»Jeg har det fulde ansvar for regnskabet. Jeg føler dog ikke, jeg har det fulde ansvar for finanskrisen«, sagde topchefen for landets største bank, Danske Banks Peter Straarup, da han i søndags i denne avis skulle forsvare bankens ufattelige tab på 35 milliarder i 2008.

I dag kl. 10 i Stockholm bliver det så åbenbaret, hvor meget af finanskrisen Straarup kan smøre af på andre.

Danmarks næststørste bank, Nordea, er klar med sit 08-regnskab, og på podiet står den danske chef for den nordiske bank, Christian Clausen.

Nummer to i Danmark
Hans bank er godt nok nummer to i Danmark, men uden for landet er han klart foran Peter Straarup, i øvrigt også når det gælder løn og pensionsforhold. Men noget tyder på, at han ikke overgår kollegaen fra Holmens Kanal i tab.

Nuvel, også Nordea har flirtet tabsgivende med IT Factory, og bankens pensionsselskab har også tabt på amerikanske investorfantaster – men i mindre skala end den danske storebror.

Og Nordea har ikke noget mod at fortælle, at banken har sagt nej til mange entreprenante entreprenører og andre risikable låneforretninger.

Og så var Nordea sammen med to andre mindre banker på pletten, da de få godbidder – bl.a. filialnettet – fra Roskilde Banks fallitbo skulle realiseres. De 6.000 dårligste kunder tog Nordea og co. dog ikke med.

Ikke en mønsterelev
Men tab bliver der tale om, og det vil den høje og veltrænede tidligere livgarder,Christian Clausen præsentere med passende alvor og realisme, selv om det naturligvis ikke passer den ambitiøse bankmand og økonom, at han med det andet regnskab, han har ansvar for, udligner det første.

For sidste år var der stadig gang i økonomien, og Christian Clausen, der blev Nordea-topchef i 2007, kunne lægge navn til endnu et rekordregnskab for banken, der kalder sig en nordisk bank, har Østersøområdet som sit naturlige opland og for knap ti år siden blev resultatet af fusioner mellem en dansk, en finsk, en svensk og lidt efter en norsk bank.

Og har den svenske stat som største enkelt-aktionær.

Snart 54-årige Christian Clausen var efter eget udsagn ikke mønsterelev, da han gik i gymnasiet. Og hans særlige interesse i de unge år var – vejrudsigter. Men siden har han kun haft vinden i ryggen.

Kammeraterne fra økonomstudiet var ikke i tvivl om, at han var på vej til en stor karriere, hvis han ville. Han var skarpest og hurtigst i diskussionerne, målbevidst og den, der først fik et studiejob.

Hurtig i tanke og tale
Han var ikke asket af den grund, men heller ikke den, der i studieårenes frie liv dalrede sidst og mest fuld hjem.

Christian Clausen var som ung en habil basketballspiller og har bevaret den sunde appetit på sportslig udfoldelse på bl.a. ski og mountainbike, hvilket understreger den personlige og professionelle karakteristik af Nordea-chefen: Han er hurtig i både tanke og tale. Han er nærværende, imødekommende, men også krævende over for sine ansatte, tilsat et stænk utålmodighed. Mest krævende er han over for sig selv.

Hvis han var fodboldspiller, ville tv-kommentatorerne falde i svime over hans løbepensum. Men han har tilsyneladende, siger en nær medarbejder, et døgn med flere timer end vi andre. Han overkommer at være chef for 32.000 medarbejdere og part i en finanskrise uden at kaste vrag på familien – en hustru og to teenagebørn, som er flyttet med til Stockholm, hvor Nordeas hovedsæde ligger. Christian Clausen insisterer på, at når han har fri, så har han fri.

Det er da for godt til at være sandt, ikke? Åbenbart ikke, for Nordea-chefen er, siger folk omkring ham, et gennemgribende positivt menneske med humor og interesse for sine medmennesker.

Men han har da ikke tid til at være kulturel, vel? Jo, ud over naturlig faglitteratur, så læser han svenske krimier og senest bøger om vikinger og romere. Og musikalsk er han til både klassisk og mere moderne noder.

Passende alder
Gennem sin karriere i bankverden har han skabt sig et omfattende internationalt netværk, og det var formentlig også den internationale profil, de meget brede kvalifikationer fra de næsten tyve år i Unibank-Nordea-systemet og en passende alder, der for to år siden gjorde det naturligt for Nordea-bestyrelsen at lade Christian Clausen avancere det sidste skridt i hierarkiet.

Det gjorde ham ikke mere kendt i den danske offentlighed, men Christian Clausen har da i takt med udviklingen ladet høre fra sig i den danske debat. Først da det stadig gik frem, og også Nordea talte om at gå på bankindkøb langs Østersø-kysten. Og siden, da det var uafvendeligt, at en dyb finanskrise var på vej.

Bankopkøbene blev det ikke rigtigt til, og nu er fokus på at konsolidere forretningen. Kl. 10 får vi at vide, hvor stor udfordringen bliver for den ærekære Nordea-chef, der har haft lutter medvind i karrieren, og som sidste år ved denne tid bebudede, at Nordea var så velpolstret, som de siger i finanskredse, at banken kunne køre uden om finanskrisen.

Det var dengang. I dag får vi også at vide, om polstringen var god nok, eller om Clausen, ligesom kollega Straarup, tager imod den danske stats fremstrakte hånd om et lån på mange milliarder.

Solid pension
Privat behøver Christian Clausen næppe opsøge en bankrådgiver. Nordeas regnskab viser, at chefen i 2007 tjente godt ni millioner, mens lønnen for sidste år bliver noget lavere, fordi en række bonusser ret naturligt falder bort, når banken har mistet over halvdelen af sin kursværdi.

Og fordi det er en betingelse, hvis staten skal slippe nogle lånemilliarder.

Og når Christian Clausen engang skal stå på ski og cykle på fuld tid, så vil det stadig kunne ske på første klasse: Ifølge svenske aviser kan han, hvis han lever længe nok, opnå en samlet pension på 85 millioner kroner.