HÅNDKØB. Matas må ikke længere give deres kunder bonuspoint, når de køber håndkøbsmedicin hos dem.
Foto: HOUGAARD NIELS

HÅNDKØB. Matas må ikke længere give deres kunder bonuspoint, når de køber håndkøbsmedicin hos dem.

Matas retter ind og stopper medicinbonus

Myndigheder griber ind mod, at Matas-butikkerne uddeler bonuspoint ved salg af håndkøbsmedicin.

Forbrug og liv

Matas stopper med øjeblikkelig virkning uddelingen af bonuspoint til de kunder, der køber hovedpinepiller, næsespray og andre håndkøbslægemidler i kædens butikker.

At lokke kunderne med bonusordninger på lægemidler er i direkte strid med reklamebekendtgørelsen, mener Sundhedsstyrelsen, der har pålagt Matas at stoppe pointuddelingen.

LÆS OGSÅ Og det skete i dag: »Vi har simpelthen fejlfortolket reglerne, vi troede, at det var i orden at tilbyde kunderne en præmie, men det er Sundhedsstyrelsen ikke enig i. Derfor har vi nu rettet ind«, siger Matas’ informations- og miljøchef, Henrik Engberg Johannsen.

Med pointsystemet gør Matas medicin til en slagvare, som skal lokke borgerne til at købe mere, og det er en direkte farlig tilgang til medicin

Forbud mod reklamer
I farvestrålende reklamer på Matas’ hjemmeside har kæden siden slutningen af 2010 tilbudt kunderne bonuspoint for hvert eneste køb af lægemidler.

Via Club Matas kunne kunderne så omsætte de optjente point i »eksklusive arrangementer, spændende konkurrencer og en pointshop med lækre præmier«.

Problemet for Matas er bare, at reklamer for lægemidler slet ikke må indeholde tilbud om præmier eller gaver, der kan være med til at give kunderne et »unødvendigt merforbrug« af lægemidler, fastslår Sundhedsstyrelsen i sin afgørelse, der blev modtaget af Matas i fredags.

LÆS ARTIKEL

Og den afgørelse glæder Apotekerforeningen, der har bedt myndighederne vurdere Matas’ salgsmetoder:

»Med pointsystemet gør Matas medicin til en slagvare, som skal lokke borgerne til at købe mere, og det er en direkte farlig tilgang til medicin«, siger Apotekerforeningens formand, Niels Kristensen.

Kamp om pillemonopol

Matas-kæden kæmper indædt for at slå hul i det danske pillemonopol, der giver landets apoteker eneret til at sælge receptpligtige lægemidler.

LÆS OGSÅ Men med Sundhedsstyrelsens afgørelse og Matas beslutning om at rette ind har apotekerne vundet et nyt slag i den verserende apotekerkrig, hvor regeringen har nedsat udvalg, der skal undersøge mulighederne for at modernisere apotekervæsenet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce