Hos ugens læser er der normalt lyngplanter, så langt øjet rækker.

Hos ugens læser er der normalt lyngplanter, så langt øjet rækker.

Forbrug og liv

Ryges brevkasse: Hvordan får vi lyngen tilbage?

Søren Ryge svarer på spørgsmål om, hvordan man får sin lyng tilbage, og hvornår man bør fælde sine træer.

Forbrug og liv

Helle Schimmell: Min mand og jeg er de heldige ejere af et sommerhus i Lild Strand. Vores hus ligger lige op til fredningslinjen, og så langt øjet rækker ser vi lyng, revling og marehalm. Det er en fryd for øjet og grunden til, at vi faldt for det ydmyge hus. Vi elsker stedet og har bygget til og renoveret og fået lagt terrasser hele vejen rundt om huset. Det sidste skulle vi nok have ladet være med. Der kom nogen med en gravemaskine og gravede og jævnede ud. Al den overskydende jord smed de ud i lyngen. Jeg var grædefærdig.

Med skovle og spande i hundredvis har vi gravet en del af lyngen fri, når vi selv havde fri. Den sidst befriede lyng var, da vi hentede den frem under 60 cm dybt sand og jord, død. Den havde ikke klaret at være begravet i 6 uger. Nu vælter det frem med anden vegetation, men det er lyng, revling og marehalm, der passer ind, og det vil vi gerne have tilbage. Kan man plante ny lyng og revling på den sandede jord?

Søren Ryge Petersen: Et meget usædvanligt, men også glædeligt spørgsmål, fordi det vidner om stor kærlighed til den natur, jeres sommerhus ligger i.

Lyngen er en meget speciel plante, der kun trives de ganske bestemte steder, hvor jorden er af en så (elendig) beskaffenhed, at næsten kun hedelyngen kan gro der. Til gengæld kan den blive gammel, 20-30 år. Den breder sig ikke ved rodskud eller lignende, men smider en masse frø, der spirer, når den gamle lyng er død, klippet væk eller brændt.

Jeg tror, at det vil være håbløst at plante ny lyng på det ødelagte areal. Men når I har fjernet jorden og jævnet det ud, skal I bare være tålmodige. I løbet af et år eller to vil der kommer en masse nye planter helt af sig selv, og jeg tror, at en del af dem vil være små nye lyngplanter. Jeg tror, at det bliver både smukt og spændende.

Pas på den spaltede eg

Iben Margrete Thomsen, seniorrådgiver, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning: Jeg var lige ved at få morgenteen galt i halsen, da jeg læste dit svar om et egetræ med en flækket tvege. Det eneste formildende var, at du skrev, at træet stod et sted, hvor det gerne måtte gå ned i en storm.

Spidstveger kan volde skade, hvis de ikke fældes i tide.

Spidstveger kan volde skade, hvis de ikke fældes i tide.

Spidstveger er en af de værste bygningsfejl, et træ kan have. Og hvis den V-formede deling tilmed allerede er begyndt at flække ned i stammen, er der kun én vej. Hvis træet står, så det er til fare for nogen eller noget, bør det fældes straks. Ellers kan man blive erstatningsansvarlig, hvis der sker en ulykke. Man risikerer også, at éns forsikringsselskab ikke vil dække skader på huset, da faren var åbenlys.

Fæld dem i tide

Jeg håber, du vil fortælle dine læsere, at dit svar om at lade egen stå kun gælder for træer, som gerne må bryde sammen. Samt at eksperterne anser spidstveger som ustabile træer, og jo større træet er, jo værre, fordi store kronedele lægger mere pres på det svage punkt.

U-formede stammedelinger (buksetveger) er derimod acceptable i de fleste tilfælde.

Søren Ryge Petersen: Det var ikke så godt, og jeg beklager. Min erfaring med spidstveger begrænser sig til mine egne egetræer. Desuden skal jeg indrømme, at min lokalitet ikke gælder for ret mange. Jeg bor så langt ude på landet og så alene, at væltede træer ikke gør nogen skade, medmindre jeg får dem i hovedet. Men nu ved vi det. Man skal ikke spøge med træer, der har en stamme- eller grenbygning som på fotoet. Fæld dem i tide. Eller spørg en rigtig ekspert til råds.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce