Foto: Jacob Ehrbahn

Klarlunds klumme: De første 1.000 dage er afgørende for barnets sundhed

Moderens livsstil under graviditeten og amningen præger barnet for altid.

Forbrug og liv
FOR ABONNENTER

Jeg skulle holde et foredrag i Kina i denne uge. Da solen stod op af havet og farvede himlen rød, kunne jeg konstatere, at jeg geografisk set befandt mig stik øst. Men det ændrer ikke ved, at det store land fremtræder mere og mere vestligt. Etbarnspolitikken blev blødt op i 2013 og er ifølge ChinaDaily i dag mere eller mindre afskaffet, og antallet af bekymrede +40-årige kvinder, der gerne vil nå at få barn nummer 2, er ved at vælte de gynækologiske afdelinger. Det er sværere at få børn, når man har passeret de 35 år. Sådan er det i Vesten. Og sådan er det i Kina.

Også Østens livsstilssygdomme buldrer mod et vestligt mønster. Det var derfor, jeg var inviteret til Kina til et møde med forskere og beslutningstagere. Hvad kan man gøre for at forebygge diabetes, hjertesygdomme, cancer og demens? Og hvad kan Østen og Vesten lære af hinanden?

Noget tyder på, at indsatsen med fordel kan starte tidligt. Den amerikanske professor Anna Maria Siega-Riz fortalte, hvordan de første 1.000 dage efter dannelsen af et menneskeliv påvirker, hvilken alderdom det vil få. Moderens livsstil under graviditeten og amningen kommer til at præge barnet for altid.

Hvis mor har en usund livsstil med meget fedt og kun lidt fibre, frugt og grønt, kan man meget tidligt spore, at det lille barn har risikofaktorer for diabetes og hjertesygdomme. Moderens livsstil kan sætte kemiske forbindelser på barnets dna og skabe såkaldte epigenetiske forandringer, der er afgørende for, hvordan dna’et koder. Dermed præges barnet og dets risiko for sygdomme allerede i moders liv.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce