Blufærdigheden tager til mellem os. Yngre generationer fravælger fællesbadning, på stranden beholder vi badetøjet på, og smådrenge bliver gennet ud af kvindernes omklædningrum. Hvor kommer blufærdigheden fra?
Foto: Martin Lehmann

Blufærdigheden tager til mellem os. Yngre generationer fravælger fællesbadning, på stranden beholder vi badetøjet på, og smådrenge bliver gennet ud af kvindernes omklædningrum. Hvor kommer blufærdigheden fra?

Forbrug og liv

Tilfældige danskere om nøgenhed: Vi husker det, når vi er nøgne sammen

Den nøgne krop bevæger os. Den er spændende, pirrende og samtidig så helt almindelig. Vi har bedt tre tilfældige danskere fortælle om deres stærkeste erindring om nøgenhed.

Forbrug og liv

Efter idræt: »Vi kastede vand på hinanden, og vi var nøgne«


    Vi tager ud for at finde danskere, der vil fortælle om deres stærkeste erindring med den nøgne krop og hvordan de havde det med nøgenhed i deres familie.
Foto: Anders Rye Skjoldjensen

Vi tager ud for at finde danskere, der vil fortælle om deres stærkeste erindring med den nøgne krop og hvordan de havde det med nøgenhed i deres familie.

Gustav Wolter, 25 år, studerer kommunikation og marketing på CBS.

»Jeg kan huske i starten af puberteten i folkeskolen – det var efter en gymnastiktime, hvor vi jo alle badede nøgne – vi var tre, en pige og mig og min kammerat, og vi blev der i badet sammen. I to timer. Vi kastede vand på hinanden, og vi var nøgne, og det var en fed oplevelse«.

»Det var spændende, fordi vi kunne se en nøgen pige, og hun kunne se os. Alle havde det godt, jeg havde det godt med at være nøgen, og vi var jo venner alle tre. Der var intet seksuelt i det«.

»Men det var nok den første oplevelse, hvor jeg følte, at det her var både spændende og rart«.

»Jeg har aldrig været bange for at være nøgen. Nok også fordi jeg altid har været glad for det, jeg havde. Jeg har ikke noget imod at være nøgen, hvis andre også gør det. Det er nok en af grundene til, at – nu har jeg en kæreste – jeg kan godt lide det, når vi bare går rundt og er nøgne sammen«.

Hvad er det, du godt kan lide ved det?

»Man ser hinanden på en lidt anden måde. Jeg synes jo, hun er super smuk. Det behøver ikke lede op til, at vi har sex, jeg kan også godt bare lide at se hende nøgen, fordi det gør mig glad. Jeg kan også godt lide selv at være nøgen foran hende«.

Hvad gør det ved jer, at I kan gå rundt sammen uden tøj på?

»Det gør, at når først vi ligger i sengen, så er vi så meget videre allerede, fordi vi kender alt til hinanden. Vi ved, hvordan hinanden ser ud, så vi kan fokusere på nærværet i stedet for at blive så teenageagtige omkring, hvordan vi ser ud. Det synes jeg er enormt rart«.

Hvordan var det med nøgenhed i din barndom?

»Min mor og far har altid gået fra badeværelset og gennem hele huset nøgne for at klæde om. Og jeg var selv meget nøgen, da jeg var barn, og vi var i sommerhus. Jeg så, hvordan min far så ud – og derfor blev jeg ikke overrasket over, hvad der skete, da min egen krop begyndte at forandre sig«.

»Min mor har også altid været meget nøgen. Når man ser en nøgen person fra en tidlig alder og får en positiv oplevelse med det, tror jeg, at det kun er sundt, fordi man så får et klarere billede af, hvordan andre kan se ud. Mine forældre er jo ikke Brad Pitt og Angelina Jolie at se på. De har almindelige kroppe«.

»Jeg synes, det er vigtigt, at folk ikke er så skræmte over at være nøgne over for hinanden. Jeg kan godt forstå, at mange piger bakser med idealforestillinger om kroppen, men jeg tror kun, at det bliver forværret af, at man hele tiden taler om det«.

»Jeg tror hellere, man skulle gøre, som man gjorde tidligere, hvor børn bare fik lov til at være nøgne. Hvis vi fortæller børn, at det kan være nærmest farligt at være nøgen, så følger det dem jo resten af livet. Så jeg tror, at mange forældre nu om dage gør deres børn en bjørnetjeneste ved at fortælle dem, at man skal passe på med at være nøgen, fordi der findes mennesker, der kan være farlige. Lad børn være børn, og lad de unge få lov til at opleve hinanden. Så skal de nok blive nogle ordentlige voksne mennesker sidenhen«.

I svømmehal: »Der var voksne, nøgne mænd over det hele«


    Vi tager ud for at finde danskere, der vil fortælle om deres stærkeste erindring med den nøgne krop og hvordan de havde det med nøgenhed i deres familie.
Foto: Anders Rye Skjoldjensen

Vi tager ud for at finde danskere, der vil fortælle om deres stærkeste erindring med den nøgne krop og hvordan de havde det med nøgenhed i deres familie.

Christina Ægidius, 31 år, sygeplejerske.

»Jeg havde en veninde, og gennem hele min barndom overnattede jeg hos hende stort set hver weekend. På et tidspunkt blev hendes forældre skilt, og hendes mor og hendes nye mand var meget forelskede. Den nye kæreste havde et meget liberalt forhold til nøgenhed. Og en dag kan jeg huske, at han bankede på døren og kom ind på værelset, hvor min veninde og jeg legede, og sagde god morgen – sådan iført ingenting, fuldt nøgen, ikke noget med slåbrok omkring sig eller noget«.

Jeg synes, samfundet er blevet meget blufærdigt. Jeg er også selv ret blufærdig. Jeg ved ikke rigtigt, hvor det kommer fra

»Jeg kan huske, at det gjorde indtryk på mig. Ikke på nogen negativ måde overhovedet, det var bare sådan wow-agtigt at se ham stå der. Jeg har aldrig sagt det til hverken hende eller til dem, men nu, hvor jeg bliver spurgt, om jeg kan huske en episode fra mit liv, hvor nøgenhed har gjort indtryk, så dukker den oplevelse op i min erindring«.

Var du vant til at se nøgne mennesker i din barndom?

»Efter gymnastiktimerne var det et krav, at vi gik i bad, men det var jo sammen med andre børn. Og jeg har også været vant til at se min far nøgen, da jeg var helt lille, men det stoppede på et tidspunkt. Jeg ser også min mor nøgen, og sådan har det altid været«.

Hvornår stoppede du med at se din far nøgen?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det var nok i de første skoleår. Men det var ikke noget, der fyldte noget, og det er ikke noget, jeg har tænkt over siden«.

»Men jeg kan huske engang, jeg var i svømmeland sammen med min far i fire-fem-års alderen.

Jeg var med ham inde i herrernes omklædningsrum. Det var lidt en voldsom oplevelse, selv om jeg ikke havde problemer med nøgenhed ellers. Der var voksne, nøgne mænd over det hele. Det var jo ikke noget, jeg så så tit«.

»Og i min børnehave tog de på varme dage en sprinkler frem, og så løb vi nøgne rundt under den«.

»Jeg er også ret sikker på, at jeg altid var nøgen ved stranden som barn. Det ser man ikke så ofte længere. I går, da jeg var ved stranden, så jeg ingen nøgne børn ved stranden for eksempel«.

»Jeg synes, samfundet er blevet meget blufærdigt. Jeg er også selv ret blufærdig. Jeg ved ikke rigtigt, hvor det kommer fra – om det er noget med noget halvdårlig selvtillid, selv om man godt ved, at man ikke bør ligge under for alle de billeder i det offentlige rum af perfekte kroppe. Det lyder virkelig klichéagtigt, men man måler måske alligevel sig selv lidt op mod det. Jeg er i hvert fald selv mere tildækket, end jeg er afdækket. Jeg er nok lidt mere blufærdig, end jeg egentlig ville ønske, at jeg var«.

Hvordan kunne du godt tænke dig, at du var?

»Jeg kunne bare godt tænke mig, at jeg ikke tænkte så meget over det«.

Efter eksamen: »Vi følte os meget frie, gymnasiet var slut«


    Vi tager ud for at finde danskere, der vil fortælle om deres stærkeste erindring med den nøgne krop og hvordan de havde det med nøgenhed i deres familie.
Foto: Anders Rye Skjoldjensen

Vi tager ud for at finde danskere, der vil fortælle om deres stærkeste erindring med den nøgne krop og hvordan de havde det med nøgenhed i deres familie.

Frederik Bæhr Harfot, 23 år, studerer kommunikation og marketing på CBS.

»Da vi blev studenter for nogle år siden, var vi ude at køre i vogn, og i Sorø, hvor jeg kommer fra, var der en tradition med, at man efter sidste stop på turen skulle hoppe i søen og bade nøgne, både drenge og piger sammen. Og det gjorde vi alle sammen i klassen. Det var ved at blive mørkt, men vi kunne stadig ane hinanden. Vandet var koldt, kan jeg huske, så vi var hurtigt i og hurtigt oppe igen«.

»Det var ikke grænseoverskridende på nogen måde for mig. Vi havde selvfølgelig også drukket noget i løbet af dagen, men alligevel. Jeg husker, at vi følte os meget frie, gymnasiet var slut, og det med at hoppe i søen virkede meget naturligt«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Havde I tidligere set hinanden uden tøj på?

»Vi var ikke vant til at se hinanden nøgne sådan mellem drenge og piger, men blandt drengene kendte vi hinandens kroppe, fordi vi havde haft idræt sammen og havde badet sammen mange gange. Men det var nyt at bade sammen piger og drenge. Og jeg oplevede det som ret befriende, fordi vi ikke tænkte så meget over, hvordan vi så ud i den situation. Vi gjorde det bare, fordi det var en tradition, og så var vi meget glade alle sammen og havde festet hele dagen. Så det var en god oplevelse«.

Hvordan har I haft det med nøgenhed i din barndom?

»Vi har haft det meget afslappet. Især da jeg var helt lille. Det er stadig sådan, at hvis jeg er hos mine forældre og tager et bad, så låser jeg ikke døren. Om vi har tøj på eller ej, det er ikke noget, der gør den store forskel, vi har et ret naturligt forhold til kroppen, synes jeg. Jeg tror, at den naturlighed hænger sammen med, at vi var så afslappede i min barndom. Mine forældre gik ikke meget rundt uden tøj på, men når vi var på badeværelset på samme tid, stod de altid uden tøj på, og det var ikke sådan, at de skyndte sig med at få tøj på. Det var ret naturligt det hele. Og jeg er glad for, at det har været sådan hos mine forældre«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce