Kommende forældre offentliggør graviditeten for omverdenen, som royale annoncerer en kommende fødsel. Tegning: Maren Uthaug

Kommende forældre offentliggør graviditeten for omverdenen, som royale annoncerer en kommende fødsel. Tegning: Maren Uthaug

Billede af nyfødt skulle aldrig have været på Facebook, men så overhalede svigerfar indenom

Facebook-opslag om graviditet og fødsler høster mange likes, men de giver også grobund for spændinger og konflikter, viser ny afhandling.

Forbrug og liv

Det er tydeligt, at digitale medier sætter mange forældre under pres. Der er en klar forventning om, at de præsenterer deres barn på de sociale medier, samtidig med at de klandres for at holde mobiltelefonen for meget i hånden«, siger medieforsker Maja Sonne Damkjær, som i går forsvarede sin ph.d.-afhandling, ’Medialiseret forældreskab: Digitale mediers rolle i overgangen til forældreskabet’, på Aarhus Universitet.

Hun har undersøgt, hvordan digitale medier spiller ind i livet som ny forælder ved at se på førstegangsforældres brug og oplevelse af apps, netsteder og især Facebook i relation til graviditet, fødsel og den første periode som ny familie, hvor der typisk opstår nye behov for information og kommunikation.

Vi skal vænne os til nye ritualer

Studiet viser, at der sker en forandring af nogle af de ritualer, vi har omkring det at blive forældre, og at det tydeligvis er knyttet tæt sammen med brugen af sociale medier.

Afhandlingen er baseret på interviews med 6 sundhedsplejersker og et casestudie bestående af 56 spørgeskemabesvarelser, kvalitative interviews med 8 danske førstegangsforældrepar, observationer af deres mediemiljø og analyse af alt, hvad de har postet på Facebook under graviditeten og i de 4 første måneder af det nye familieliv. Materialet er samlet i perioden 2012-15.

Royal proklamering

Et af de nye ritualer går ud på, at de kommende forældre annoncerer graviditeten ved f.eks. at poste et skanningsbillede af fosteret, når de har overbragt deres nærmeste nyheden.

»De offentliggør graviditeten for omverdenen på samme måde, som royale annoncerer en kommende fødsel. Det glade budskab udråbes dog ikke fra en balkon, men på Facebook«, siger Maja Sonne Damkjær.

Forkyndelsen står i skarp kontrast til, at graviditeten tidligere var noget ret privat. Det tolker forskeren som et tegn på, at forældreskabets status er vokset og nu overgår ægteskabet som det kontinuerlige igennem livet og det forhold, voksne forventes at samarbejde om. Derfor har forældrerollen og tilknyttede ritualer så stor betydning i dag, hvor det er barnet, der konstituerer familielivet.

Hvordan er man en god forælder?

Maja Sonne Damkjær har identificeret 4 idealtyper, som karakteriserer nye forældres tilgang til og brug af Facebook. Mange vil kunne genkende sig selv eller andre forældre i en af de 4 typer. Uanset om man ligner den ene eller den anden, er der en masse værdier i spil om at være en god forælder, for hvordan er man det?

»For nogle er det udtryk for omsorg og engagement, når man viser sin glæde og stolthed over sit barn ved at poste billeder af det. For andre er det en værdi at vise, at man værner om sit barns privatliv og søger at give det mulighed for selv at vælge, om det vil deltage i den digitale fest«, siger Maja Sonne Damkjær.

Hvem har ret til hvad?

Det rituelle går igen, når fødslen er en realitet. Her er normen så stærk, at omverdenen undrer sig, hvis der ikke fortælles om barnet på de sociale medier. Mange forældre nyder at dele den glædelige nyhed, men forventningen er langtfra uproblematisk. Tværtimod kan den give anledning til spændinger og konflikter.

»Det bliver mere og mere centralt, at man kommunikerer, så snart man bliver forældre. Der er kommet meget større pres på, hvad man skal fortælle og berette om«, siger Maja Sonne Damkjær.

Svigerfar kom først

Et af caseparrene havde oprindelig tænkt, at deres søn ikke skulle på de sociale medier, men mindre end et døgn efter fødslen lagde bedstefaren et foto af sit nye barnebarn på Facebook. Venner og bekendtes lykønskninger og forundrede kommentarer fik parret til tasterne for at selv at dele nyheden og få kontrol over kommunikationen.

Moren, der aldrig selv lagde noget personligt på Facebook, følte, at bedstefaren virtuelt tog barnet ud af hænderne på hende. Hun blev glad for de mange lykønskninger, men det uforudsete dilemma og oplevelsen af at miste muligheden for selv at bestemme, med hvem, hvornår og hvordan parret ville dele deres familieliv, gjorde hende ked af det.

»Jeg har senere gjort mig mange tanker om hele episoden«, siger hun.

Ifølge forsker Maja Sonne Damkjær er eksemplet på ingen måde enestående.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Facebooks format egner sig ikke til skrøbelige børn

»Problemstillingen gælder ikke kun fødsler, men også fødselsdage, strandture og alle mulige situationer. Mange nye forældre er enormt glade for at dele deres familieliv på sociale medier, mens andre er i tvivl om, hvordan de skal tackle forældreskabet online. Det gælder ikke mindst spørgsmål om barnets ret til privatliv og deres egen indflydelse på, hvad der fortælles og vises. Jeg kan kun opfordre folk til at snakke om det i god tid«, siger Maja Sonne Damkjær.

Dem, der ikke følger strømmen, nævner forskellige grunde. Et par syntes ikke, at Facebooks ’halvoffentlige format’ passede til at vise fotos af deres lille skrøbelige for tidligt fødte barn. Andre var tilbageholdende med at dele familiefotos på Facebook, fordi de syntes, det lidt var at udstille sit barn, og mente, at børnene selv skulle have mulighed for at vælge, om de ville være på de sociale medier, når de var gamle nok. Atter andre brugte Facebook til hele deres netværk, fra gamle festvenner til professionelle kontakter, og foretrak at ekspedere familiehalløj ad mere private kanaler.

Viden eller ammestuesnak - hvad skal man  tro på?

En anden stor forandring er den digitale verdens lettilgængelige information. Den er positiv, fordi man hurtigt kan få detaljerede svar på spørgsmål om hvad som helst, men negativ, fordi man let kan blive skrupforvirret, for hvem skal man egentlig tro på?

»Nogle vælger at følge en bestemt livsstil minutiøst og søger målrettet information, som understøtter den. Andre undgår bevidst bestemte kilder, eksempelvis debatfora for forældre, fordi de synes, det kan være svært at skelne ammestuehistorier fra brugbar information«, siger Maja Sonne Damkjær.

Sundhedsplejen udfordres

Spændingen mellem erfarings- og evidensbaseret viden er ikke ny, men i takt med internettets og ikke mindst sociale mediers opblomstring har både rådgivere uden for det etablerede sundhedssystem og forældrene selv fået nye muligheder for at finde information, komme til orde og kommunikere. I dag er det let at finde alternativer eller supplementer til sundhedsplejens vejledning, f.eks. på selvstændige eksperters blogs eller onlineuniverser eller i en af de mange digitale forældregrupper, hvor især kvinder mødes på baggrund af terminsdato, interesser eller livsstil. Det er med til at udfordre sundhedsmyndighedernes autoritet.

»’Kernesund familie’-bølgen affødte en masse debat om, hvorvidt børn skulle have mælk, sukker eller mel. I kølvandet fulgte en øget skepsis over for de produkter, forældre blev tilrådet at give deres børn af sundhedsmyndighederne«.

Fejlproduceret produkt anbefalet på nettet

Det har man ifølge Maja Sonne Damkjær også set med vaccinedebatten, og det spillede ind i D-vitamin-skandalen, hvor produktet fra Inno Pharma blev anbefalet på nettet uden videnskabeligt belæg som et rapsoliebaseret alternativ til de konventionelle kokosoliebaserede D-vitamin-dråber, som angiveligt skulle give babyer mavepine. Inno Pharmas produkt var fejlproduceret og forgiftede 87 børn.

På den baggrund konkluderer forskeren, at der stadig er stor brug for sundhedsplejersker, »som kommer ud til familierne og helt analogt snakker om eventuelle problemer eller viser, hvordan barnet skal holdes, når det spiser«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Udvikling giver både muligheder og udfordringer

Det er ikke nyt, at vi bruger medier til at finde information, kommunikere eller fastholde minder i forbindelse med forældreskabet.

»Men det er nyt, at de digitale medier er så tæt flettet ind i den måde, vi ’gør’ forældreskab på. De er med os hele tiden. De kan understøtte og styrke relationer, gøre ting lettere og mere fornøjelige, men de kan også bryde ind på måder, der forstyrrer, sætter forældre under pres eller giver konflikter. Det er vi nødt til at forholde os til«, siger Maja Sonne Damkjær.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce