ENMANDSHÆR: Klaus Samsøe arbejder alene og hjemmefra for at realisere sin drøm om at lancere langtidsholdbare basisvarer og tøj syet af genbrugsmaterialer. I ugen, der er gået, har han været i Milano for at præsentere sine varer, som allerede kommer ud i over 20 danske butikker landet over i juni måned. Det er et langt, sejt træk, siger han.
Foto: Jens Dresling

ENMANDSHÆR: Klaus Samsøe arbejder alene og hjemmefra for at realisere sin drøm om at lancere langtidsholdbare basisvarer og tøj syet af genbrugsmaterialer. I ugen, der er gået, har han været i Milano for at præsentere sine varer, som allerede kommer ud i over 20 danske butikker landet over i juni måned. Det er et langt, sejt træk, siger han.

Tøjskaber: Mit tøj skal kunne ældes med ynde

Klaus Samsøe knokler som en af flere iværksættere i Danmark for at skabe beklædning, der går imod brug og smid væk-kulturen. Det kan godt lade sig gøre.

Forbrug og liv

Blå tøjlapper i blød, forvasket bomuld ligger på et råt spisebord. Det er prøver af stof, der skal blive til skjorter næste forår. En strik i sort, hvidt og gråt restgarn lugter stadig kraftigt af får, men t-shirts med seks forskellige fairtrade- og økomærker og bløde merinostrikkede trøjer er klar til butikkerne.

Hyldevis af bløde pakker med basisvarer og udstyr til hjemmeprint afslører, at Klaus Samsøes lejlighed på 1. sal er central for hans enmandsfirma, som står bag mærker under navne som ’Pullover’ og ’Leftover’. Varerne i Pullover er dels basistrøjer og t-shirts, der skal kunne holde i årevis, mens Leftover er tøj, der bliver syet af forklæder, duge eller forstykker fra De Forenede Dampvaskerier.

Her kasseres hver dag omkring et ton tøj, som har været brugt i blandt andet restauranter, cafeer, hospitaler og kantiner. Så der er masser af klæde at bruge til nyt tøj.

»Se, der er en historie i det her tøj«, siger Klaus Samsøe og viser en grå jakke frem, syet af et forstykke, som en tjener allerede har slidt på – og ikke i en hvilken som helst restaurant.

»Jeg får det syet, så vi prøver at genbruge de kanter, der var i forvejen«, siger Klaus Samsøe og folder kanten op, så jeg kan se et lille felt, hvor ordet ’Noma’ viser, hvor forstykket har gjort gavn. Tøj som dette skal sælges hos Nørgaard på Strøget og i dyre butikker rundt om i verdens storbyer.

Jeg laver det, jeg selv vil gå med

Klaus Samsøe var i 1990’erne med til at starte tøjkæden Samsøe & Samsøe sammen med sin bror. Allerede dengang var ideen at bruge reststoffer, som større producenter fik til overs, til at sy nyt tøj. Siden har de solgt firmaet.

Men som idémand var Klaus Samsøe ikke færdig med at tænke over, hvordan man kunne få skabt en forretning med tøj, som kan holde.

Klaus Samsøe viser en del af kollektionen frem. Den sort/hvide sweater af restgarn skulle have været ude til efteråret, men så kom dem, der skulle lave prototypen til at lave den med v-hals. Så nu kommer den nok først i 2018.
Foto: Jens Dresling

Klaus Samsøe viser en del af kollektionen frem. Den sort/hvide sweater af restgarn skulle have været ude til efteråret, men så kom dem, der skulle lave prototypen til at lave den med v-hals. Så nu kommer den nok først i 2018.

»Jeg tilstræber at lave ting, som jeg gerne selv vil gå med, og som er skabt til at holde i rigtig lang tid. Så det er det, jeg lægger mange kræfter i«, siger han og viser sine uldvævede joggingbukser frem, der trods halvandet år på bagen stadig har deres sorte farve og ingen knæ.

Jeg møder mange forbrugere, som sukker efter en langsommere mode

Klaus Samsøes lille firma er blot en del af en større underskov af firmaer, der forsøger at gå imod ringere tøjkvalitet. Der er grøde i bæredygtighed. Det fortæller blogger og iværksætter Johanne Stenstrup, som er uddannet fashion manager fra Københavns Erhvervs Akademi. Hun har de sidste tre år arbejdet med at kortlægge forbrugernes muligheder for at finde tøj, der ikke belaster miljøet unødigt, er syet under ansvarlige forhold og kan holde til at blive brugt.

»Der popper stadigt flere små producenter op, som arbejder med tøj, som er produceret med omtanke for miljø og arbejdsforhold. De fleste har været tre til fire år undervejs, og forbrugerne er begyndt at blive bevidste om dem«, siger Johanne Stenstrup, som er overbevist om, at det er en trend, der ikke går væk.

De sukker efter langsommere mode

»Jeg møder mange forbrugere, som sukker efter en langsommere mode«, siger hun.

Johanne Stenstrup har samlet en liste med 30 forskellige butikker, hvor man kan købe bæredygtigt tøj. Mange er danske navne, men også udenlandske. Men selv med listen og hendes bopæl i det, som hun kalder »økobulen Nørrebro«, er det svært at finde tøj, der både lever op til krav om stil, økologi, pris og produktionsformer.

»Hvis jeg leder efter en bestemt type jakke, så må jeg gå efter det bedst mulige. Så vælger jeg måske en af økologisk bomuld, men hvor det ikke er præcist beskrevet, hvordan den er produceret. Eller jeg kan vælge en sweater af lækker uld, som ikke er økologisk, men hvor produktionen er ansvarlig«, siger Johanne Stenstrup.

Har fravalgt økologisk uld

Klaus Samsøe henter en af sine striktrøjer frem for at fortælle om de mange valg, der foregår på producentens side, når et stykke tøj skal kunne holde længe. Og samtidig sælges til en pris, som forbrugerne er villige til at betale. Den finstrikkede, langærmede trøje i grå stribet merinould skal sælges til ikke under 750 kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Første princip i kollektionen Pullover er, at det er basisvarer i farverne sort, hvid, grå og blå. Ikke noget med farver, som er på mode nu, men som udgår til efteråret.

»Jeg interesserer mig ikke for mode. Jo, jeg følger med. Men mit tøj skal kunne holde mange sæsoner og ikke pludselig sættes ned til halv pris på næste udsalg. Mit tøj skal kunne ældes med ynde«, siger Klaus Samsøe.

I jagten på garn har han fravalgt økologisk uld, fordi det har været umuligt at finde noget, som ikke fnulrede.

»Problemet med mange af de materialer, der er i fast fashion, er, at der ikke er lagt nok energi i at finde ud af, hvordan de fungerer. Derfor risikerer man, at de ikke holder eller krymper for meget eller taber farven«, siger Klaus Samsøe.

Selve produktionen af strikvarerne er foregået i en lille norditaliensk by. Et sted er metervaren blevet strikket, et andet syet, et tredje vasket, et fjerde pakket og sendt til Danmark.

Satser på at ramme en niche

Her er de blevet testet hos Teknologisk Institut for at sikre, at de ikke krymper mere end de tilladte 3-4 procent, holder på farven og ikke skrider i syningerne. Resultaterne blev i første omgang brugt til at gøre vævningen tættere. Men de vises også frem til de butikker, der skal aftage tøjet og sælge det videre til forbrugerne.

»Problemet med at love, at ens tøj holder, er, at det kan alle jo sige. Så er det rart at kunne bevise det«, siger Klaus Samsøe og vender vrangen ud for at vise de mærker, der fortæller om produktionsmetoderne.

Generelt er det alt for svært for forbrugerne at finde frem til, hvordan tøj er produceret, og om kvaliteten er i orden. Det mener Ingun Klepp, der forsker i teknologi og miljø ved det norske Forbruksforskningsinstitut SIFO i Oslo.

»Markedet er vældig dårligt til at give forbrugerne den relevante information om tøjet. For eksempel, når det handler om levetid. Det var rimeligt, hvis vi kunne få et vide, hvor mange gange varen kan tåle at blive vasket. Uden den viden er det svært at vælge det rigtige tøj«, siger Ingun Klepp. Heller ikke de mange farlige kemikalier i tøjproduktionen får vi som forbrugere noget at vide om.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi burde få information om alle de uønskede stoffer, bromerede flammehæmmere, triclosan, tungmetaller. Alle dem, som vi er enige om er farlige. Men det får vi ikke«, siger Ingun Klepp.

Klaus Samsøe håber, at det åbner en niche for ham.

»Jeg gør jo ikke det her for at være hellig. Jeg prøver bare at lave noget tøj, som er det, jeg helst selv vil gå med«, siger han og hiver ud i sin sorte yndlingstrøje.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce