RUTINE. For Jens Dalsgaard og hans kone er det ikke noget problem at sortere skraldet.
Foto: FINN FRANDSEN

RUTINE. For Jens Dalsgaard og hans kone er det ikke noget problem at sortere skraldet.

Jens og Hanne sorterer alt deres affald: »Det bliver jo rutine«

I Rødovre Kommune sorterer borgerne deres skrald i seks spande.

Forbrug og liv

»Det her er så genbrugsstationen!«.

Jens Dalsgaard griner, da han viser to af husstandens tre sorte affaldscontainere frem.

De står bagest i den sirlige have, der hører til parcelhuset i Rødovre, skjult bag et lille skur og lige ved siden af to blå tønder, der med et sindrigt rørsystem opsamler regnvand fra skurets tagrende, så køkkenhaven ved siden af kan vandes med regnvand. Naturligvis.

Jens og Hanne Dalsgaard, 62 og 67 år, har nemlig fokus på genanvendelse, og som borgere i Rødovre Kommune sorterer de allerede i dag alt deres affald i seks forskellige rum i de tre containere.

Plast, glas, metal, papir og køkkenaffald skal i hver sit rum, så det kan genanvendes, og så skal al resten – restaffaldet – i det sidste rum, og det er så det eneste, der ryger til forbrænding.

Meldte sig som forsøgskaniner
Det lyder måske indviklet, men Jens og Hanne Dalsgaard forklarer, at det slet ikke er svært. Kun enkelte ting kan de komme i tvivl om. Som første gang, de stod med en plastikpose med metalinderside. Sådan en, der er chips eller frosne grøntsager i – er det papir, plast eller metal? Hæng på – svaret kommer i slutningen af artiklen.

Først skal Jens og Hanne Dalsgaard fortælle, for de er sande ambassadører for affaldssortering.

De meldte sig selv som forsøgskaniner, da kommunen skulle afprøve ordningen, og Jens Dalsgaard, som er socialdemokrat, sidder i en politisk følgegruppe, der holder øje med implementeringen. Men det er nu Hanne Dalsgaard, som leverer hovedargumentet for ordningen.

»Det giver så god samvittighed; vi kan se børnebørnene i øjnene og vide, at vi er med til at sikre et bedre miljø for deres børns børnebørn«.

Rødovre Kommune rullede i maj i år den nye omfattende affaldssortering ud i en stor del af kommunen. Baggrunden var, at den eksisterende ordning alligevel skulle i udbud, og så var det et politisk mål at foregribe, at EU fra 2020 kræver, at vi skal genbruge mindst halvdelen af vores affald.

»Vi ved, at hvis folk får en beholder udleveret til en bestemt type affald og får det hentet ved døren, får vi en højere indsamlingsprocent«, siger tekniker Thomas Jørgensen, Rødovre Kommune.

Han forklarer, at kommunen allerede nu, da affaldsordningen har fungeret et halvt år, har samlet mere plastik ind, end man havde regnet med. Dermed er mere affald sendt til genbrug.

Madaffald bliver til gødning og el
Papir, glas og metal sendes til genanvendelse på særlige anlæg i Danmark, mens det såkaldte bioaffald – altså køkkenaffaldet – bliver sendt til en virksomhed nord for Holbæk, som omdanner det til el og gødning, som kan erstatte kunstgødning.

Plastik kan også genbruges, men det sker i Tyskland, så det affald må transporteres i lastvogn derned. Men i det store CO2-regnestykke betyder transporten ikke meget, forklarer Thomas Jørgensen.

Kommunen regner stadig med at spare 2.100 ton CO2 per år med affaldssorteringen, hvilket svarer til den årlige udledning fra 300 af kommunens borgere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Alle 18.000 husstande i kommunen vil i 2014, når ordningen er fuldt implementeret, kun skulle betale ganske lidt mere for den ny ordning, men i år har de oplevet en stigning i udgiften, hvilket også skyldes andet end sorteringen – for eksempel øget betaling til genbrugsstationen, som borgerne alligevel skulle betale. Kommunen anslår, at den samlede merpris for alle 18.000 husstande i kommunen i 2014, hvor alle bliver omfattet, bliver omkring en million kroner.

Hvordan prisen bliver på længere sigt, er svært at spå om – det afhænger af, hvor ofte kommunen tømmer affaldscontainerne, hvad der spares i udgift til forbrænding og af markedet for salg af genanvendeligt metal og papir.

»Lige nu er det dyrere at sortere, end det var at brænde alt af, men på sigt kan det gå hen og blive billigere«, siger Thomas Jørgensen.

Hvis det skal batte, skal borgerne sortere affaldet korrekt. Bliver eksempelvis papir og pap blandet sammen, falder prisen for papiretvæsentligt. Og her er det altså vigtigt, at man ved, hvilken affaldsspand chipsposerne med metalinderside skal i. Svaret kommer som lovet til sidst.

Handler sjældent om penge
Jens og Hanne Dalsgaard har fulgt meget med i debatten i lokalavisen om affaldssorteringen, og fordi de deltog i pilotprojektet og allerede har sorteret affald i halvandet år, er det dem, naboerne går til, når der er tvivlsspørgsmål.

»Modstanden handler sjældent om pengene, men mest om, at det ser grimt ud i haven, eller at det er besværligt. Men det bliver jo rutine«, siger Jens Dalsgaard, der fortæller, hvordan parret kviede sig ved at blande alt affaldet sammen, da de var i sommerhus et andet sted i landet.

Han viser, at der under deres køkkenvask er den almindelige affaldspose til restaffald og så en lille spand med låg til køkkenaffald. Plast skyller de nødtørftigt og sætter i bryggerset, og så tager de det ud, »når man alligevel skal ud med hunden«.

»Ja, og er der fisk i køkkenaffaldet, går vi da lige ud med det, for det dufter jo ikke så godt«, siger Hanne Dalsgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De medgiver, at det er et større arbejde for en børnefamilie end for dem, men de tror til gengæld, at børnene kan blive drivkraften. »De lærer jo om genbrug i skolen, så for børnene bliver det naturligt«, siger Jens Dalsgaard, som opfordrer til, at man tager børnene med, så de lærer, hvordan man sorterer.

Og så til posen med metalindersiden: Den er hverken pap, plastik, metal eller papir, forklarer Jens Dalsgaard.

Posen skal i restaffald, for det er for kostbart at udvinde den smule aluminium, der er i den, så den skal stadig til forbrænding.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce