Åh, nu igen! Når S-toget ikke kører på grund af sporarbejde, er det afgørende, at det er let at finde frem til alternativ transport. Arkivfoto.
Foto: Astrid Dalum

Åh, nu igen! Når S-toget ikke kører på grund af sporarbejde, er det afgørende, at det er let at finde frem til alternativ transport. Arkivfoto.

Forbrug og liv

Utilfreds passager: »Prøv selv en tur klokken 7.30 en hverdagsmorgen«

Der er stor utilfredshed med sommerens sporarbejde. Citaterne her stammer fra Passagerpulsens undersøgelse blandt S-togspassagerer, der regelmæssigt bruger Hillerød-linjen. De er indsamlet 2.-12. juni.

Forbrug og liv

»Der var overhovedet ingen beskeder over højttaleren«

»Det har været ganske forfærdeligt. Er blevet meget forsinket på arbejde og hjem. Overfyldte toge, aflyste toge, små toge (ikke lange), toge der pludselig ikke holdt på visse stationer, så man blev over 30 min. forsinket. Det ville klæde DSB at give penge retur, når man har periodekort og i den grad ikke får den vare, man har betalt for.  Ofte er der overhovedet ingen beskeder over højttaleren, og på skiltningen på perronen går afgangstiden ned fra 10 min. til 0 og derpå forfra uden tog og uden forklaring. Prøv selv en tur kl. 7.30 en hverdagsmorgen!!!!!«.

»Jeg valgte at arbejde hjemmefra af samme årsag«

»Jeg opdagede f.eks. kun, at togbusserne skulle overtage driften 24. maj – 28. maj, fordi jeg så en halvsides annonce i Metroxpress d. 22. maj, og jeg brugte et kvarter på at prøve at finde oplysninger på dsb.dk efter flere søgninger.  De oplysninger, der var, var mangelfulde; f.eks. var der ingen estimering af, hvor meget længere turen ville tage med togbus – det er vigtigt når man prøver at planlægge sin morgen mødetid. Jeg valgte at arbejde hjemmefra af samme årsag«.

»De få gange, jeg virkelig har haft brug for toget, har jeg ikke kunnet komme med«

»De få gange, jeg virkelig har haft brug for toget, har jeg ikke kunnet komme med toget. Rejseplanen har ikke givet information om ændringer, jeg kunne bruge til noget, og de ’spontane’ ture, hvor man bare kører direkte på stationen og tænker, der er et tog, har der ikke været informationer, før man kommer helt op på perronen, hvor man knap kan høre, hvad de siger over højtaleren.  Har også oplevet at vente 15 min. på et tog, der så viser sig at være propfyldt, og man må opgive at komme med – næste tog 20 min. senere!!! I think not!«

»En undskyldning ind imellem kunne også være aktuel«

»Vær bedre til at koordinere de forskellige kørsler. Giv mere oplysning i tog og på perroner. En undskyldning ind imellem kunne også være aktuel, uddel evt. vand i varme perioder – en lille ting, som får folk til at glemme strabadserne, for det er dårlig service, at det koster det samme, når der er så meget bøvl. Jeg husker, at man i de gamle tog mellem Kbh. og Holbæk i den sidste tid fik en kupon til kaffe, og det gjorde folk mere tolerante. I modsat fald kan det føles som om man er ligeglad med kunderne«.

»Fortæl os ærligt, hvor lang tid det tager«

»Jeg har kørt dagligt med toget til Østerport i 20 år, og det har aldrig fungeret dårligere. Vent med at implementere nye systemer til, I ved, hvad I har gjort galt på Nordbanen!  Fortæl os ærligt, hvor lang tid det tager, og hvis det ikke lykkes, så forklar os hvorfor. Det er uforståeligt for almindelige mennesker, at det har været nødvendigt med togbusser i SÅ mange weekender«.

»Indsæt lange tog på strækningen«

»Indsæt lange tog på strækningen. Nedsæt billetprisen til det halve i perioden. Sørg for at internettet er opdateret mindst 2 måneder frem, så passagererne kan planlægge pendlerkort, alternativ transport eller hjemmearbejde. Og så er det totalt latterligt at tilbyde, at man kan bruge sit nordban-kort om eftermiddagen på Farumbanen d. 24.5. Hvordan havde de tænkt sig, at jeg kunne tage fra Birkerød om morgenen og hjem med Farumbanen?  Cyklen/bilen står ligesom i Birkerød, så nytter det jo ikke at komme frem til Farum, sådan kan jeg ikke komme hjem. Og så tænkte de, at jeg kunne sikkert bruge en af deres togbusser, men det gør jo ikke rejsetiden kortere. Så hvorfor ikke bare tillade at nordbanen-kortet gælder hele d. 24.5 i stedet for om eftermiddagen. Det er bare ikke godt nok. Logik og logistik er ikke deres stærke side«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce