Kontrol. Tag teten og luk samtalen, hvis dit barn stiller spørgsmål. Er barnet i indskolingsalderen eller derunder, vil for mange oplysnigner blot føre mareridt med sig. (Akivfoto)
Foto: JOACHIM ADRIAN

Kontrol. Tag teten og luk samtalen, hvis dit barn stiller spørgsmål. Er barnet i indskolingsalderen eller derunder, vil for mange oplysnigner blot føre mareridt med sig. (Akivfoto)

Forbrug og liv

Norsk terror sætter småbørnsforældre på prøve

Hvordan forklarer man tragedien i Norge til sit barn? En børnepsykolog sætter ord på.

Forbrug og liv

»Små gryder har også ører«, som en i famillien plejede at sige.

Børn hører og ser også, hvad der sker i verden omend måske endnu mere fragmenteret, end hvad voksne oplever. Og under alle omstændigheder på et andet intellektuelt niveau.

Tragedien i Norge har sat småbørnsforældre på prøve, for hvordan forklarer man bombebilleder fra Norge og pårørendes gråd på tv, når der pludselig bliver krydsklippet væk fra Tourde France og over på nyhedsstudiet?

SKRIV

Tag styringen og fjernbetjeningen
Generelt handler det om at forældre, eller voksne generelt, skal tage styringen for børn, i hvert fald for børn i førskole- og indskolingsalderen, fortæller Marie Elbinger Gramstrup, der er specialist i børnepsykologi.

»Børn skal have fornemmelsen af, at de voksne har styr på det - at de voksne ved, hvad der er op og ned«, siger hun.

»Voksne har svært nok ved at kapere, hvad der er sket, men børn kan slet ikke. Derfor skal voksne prøve at være et filter og skærme mod for eksempel nyheder«, siger hun.

En del af at styringen kan således oversættes til at have fjernbetjeningen i hånden.

»Man skal ikke være bange for som forælder at slukke for fjernsynet og sige »Det er forfærdeligt, det skal du ikke se«, hvis der er billeder fra tragedien i Norge«, siger børnepsykologen.

Følg med i legen
Som årvågen forælder, bør man også følge med i børnenes lege og deres handlinger.

»Børn i indskolingsalderen og under forarbejder oplevelser gennem leg og tegninger. Det kommer til udtryk i lege og i kortere ordvekslinger mellem børnene«, siger hun og fortsætter:

»Hvis børnene leger fint som normalt, er der ikke grund til bekymring. Hvis der komme elementer af det (tragedien i Norge, red.) i legen, så vær opmærksom! Bland dig og leg med, men drej legen i en anden retning. Du behøver ikke sige det, bare find på noget andet«, opfordrer Marie Elbinger Gramstrup

Tvingikke barnet til at reflektere
Og i stedet for at afæske sine børn svar, med fare for yderligere undren, skal voksne give barnet mulighed for at stille sig tilfreds med en forklaring - man skal tilbyde tryghed.

»I stedet for at få barnet til at levere eller fortælle - så giver man sin egen observation og så kan barnet sige »Ja, det er rigtigt« eller »Nej, det passer ikke«. Så leverer man noget af sig som voksen, ved at fortælle, hvordan man har det«, siger hun og fortsætter.

»Igen skal man tænke på at filtrere, så kan man være sammen. Det værste er, hvis de voksne benægter fakta, hvis noget er sket, for det er jo tegn på, at de voksne ikke kan rumme det og det gør barnet utrygt«, siger børnepsykologen.

»Derfor er det bedst for barnet, hvis man »lukker« spørgsmålene med et kort svar, uden for mange detaljer« siger børnepsykologen.

»Hvis man forklarer det alt for faktuelt og går i detaljer, giver det anledning anledning til angst og mareridt hos barnet. Gør det hellere til en avisoverskrift og udelad detaljer, der kan fodre fantasi og angst«, siger hun.

Norske myndigheder hjælper de voksner i vej

Af samme årsag er de norske myndigheder allerede kommet nervøse voksne til undsætning. Den ved lov oprettede organisation barneombudet, en slags børnenes ombudsmand, har lørdag lagt retninglinjer ud på nettet, for at forberede skolelærere, børnehavepædagoger og forældre på de situationer, der måtte opstå med forbløffede, forskrækkede og videbegærlige børn.

LINK: Norske myndigheder: Hvordan snakke med børn om det som sker? ( eksternt link, på norsk)

Her opfordrer myndighederne til, at man svarer ærligt på børns spørgsmål, tager barnets alder i betragtning:

»Det er ikke altid nødvendigt at fortælle alt«, som der står.

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden