sexliv. Vi erkender ikke i tilstrækkelig grad, hvor meget det kræver at skabe både tryghed og begær i et langvarigt forhold, mener sexterapeut.
Foto: Modelbillede: Thomas Borberg (arkiv)

sexliv. Vi erkender ikke i tilstrækkelig grad, hvor meget det kræver at skabe både tryghed og begær i et langvarigt forhold, mener sexterapeut.

Begæret kan blive kvalt af trygheden

Hvis du kommer for tæt på din partner, kan det blive sværere at tænde på ham eller hende. Bl.a. derfor søger flere og flere erotisk spænding uden for parforholdet. Den udvikling har fået fagfolk over hele verden til at ændre praksis. De er især inspireret af en belgisk-født sexterapeut.

Forbrug og liv

Hun kaldes ’The Sexual Healer’ af New York Times. Hendes internetforelæsning på Ted Talks havde rekordmange seere; 1 million de første to uger. Og hun er konsulent på tidens nok hotteste tv-serie ’The Affair’.

Der er meget hype omkring den belgiskfødte sexterapeut Esther Perel fra New York. Og hvis man spørger danske eksperter, er noget af det fortjent. Noget andet skyldes, at hun er usædvanlig god til at formulere nogle tendenser og paradokser i vores erotiske liv, som ikke er nye, men som bliver stadig mere nødvendige at forholde sig til.

Meget kort fortalt er den 56-årige Perels hovedpointe, at vi ikke i tilstrækkelig grad erkender, hvor meget det kræver at skabe både tryghed og begær i et langvarigt forhold.

Hun gør op med den forestilling, der har været i parterapienbåde i USA og Europa, om, at hvis bare man er tæt nok på hinanden og deler alt, følger begæret og erotikken stort set automatisk.

For trygt

Perel mener, at det nærmest er modsat: For de fleste mennesker tænder jo tværtimod ofte på det nye, forandringen, mystikken, spændingen, eventyret.

Et parforhold kan derfor blive for trygt, for tæt, for symbiotisk, så man bliver kvalt og mister lysten til partneren.

»Hvordan kan du begære det, du allerede har«, spørger Perel ofte retorisk – også da hun bliver interviewet af Politiken på Skype.

Man har brug for en vis afstand for at føle begær, siger Perel og henviser til, at par over hele verden svarer relativt ens på spørgsmålet om, hvornår de har mest lyst til partneren: Det er, når de savner ham eller hende, eller ser ham eller hende på en vis afstand; for eksempel ved en præsentation på en scene eller til en fest som centrum for andres opmærksomhed.

» Fire needs air«, konkluderer hun.

Vi kræver mere lykke

Sådan har det egentlig altid været med begær og erotik, understreger Perel. Men i årtier eller århundreder har drifterne været holdt nede af, at ægteskabet var en nærmest hellig institution, og at kvinden var økonomisk afhængig af manden.

Nu er skilsmisser blevet langt mere accepterede og udbredte – i USA med nogle års forsinkelse i forhold til Europa – men alligevel stiger procentdelen, der er utro i et forhold.

Det skyldes ifølge Perel især to ting: at den elektroniske udvikling har givet flere og større muligheder for at være utro, og at vi kræver langt mere af vores parforhold end tidligere.

»Vi har en ekstraordinær idé om, at vores partner ikke blot er vores bedste ven, men også bør kunne opfylde alle vores behov. Engang var vi tilfredse med først at være lykkelige i the afterlife (livet efter døden, red.), men i dag har vi hevet ideen om lykke ned til dette liv, først som en mulighed og nu som et krav«, mener Perel.

Hun fremhæver, at forskning peger på, at vi ikke bliver skilt eller har affærer, fordi vi er ulykkelige – hvad traditionel parterapi ellers har forudsat i mange år.

Rigtig mange, der har været utro, fortæller, at de er lykkelige – eller i hvert fald tilfredse og glimtvis lykkelige – men at de samtidig har en klar fornemmelse af, at de kunne blive lykkeligere. Og føle sig mere alive.

Forfølgelsen af egen nydelse

Det smager lidt a la den gamle græske filosofi om hedonisme: at mennesket i sidste ende primært handler med henblik på at forøge sin egen nydelse:

»Jeg fortjener det her. Jeg har ret til det her. Jeg kan få det her!«, som Perel opsummerer det.

Samtidig tyder forskningen på, at folk ikke så meget er utro, fordi de savner noget i partneren. Snarere fordi de savner noget i sig selv.

Og netop det at kigge mere på sig selv i stedet for blot kritisk på partneren er en opfordring, som danske sexologer og parterapeuter kommer med nu i langt højere grad end tidligere, siger Susanne Lybye, formand for Dansk Sexologforening.

»Der har i årevis været rigtig meget fokus på det tekniske, og sat lidt på spidsen var rådet til kriser i sexlivet at fikse det med variationer som S/M eller øge antallet af blowjobs eller sprøjteorgasmer. Men måske er kernen i det snarere, at man selv har udviklet sig til en person, der er blevet mere bitchy og bagstræberisk, end man selv bryder sig om. Og at man har svært ved at slappe af og finde sit erotiske jeg, når man hele tiden skal være ansvarlig over for sin arbejdsplads og sin familie«, påpeger Susanne Lybye.

Put x tilbage i sex

I Esther Perels første bog ’Mating in Captivity’ (Parring i fangenskab) fra 2006 gav hun en række gode råd til, hvordan par trods disse dilemmaer kunne forsøge at opretholde gnisten.

Hovedpointen er, at man skal blive ved med at udvikle sig – både hver for sig og sammen. Giv for eksempel husbonden plads til at være med i den tænketank, selv om den kvindelige arrangør vist primært er interesseret i mere fysiske input fra ham. Eller giv hustruen plads til at gå til karate, selv om træneren kigger sultent på hende og viser sin vaskebrætmave frem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Samtidig skal man så forsøge at gøre sig mere umage og genmystificere det fælles erotiske liv: ’Putting the x back in sex’, som sidste kapitel i Perels bog hedder.

Kapitlet indeholder cases med forældrepar, der for eksempel knalder i baggården, lige inden de går ind til babysitteren og børnene, eller tager et par timer fri fra arbejde for at tage på motel.

Vi bliver dovne

Ifølge flere danske fagfolk er det en af de Perel-pointer, der er mest brugbare for danske par.

»Hvis vi vælger monogami for at få tryghed, er vi nødt til at gøre noget for at skabe livfuldhed«, siger Gitte Sander, parterapeut og forfatter til ’Grib kærligheden – parforholdets psykologi i praksis’.

»Mange par bliver dovne og glemmer at være nok opmærksomme på, at parforhold skal plejes, og at man dybest set hele tiden skal forføre sin partner, for at begæret skal bestå«, siger hun.

Psykolog og parterapeut Signe Steenberger fra Center for Familieudvikling supplerer:

»Det bliver centralt, om der er villighed og mod til at genopdage og udspille glemte og gemte sider af sig selv med sin partner i og uden for det seksuelle. Og at man er bevidst om det rolleskift, som begæret kræver, fra den ansvarlige og omsorgsfulde far og mor og projektleder i sit arbejds- og familieliv, til passioneret elsker og elskerinde, der udlever mere egoistiske sider eller giver slip på kontrollen og overblikket på en måde, som mor og far-rollen og den pæne borger ikke tillader«, siger Steenberger.

Sig ja til din partner på en ny måde

Esther Perel er dog udmærket klar over, at selv hvis man putter x’et tilbage i sin parforholds-sex er det svært i længden at opretholde illusionen af, at man er ude på nye eventyr.

I dag plæderer hun således – som led i arbejdet med en ny bog om affærer og utroskab – i højere grad for, at man skal redefinere monogami, så den passer bedre til den tid, vi lever i. Så man stadig bekender sig til den eneste ene, når det gælder den dybere kærlighed, men har lov til større eller mindre erotiske udskejelser uden for parforholdet.

Det kan være alt fra små fantasier, flirt og intim dans til firmafesten og til en forståelse af, at en one night stand eller måske ligefrem en affære i ny og næ er i orden. Fordi det kan revitalisere den ene part – og måske også give nyt liv til parforholdet.

Esther Perel understreger, at hun ikke har nogen patentløsninger og aldrig direkte vil anbefale en affære, fordi det kan gøre alt for ondt på partneren eller på anden måde udvikle sig til en skilsmisse, man måske ikke ønsker.

Men hun siger samtidig, at hun selv flere gange har genforhandlet monogami-kontrakten med sin egen mand – uden dog at ville gå i detaljer – og nu er på den fjerde type ægteskab med ham.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Monogamiets udfordringer

Lyder det bekendt? Lidt som hippierne med de åbne parforhold – bare uden at det samtidig er et opgør med selve parforholdet og kernefamilien?

Det mener i hvert fald en af de danske sexologer, der har rigtig mange års erfaring, Per Holm Knudsen.

»Jeg sidder her med en artikel fra Politiken 1999, hvor overskriften opsummerer den store sexolog Preben Hertofts nok væsentligste erfaring fra et langt arbejdsliv: ’Kærligheden hæmmer sexlivet’. I 1985 skrev amerikaneren Dagmar O’Connor en brugbar bog med titlen ’At elske med den samme hele livet og stadig elske det’. Og allerede tilbage i hippietiden forkastede vi jo monogami, fordi det reelt er umuligt i praksis«, siger han.

»Men på den anden side er det da et dilemma, der er evigt aktuelt. Og udviklingen har ikke gjort det mindre aktuelt«, tilføjer han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce