Bonusløn har været et bandeord, siden finanskrisen brød ud i 2008.

Men i virkeligheden er de danske bankchefers omstridte bonusser uretmæssigt blevet udråbt som syndebuk – lønnen havde nemlig ingen skyld i krisen.

Sådan lyder resultatet af en undersøgelse, som danske forskere har foretaget.

»Vi forventede egentlig, at vi let kunne påvise, at bonus- og aktieaflønning havde en stor del af skylden for alt det dårlige i bankerne, som førte til finanskrisen. Men det har vist sig overordentlig svært at påvise, at aflønningen har skylden«, siger professor Ken Bechmann fra Handelshøjskolen CBS i København.

Flest blev indført i 2006-2007
Undersøgelsen viser, at hovedparten af de banker, der bruger aktie- og bonusløn, først indførte dette i 2005 og især i 2006-2007.

Dermed blev de særlige lønninger indført for sent til, at de kan være årsag til krisen.

»På det tidspunkt var bankerne allerede begyndt på at give de store risikable udlån, som førte til krisen. Aktie- og bonusløn blev med andre ord indført så sent, at den ikke kan være hoveddrivkraften bag den adfærd, som førte til finanskrisen«, siger Ken Bechmann, som har lavet undersøgelsen i samarbejde med lektor Johannes Raaballe fra Aarhus Universitet.

Den heftige kritik svækkes
Forskerne svækker dermed en heftig kritik af bonusserne, som i disse dage kommer fra et politisk flertal bestående af Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og SF. Partiernes kritik går på, at indførelsen af løn i bonusser og aktieoptioner fik bankbosser til at gå efter at score kassen på kort sigt ved at give særlig store, risikable lån til blandt andet ejendomsmarkedet.

Politiken skrev onsdag, at de tre partier har flertal uden om regeringen til at gribe ind over for, at bankdirektører får løn i aktieoptioner. Partierne vil derudover lægge et loft på 20 til 30 procent over, hvor stor del af direktørernes løn, som må udgøres af bonusser og anden variabel løn. Indgreb, som regeringen har afvist.

LÆS ARTIKELFlertal vil lægge loft over bankløn

Forskernes undersøgelse viser, at hovedårsagen til bankernes overrisikable udlån ikke er bonusser, men at direktører på vildspor har haft for frie hænder. Det vil dermed være langt mere virkningsfuldt, hvis politikerne kræver, at bankernes bestyrelser er kompetente, og at aktionærerne får reel indflydelse.

»Bestyrelsen har i nogle tilfælde ikke været sin opgave voksen, fordi den er sammensat af direktørens gode venner, som ikke er uafhængige og kompetente nok. Samtidig har mange banker fjernet enhver form for aktionærindflydelse«, siger Ken Bechmann.

Professor: De dygtigste vil smutte
Angrebet på politikernes forbudskrav bakkes op af professor Caspar Rose, CBS.

»Det er en katastrofe for danske banker, hvis man laver de her regler. Så vil de dygtigste direktører smutte med det samme. Et forbud mod aktieoptioner er rendyrket populisme«, siger Caspar Rose.

Han peger på, at en aktieoption kun giver ret til, at ejeren på et bestemt tidspunkt i fremtiden kan købe en aktie til en bestemt pris. For eksempel kan en option give ejeren ret til at købe aktien til den kurs, der gjaldt fem år tidligere, da han fik optionen.

»Hvis en direktør bevidst tager overdrevne risici, ville han aldrig vælge aktieoptioner, men i stedet løn i kontanter, som ikke forsvinder, hvis banken krakker«, siger Caspar Rose.

S ændrer ikke mening
Forskernes bredside får ikke Socialdemokraterne til at ændre mening.

»Vi er af den faste overbevisning, at aflønningen har været et væsentligt bidrag til den usikkerhed, der kom ind i finanssektoren. Vores indgreb vil hjælpe til at forhindre, at vi får en finanssektor, som igen går amok«, siger finansordfører Morten Bødskov (S). Han er dog enig i, at man skal fjerne de begrænsninger, som er på aktionærernes magt i nogle banker.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Dansk Folkeparti.