunerne må vi stå sammen solidarisk og søge at få en konflikt til at stoppe så hurtigt som muligt. Det gøres ved, at vi lægger pres på organisationerne, ganske som de lægger pres på os ved at strejke, for derigennem at få genoptaget forhandlingerne og nå et resultat«, siger Erik Fabrin, der oplyser, at kommunerne først vil sende lockoutvarsel, når fagbevægelsen har sendt strejkevarsel.

Forsvarligt nødberedskab
Erik Fabrin afviser, at der spekuleres i regeringsindgreb ved at gøre konflikten meget omfattende, så den i givet fald rammer alle landets borgere.

»For os et det naturligvis en forudsætning, at alle vigtige omsorgsområder kører med et forsvarligt nødberedskab, nøjagtig ligesom ved sidste konflikt. At vi fra begge parters side fører en forsvarlig og civiliseret konflikt. Dette netop for at undgå at genere borgerne unødigt og naturligvis også for at kunne tage ansvaret for konflikten selv. Vi skal bestemt ikke appellere til et lovindgreb. Vi er meget optaget af, at parterne på det kommunale område selv finder frem til løsningerne, der passer til vores arbejdsmarked.«

En arbejdsmarkedsforsker forstår ikke, at fagbevægelsen jamrer sig.

»Man kan ikke pibe over, at arbejdsgiverne lockouter, når man selv er villig til at strejke. Det er en del af kampen«, siger Flemming Ibsen, Aalborg Universitet:

»Hvis man tager den fulde konsekvens af synspunktet, så kan man jo heller ikke strejke på det offentlige område, fordi det rammer almindelige borgere«.