Modigt. 'Spec Ops: The Line' er på overfladen et actionpræget skydespil, men formår i sin modige historiefortælling at undgå den normale glorificering af krig og i stedet ruske op i spillernes egne grænser og moralske retningslinjer.

Modigt. 'Spec Ops: The Line' er på overfladen et actionpræget skydespil, men formår i sin modige historiefortælling at undgå den normale glorificering af krig og i stedet ruske op i spillernes egne grænser og moralske retningslinjer.

Forbrug og liv

Nyt skydespil er et stærkt portræt af menneskets destruktive drifter

Skelsættende skydespil skildrer, hvad der sker med soldater i krig i Dubai.

Forbrug og liv

Engang var Dubai et pengenes paradis.

En eftertragtet oase midt i ørkenen, hvor enorme skyskrabere stilede mod himlen som potente symboler på økonomisk velstand, mens de unge og smukke slængede sig på strandene, og de rige raslede med guldsmykker.

Et Dubai, hvor al politik blev dikteret af de største pengepunge. Men i dag er facaden krakeleret og har efterladt et Dubai som et helvedes stærkt portræt på menneskets destruktive drifter.

Det nye spil 'Spec Ops: The Line' tør som de færreste skydespil både fortolke og kommentere virkeligheden. Med kraftig inspiration fra Joseph Conrads roman ' Heart of Darkness' og ikke mindst Francis Ford Coppolas filmiske fortolkning i ' Apocalypse Now' kredser historien om Martin Walker, der som pligtopfyldende soldat begiver sig ud på en redningsmission i et øde Dubai, efter at en sandstorm har lagt byen i ruiner.

Skyder, hvor andre tier Evakueringen af indbyggerne er gået grueligt galt, og imens de efterladte kæmper for deres overlevelse, står Walker snart ansigt til ansigt med egne dæmoner.

LÆS ANMELDELSEN

Dæmoner, der kaster ham ud i moralske gråzoner og penible dilemmaer, som ingen tidligere skydespil har turdet pille ved. For selv om ' Spec Ops' umiddelbart falder pladask i mængden af velkendte skydespil med konventionelle mekanikker, hvor man skyder, spæner i dækning og derefter skyder igen, adskiller det sig netop i sin historiefortælling.

Det er aldrig historien på overfladen, der udgør kernen, men snarere de fortællinger, som lurer mellem linjerne.

Hvor man ubesværet nedskyder fjender i hobetal i gængse skydespil, fordi grænserne altid er klart optegnet med 'de gode mod de onde', er det derimod en helt anden sag i 'Spec Ops'.

Henret familiefaderen eller soldaten?

Intet mål eller middel er helligt her, og når man i en scene pludselig kan pege sit geværløb mod uskyldige mennesker, står det smertefuldt klart, at ' Spec Ops' ikke længere handler om en eskadrons heltemodige redningsmission, men om menneskets - og dermed spillerens --forførende forfald til brutalitet.

LÆS ANMELDELSEN

Midt på en tilsandet motorvej tvinges man f. eks. til at tage stilling til, hvorvidt man skal henrette familiefaderen, der har stjålet vand til sin familie, eller soldaten, der netop dræbte mandens familie, selv om soldaten blot fulgte ordrer. Det er i grænseoverskridende og hudløst hårde scener som disse, at grænserne mellem rigtigt og forkert tilsandes, og de svære moralske valg bliver i stedet ufrivilligt tvungne nødløsninger for egen overlevelse i Dubais ørkensand.

Spillet er hermed ikke blot en overfladisk kritik af det moderne samfunds hang til krig og Vestens behov for at spille helt, når det brænder på i Mellemøsten, men derimod et nådesløst greb om struben på menneskets splittelse mellem den uciviliserede og barbariske overlevelse og medmenneskelighedens omkostninger.

'Spec Ops: The Line' er - på trods af en mekanisk træghed arvet fra fortidens mere intetsigende skydespil - en modig skildring af, hvordan krigens dæmoner og den forvrængede realitetssans ikke grunder i våbnene, men derimod i os selv.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce