Nethandel. Det er knap tre måneder siden, onlinesupermarkedet osuma.dk åbnede den digitale landhandel i den østjyske landsby Alken. Den foreløbige konklusion på projektet er, at det har været en kæmpesucces, som har bragt livet tilbage til byen. - Foto:
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Nethandel. Det er knap tre måneder siden, onlinesupermarkedet osuma.dk åbnede den digitale landhandel i den østjyske landsby Alken. Den foreløbige konklusion på projektet er, at det har været en kæmpesucces, som har bragt livet tilbage til byen. - Foto:

Forbrug og liv

Nethandel redder landsby

Den digitale verden reddede den lille landsby Alken, da landsbydøden nærmede sig.

Forbrug og liv

Det er knap tre måneder siden, onlinesupermarkedet osuma.dk åbnede den digitale landhandel i den østjyske landsby Alken. Den foreløbige konklusion på projektet er, at det har været en kæmpesucces, som har bragt livet tilbage til byen.

Landsbyforskeren fra Aalborg Universitet Jørgen Møller er yderst begejstret for projektet, fordi mange små danske landsbyer disse år kæmper en hård dødskamp mod afvikling.

En undersøgelse af befolkningens boligønsker lavet af Center for Bolig og Velfærd på Aalborg Universitet viser for eksempel, at 17 procent af befolkningen i 2001 ønskede at bo i de store byer, mens det tal i 2008 var steget til 24 procent.

Et klassisk symptom på begyndende afvikling er netop lukning af landsbyens købmand, hvilket også var det første faresignal i Alken.

»Da købmanden efter 20 år lukkede, døde hele byen. Det uforpligtende sociale møde, man havde i butikken, forsvandt. Derfor nedsatte man en arbejdsgruppe, som kom frem til, at man enten selv skulle vælge at drive en købmand på frivillig basis, eller også skulle man indgå et samarbejde med osuma.dk. Det var for vanskeligt at drive en forretning helt alene, så de valgte osuma.dk. Det har været en fuldstændig vanvittig succes«, fortæller direktøren bag osuma.dk, Jesper Elkjær.

30 frivillige driver en ny slags butik

Indbyggerne i Alken lavede byens gamle mejeri om til en købmandsbutik, og landsbyens godt 240 beboere bestiller nu deres dagligvarer på nettet, hvorefter ordren leveres med lastbil til købmanden dagen efter.

Hver dag med undtagelse af søndag kan landsbyboerne mellem kl. 16 og 19 afhente deres bestilling i butikken. Leveringen er gratis, og der er intet minimumsbeløb. Projektet kaldes for den digitale landsby og drives af 30 frivillige fra landsbyen. Jobbet er så populært, at der står 11 i kø til en tjans i butikken.

»Det har været en kæmpe succes. Der kommer mange mennesker i butikken. Og de fleste sætter sig ned i købmandscafeen og får lidt godt til munden eller en kop kaffe. Det er igen blevet et socialt samlingspunkt«, fortæller den tidligere bestyrelsesformand for Alken Borgerforening Jens Jacobsen.

På de cirka tre måneder købmanden har eksisteret, har den omsat for omkring 351.306 kroner.

Forsker: Stort potentiale
Jørgen Møller ser et stort potentiale i projektet i forhold til at modvirke det voksende fænomen, han kalder for ’landsbydøden’:

»For en gangs skyld er jeg ikke skeptisk overhovedet, for jeg synes, der kommer flere og flere mørke skyer over landsbyerne, men det her forsøg i Alken er et rigtig godt projekt. Det viser, hvor godt det kan gå, hvis man udnytter de nyeste teknologiske landvindinger«, siger Jørgen Møller. Han pointerer dog, at en af årsagerne til, at projektet er en succes, er de frivilliges engagement.

Jesper Elkjær fortæller, at han allerede er blevet kontaktet af 10 andre landsbyer, som ønsker at oprette et lignende samarbejde med osuma.dk.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce