En samlet fagbevægelse går nu til angreb på importen af højtuddannet arbejdskraft til Danmark.

Det sker, efter at it-virksomheden CSC de seneste tre år har hentet op mod 900 indiske it-folk til landet og betalt dem lønninger langt under det, deres danske kolleger får.

De indiske it-folks løn er stykket sammen af en indisk månedsløn på 3.000 til 5.000 kroner, diæter på 8.500 kroner og en fri bolig.

Det skulle give den månedsløn på godt 31.000 kroner, en udenlandsk specialist skal tjene for at få lov at arbejde i Danmark.

Stiller krav til minister
Men CSC’s lønpakke har vakt fagbevægelsens vrede.

De tre hovedorganisationer LO, FTF og Akademikernes Centralorganisation (AC), der til sammen repræsenterer 1,7 millioner danske lønmodtagere kræver, at integrationsministeren sætter en stopper for importen af højtuddannede til lavpris.

Ellers vil fagbevægelsen bekæmpe importen af højtuddannet udenlandsk arbejdskraft.

»Jeg vil helst ikke komme i den situation. Danmark har behov for højt kvalificeret arbejdskraft, så vi støtter, at udlændinge kan komme. Men hvis reglerne bliver omgået, og myndighederne ligefrem hjælper til med at omgå dem, så kan vi ikke støtte ordningen«, siger LO’s formand, Harald Børsting.

Kan lægge voldsomt pres på virksomheder
LO-formanden og hans kolleger kan ikke gå ind og bremse aftaler med udenlandske specialister, men aftalen, som tillader importen af blandt andet indiske it-folk, er blevet til i samarbejde mellem virksomheder og fagforeninger.

Og derfor kan fagbevægelsen lægge voldsomt pres på virksomheder og politikere.

»Det er bemærkelsesværdigt, at fagbevægelsen i en periode med stigende arbejdsløshed har accepteret, at der kommer udenlandsk arbejdskraft til brancher, hvor der er mangel på medarbejdere. Hvis de i stedet begynder at lede efter problemsager, kan der nemt dukke flere sager af CSC-typen op. Og der skal nok være partier på Christiansborg, som vil problematisere disse sager«, siger arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen fra Københavns Universitet.

CSC’s aftale var godkendt
CSC har ansat hundredvis af indiske it-folk, der typisk har været mellem 3 og 12 måneder i Danmark, på den såkaldte beløbsordning, som betyder, at højtuddannet medarbejdere, der tjener 31.250 kroner om måneden, kan få en hurtig opholds- og arbejdstilladelse.

CSC præsenterede de indiske it-folks lønpakke for Udlændingeservice i 2007, og i januar 2008 skrev Udlændingeservice til CSC, at »aftalen var svarende til dansk løn- og ansættelsesforhold«.

»Det er kontroversielt. Der har der været en stribe sager om østeuropæiske håndværkere, der blev indkvarteret i kældre og i skure. Og det er direkte skrevet ind i nogle overenskomster, at fri bolig ikke må være en del af lønnen«, siger Søren Kaj Andersen.

Stiller forskellige krav
De tre hovedorganisationer kræver konkret, at boligudgifter og diæter ikke må indgå i beregningen af lønnen til de højtuddannede udlændinge.

»Med den måde at gøre lønnen op på bliver det meget uigennemskueligt, hvor stor lønnen er. Det er meget bedre, hvis der bliver givet en ren løn, så kan man jo altid hjælpe udlændingene med at finde en lejlighed«, siger formand Bente Sorgenfrey, FTF.

Fagbevægelsen kræver at få oplysningerne om løn- og ansættelsesforhold. Og tilladelserne skal omgående inddrages ved snyd og virksomhederne have bøder.

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) vil ikke tale om CSC-sagen før et samråd i integrationsudvalget i morgen, men er optaget af at have et godt forhold til fagbevægelsen:

»Jeg har et glimrende forhold til organisationerne, og de er altid velkomne i mit hus«.