Annonce
Annonce
Forbrug og liv

Farligt fyrværkeri er det store hit i butikker

Batterier er årets store fyrværkerihit, men de giver også flest skader.

Gem til liste

I de senere år er det lykkedes at knække kurven over antallet af fyrværkeriskader.

Sidste nytår var antallet af fyrværkeriuheld kun 197 mod 264 året før, og de alvorlige skader blev reduceret med 16 til 33.

Det er det laveste niveau, siden målingerne blev indledt i 1995 af Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital. Alligevel er det store hit i år den type fyrværkeri, der giver flest alvorlige skader; nemlig de såkaldte batterier. Når lunten tændes, står ildkuglerne op i luften, og ulykkerne sker, når batteriet vælter og ligger vandret, så ildkuglerne rammer folk, der står tæt ved.

LÆS OGSÅ Tilskuerne er i fare nytårsaften

Sidste nytår stod batterier for 15 ud af 33 alvorlige fyrværkeriskader. Og batterierne var årsag til en fjerdedel af det samlede antal uheld med fyrværkeri.

Halvanden millioner batterier solgt
Direktør i Fyrværkeribrancheforeningen Karsten Nielsen erkender, at der sker flest skader med batterier.

»Men det er også den type fyrværkeri, der sælges langt mest af. Det er det helt store hit. Jeg vil tro, at der nytårsaften brændes mindst halvanden million batterier af. Så sammenlignet er det forholdsvis få skader i forhold til den afskudte mængde«, siger Karsten Nielsen.

Han fremhæver, at det er vigtigt at være forsigtig og følge sikkerhedsanvisningerne:

»Et batteri skal stå godt. Så burde det ikke vælte, men hvis man stiller det på is og lidt skråt, så kan det gå galt. Det bedste er at sætte et batteri på en flise«.

Har lært lektien
Ronnie Hellegaard oplevede for et par år siden, at et batteri fyldt med ildkugler væltede til en nytårsaften, så kuglerne nærmest fløj lige op i hovedet på ham og de andre tilstedeværende.

Men han blev ikke mere forskrækket, end at han i går sammen med en kammerat brugte 585 kroner på at købe et nyt batteri samt en masse andet fyrværkeri, som skal fyres af i aften.

»Nu har jeg lært, at et batteri skal stå rimeligt solidt«, sagde Ronnie Hellegaard, efter at han i går havde svinget dankortet hos Apollo Fyrværkeri – en interimistisk fyrværkeriforretning på parkeringspladsen ved siden af Fisketorvet i København.


PolitikenPlus
  • Gyngehest Moover Toys Gyngehest kombinerer den klassiske gyngehest med moderne dansk design og giver på en sikker og sjov måde barnet sit første møde med den ældgamle gyngeleg.

    Pluspris 679 kr. Alm. pris 799 kr. Køb
  • Plakat inkl. indramning Kunstprint på akvarelpapir, signeret af Hanne Bartholin og indrammet og leveret direkte til døren.

    Pluspris 759 kr. Alm. pris 895 kr. Køb
  • Super Toscaner-kassen 6 fl. Luksus-smagekasse fra Toscana, 6 flasker. Chianti Classico, Super Toscaner og Bolgheri i top-klassen fra familien Landinis marker i Greve in Chianti og fra Bolgheri ved Toscanas Middelhavskyst.

    Pluspris 1.198 kr. Alm. pris 1.409 kr. Køb
  • Vinder af Guldbrikken 2014 Årets selskabsspil 2014 er et stærkt inkluderende, morsomt og kaotisk quizspil, der udforsker andre dele af vores paratviden, hvor selv de mest oplagte lette spørgsmål bliver store udfordringer.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • What?s Happening Introduktion til SMKs særudstilling What?s Happening ved museumsinspektør Birgitte Anderberg Særudstillingen er åben både før og efter foredraget ? entre er inkluderet i prisen.

    Pluspris 110 kr. Alm. pris 145 kr. Køb