To kraftfulde navne til hver dreng har kostet tid og mange overvejelser for Christina Haugaard og hendes kæreste.
Foto: Miriam Dalsgaard

To kraftfulde navne til hver dreng har kostet tid og mange overvejelser for Christina Haugaard og hendes kæreste.

Forbrug og liv

Hugo Balthasars navn har givet mange diskussioner

Forældre har fået mange navne at vælge imellem, og det kan godt give udfordringer, fortæller Christina Haugaard.

Forbrug og liv

Siden 2006 er 23.000 nye navne kommet på den liste, som forældre kan plukke i, når de skal navngive deres børn. Men skal navnet være helt særligt, kan man jo vælge at kombinere nogle af de kendte navne på nye måder.

Det var netop, hvad Christina Haugaard og hendes kæreste valgte at gøre, da Hugo Balthasar skulle navngives for godt 11 år siden.

»Først var det meningen, at han skulle hedde Hugo, men det kom til at virke dumt da begge efternavne starter med H, og så kom Balthasar ind for at bryde. Det var dagen før, han skulle døbes«, siger Christina Haugaard.

Rytmen og tonen i navnet er vigtig for forældrene, også i de navne, som de to små brødre endte med at få. Fra både svigerfar og Christinas egen far lød der vilde protester. Hvordan skulle de kunne sige til deres venner og kolleger, hvad deres nye barnebarn var kommet til at hedde?

»Det var svært for dem. De associationer, de havde til de navne, var helt anderledes end vores. Uanset generation lægger vi noget i navnene«, siger Christina Haugaard, som fik masser af street cred og beundring fra vennerne. På det tidspunkt var trenden med at kalde børn dobbeltnavne meget hot.

»Når jeg kigger tilbage, kan jeg godt se, at det handlede om, at vi ville vise, at vi ikke var bange for at skille os ud fra mængden. Vi var 23-24 år og nogle af de første i vennekredsen, der fik børn, og vi ville gerne give vores værdier videre via hans navn«, siger hun. Måske spillede det også ind, at hun selv havde et utroligt almindeligt navn, tror hun.

Bedsteforældre undrer sig

Det er ret normalt, at forældre møder modstand fra bedsteforældrene, når de giver den lille ny et unikt navn, siger navneforsker Birgit Eggert fra Nordisk Forskningsinstitut ved Københavns Universitet.

»Ældre går mere op i, hvad naboen tænker, for dem har det været vigtigt at ligne de andre, at passe ind. I dag lægger man noget positivt i at skille sig ud«, siger Birgit Eggert, som beroliger bedsteforældregenerationen med, at det for nutidens børn er almindeligt, at man hedder noget, som ingen andre hedder.

Jeg har haft håndboldtrænere, som har stået og råbt af mig, fordi jeg bad dem sige begge navne

»Børn af i dag studser ikke så meget over mærkelige navne. De hedder det, de hedder, sådan er det bare«, siger Birgit Eggert.

Når forældre går tilbage til oldeforældrenes navne, synes morfar eller farmor ofte ikke, at navnet passer til et barn. Men Hugo Balthasars bedsteforældrene vænnede sig til det, for han voksede selvfølgelig op og kom til at passe til sit navn.

Lange navne fører til kælenavne

Det skete dog ikke uden sværdslag andre steder, siger Christina Haugaard, som ofte måtte bede voksne om at bruge begge navne:

»Jeg har haft håndboldtrænere, som har stået og råbt af mig, fordi jeg bad dem sige begge navne. Det er for langt, mente de. Men det er det ikke. Når nogen kun siger Hugo, lyder det forkert – som et helt andet navn. Og da Hugo Balthasar var yngre, blev han ked af det, når nogen kaldte ham Hugo«.

I dag er Hugo Balthasars venner begyndt at kalde ham H.B., og det sker ifølge navneforskere meget tit for personer med meget lange navne, at de får et kælenavn.

H.B. synes, at det er cool nok.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Brødres navne blev en sejtrækker

Når det ældste barn har et særligt navn, stiller det krav til navngivningen af de næste, opdagede forældrene.

»Det satte en vis standard for, hvad nummer to skulle hedde, så han ikke kom til at stå i skyggen af sin storebror«, siger Christina om processen, som trak så meget ud, at drengen blev navngivet midlertidigt ’Dreng Sørensen’, mens forældrene ledte efter navne med pondus.

Navnet Christian havde været i familien i mange generationer, og det skulle indgå, og til sidst blev Walter tilføjet.

Børn af i dag studser ikke så meget over mærkelige navne.

»Det skulle have lidt kant, men ikke larme for meget. Walter er et stærkt navn; det betyder ’hærfører’«, siger Christina Haugaard og tilføjer, at familien og den mellemste søn kun bruger hærførernavnet, ikke begge navne.

»Men de er stolte af de navne, de har. Vi har også puttet rigtigt mange tanker i dem«, siger hun.

Skemaer er besværlige

Den yngste bror nåede at få navnet ’Bror Sørensen’, før forældrene havde fundet frem til endnu et dobbeltnavn.

»Det var nærmest pinligt, så lang tid vi var om det. Vi satte Post It-sedler op på væggen og gik og så på navne. Når nogen kom på besøg, tog vi dem ned, så de ikke begyndte at kommentere«, siger Christina Haugaard.

Endelig blev yngstesønnen døbt Norman Harry, fordi han med sit lyse hår er en mand fra Norden.

»Vi kalder ham bare for Norman. På de sociale medier kalder vi dem for deres fulde navne«, siger Christina Haugaard, som en gang imellem godt kunne ønske sig, at de bare havde valgt et enkelt navn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg har da bandet mig selv langt væk, når jeg har stået og skullet udfylde papirer. Det havde været enklere, hvis vi havde givet dem et enkelt navn«.

På den anden side giver navnene drengene mange muligheder for at kombinere selv i fremtiden. For de kan skilles ad, samles og bruges internationalt efter behov, påpeger moren.

»De skal jo have de navne resten af deres liv. Vi vil ikke tvinge ned over dem, at de skal bruge begge navne. Hvis han f.eks. senere bare vil kalde sig Hugo – eller Balthasar – så kan han selv bestemme det. Vi ved jo ikke, hvem de bliver senere i livet«, siger Christina Haugaard.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce