Annonce
Annonce
Annonce
Forbrug og liv

Solceller kan blive dyrere fra nytår

Det bliver konsekvensen af den omlægning af støtten, som regeringen foreslår.

Gem til liste
Se også
  1. Elselskaber vil gøre solcellestrøm dyrere

    Dansk Energi spænder ben for løfte til solcelleejere om prisen på solcellestrøm. Se flere detaljer

  2. Solcellesalget eksploderede sidste år
  3. Regelkaos bremser solceller
  4. Solcelle-målsætning bliver nået otte år før tid
  5. Økologiske bofællesskaber smitter af
  6. Bæredygtig byggegejst: Hele verden vil lære af Danmark
  7. Den forkerte solcelle-montør kan koste kassen
  8. Sommerhuset sluger strøm i stor stil
  9. Skatteaftale gør solceller endnu billigere
  10. Solceller trin for trin
  11. Solceller leverer mindre, end de lover
  12. Ukyndige solcellemontører ødelægger hustage
  13. Monteringsskade: Solceller gav regn i stuen hos familien Gregersen
  14. Forsikringen dækker ikke altid skader ved opsætning af solceller
  15. Sådan bliver solcellestøtten i fremtiden
  16. Slut med solceller de luxe
  17. Lidegaard bøjer sig for solcelle-kritik
  18. Boligforeninger vil investere i solceller
  19. Solcelleforhandlere er villige til at fuske med salgsdatoen

Køb og salg - Dyrere solenergi

I dag kan solcelleejere lade deres anlæg producere strøm om dagen, som ’sættes i banken’ til om aftenen, hvor det kan bruges gratis.

Men regeringen lægger nu op til at ændre den såkaldte nettomålerordning for kommende solcelleejere, så kun den strøm, der bruges, mens den produceres, er gratis.

Hvis de kommende solcelleanlæg producerer strøm, som ejeren ikke bruger med det samme, får han 130 øre for hver kWh. Bruger han strømmen på et senere tidspunkt, skal han betale 220 øre per kWh strøm.

Fra nytår bliver det langt mindre attraktivt for parcelhusejere at få lagt solceller på taget, hvis regeringen får opbakning til et nyt udspil, der skal omlægge støtten til solcelleanlæg.

Som det er i dag, kan man som ejer af et solcelleanlæg ’gemme’ den mængde strøm, der produceres om dagen, og derefter gratis trække strømmen ud og bruge den om aftenen.

Men for folk, der får etableret solcelleanlæg på den anden side af nytår, gælder det om at bruge strømmen, samtidig med at den produceres. Trækker man den solcelleproducerede strøm ud på et senere tidspunkt, vil det ifølge oplægget fra Klima- og Energiministeriet koste 90 øre per kWh, hvor det i dag er gratis. Med andre ord slipper kommende solcelleejere altså ikke for at betale elafgift på strømmen i samme omfang, som de nuværende gør.

Og det kan blive en dyr fornøjelse i længden. Ifølge en beregning, som KPMG har foretaget for Bolius, Boligejernes Videncenter, kan ekstraudgiften for en almindelig husstand løbe op i 5.000 kroner om året. Udspillet møder derfor massiv kritik hos Foreningen af Danske Solcelleejere.

LÆS OGSÅ Solceller trin for trin

»Det her er vi godt nok forbløffede over«, lyder det fra formand Arne Kjær Christensen, som frygter, at parcelhusejere helt vil miste interessen for solenergi.

»Hvis jeg tager mit eget solcelleanlæg som eksempel, regner jeg med, at det vil tjene sig ind i løbet af 12-14 år. Men med det, der lægges op til nu, vil det tage kommende ejere mere end 20 år, før investeringen er i nul«, siger han.

Minister: Det kan stadig betale sig
Mens det med den nuværende ordning ofte tager omkring 9 år at få tilbagebetalt et solcelleanlæg, har Rune Schmidt, der er uafhængig energirådgiver i Energitjenesten, regnet ud, at det fremover typisk vil tage mellem 13 og 18 år. Tallene ligger et stykke fra regeringens plan om, at »nye anlæg skal være tilbagebetalt inden for cirka 10 år«. Beregninger fra KPMG viser, at det med den nye ordning kan tage mellem tre og fire gange så lang tid at tjene et solcelleanlæg ind, mens den samlede besparelse reduceres til en tredjedel.

Ifølge klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) vil det dog »stadig være en rigtig god forretning for parcelhusejere at have et solcelleanlæg«.

Frygt for spekulation
Men den melding giver man ikke meget for i brancheorganisationen Dansk Solcelleforening, der repræsenterer udbydere af anlæggene. Her frygter formand Signe Antvorskov Krag, at interessen for den solbaserede energi går fløjten, hvis udspillet bliver til virkelighed.

»Grundlæggende er vi meget bekymrede for, at det her udspil vil bremse fuldstændig op for solcelleudbygningen i Danmark. For man mister hele den aktive forbrugerindsats, og det synes vi ikke er et succeskriterium«, siger Signe Antvorskov Krag.

Hun peger ligeledes på det uhensigtsmæssige i at skabe et øget incitament til at producere og bruge strøm på samme tid.

LÆS OGSÅSommerhuset sluger strøm i stor stil

»Vi frygter, at parcelhusejere begynder at spekulere i at bruge strøm midt på dagen og om sommeren, hvor der produceres mest. Altså at folk for eksempel begynder at opfylde batterier og elpatroner til at varme spabade op med. Ordningen tilskynder til uhensigtsmæssigt elforbrug, som ingen kan være interesseret i«.

Energirådgiver Rune Schmidt betegner ligeledes ændringen som »en privatøkonomisk forringelse i forhold til den eksisterende ordning«.

»Og når der bliver mindre råderum til at afdrage på anlægget, vil det da klart reducere interessen«, siger han.

Initiativet til omlægningen af solcellestøtten kommer på et tidspunkt, hvor interessen for solceller boomer. På nuværende tidspunkt er der registreret mere end 40.000 solcelleanlæg i Danmark, mens tallet i starten af året lå på under 4.000.

LÆS OGSÅ Nye solcelleejere taber penge på lang ventetid

En væsentlig årsag til at ændre tilskudsordningen er da også at mindske statskassens udgifter til solcelleeventyret så meget som muligt.

Derfor vækker forslaget glæde hos Dansk Energi, der roser tanken om at gøre det dyrest at bruge strøm, når det er dyrest at producere den.

»Med regeringens udspil til en ny ordning vil støtteniveauet for solceller stadig være helt i top i forhold til andre former for vedvarende energi. Men det er klart, at de seneste måneders boom ikke vil fortsætte i samme hæsblæsende tempo«, lyder det fra direktør Lars Aagaard.

PolitikenPlus
  • And Den lå i vejkanten og er fotograferet i lyset af Martin Lehmanns billygter. Smuk var den. Og helt stille.

    Pluspris 1.300 kr. Alm. pris 1.495 kr. Køb
  • Frilandsand til jul Ænderne går frit rundt på beplantede græsarealer og har adgang til frisk vand og kan søge skygge under træerne. De fodres med majs og korn og ellers spiser de, hvad de finder af vegetation udendørs.

    Pluspris 325 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Juletræstog til Rosendal Besøg den hyggelige gård Rosendal i Nordsjælland og vend hjem med højt julehumør og selvfældet træ.

    Pluspris fra 168 kr. Alm. pris fra 168 kr. Køb
  • Spil: Blitz Blitz er et lysende hurtigt bestsellerspil, der vindes af den, som hurtigst kan aflæse kortene og snuppe den rigtige genstand.

    Pluspris 160 kr. Alm. pris 200 kr. Køb
  • Chips Der sker altid noget, når man fokuserer på individet.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb