Karen Thule, Justus Herman og Aske Ryskov Kjær har fundet hver sin kreative løsning på at stå uden bolig.
Foto: Louise Serup Herrche

Karen Thule, Justus Herman og Aske Ryskov Kjær har fundet hver sin kreative løsning på at stå uden bolig.

Forbrug og liv

Karen, Justus og Aske har fundet hver sin kreative boligløsning

Det er blevet normalt at begynde på et studie uden at have et sted at bo, og boligjagten stresser de studerende.

Forbrug og liv

Den ene bor i en hjemmebygget studiebolig på fire hjul. Den anden måtte acceptere et lille kollegieværelse til en pris, der ribbede SU'en. Og fire måneders boligjagt hjalp ikke 21-årige Karen Thule, der nu overnatter på sin brors sofa.

Hun kommer fra Østervrå i Nordjylland, er netop begyndt at studere økonomi på Københavns Universitet, og hun rejste til Hovedstaden uden at ane, hvor hun skulle bo.

»Det har mildest talt været stressende, og uoverskueligt. Det er ikke den fedeste fornemmelse ikke at vide, hvor man skal bo, når man tager af sted«, siger hun.

Alligevel betegner Karen Thule sig selv som en af de heldige:

»Fordi jeg trods alt har en sofa hos min bror«.

At være boligløs er efterhånden blevet en fast del af virkeligheden for utallige studiestartere, fortæller blandt andre forkvinde Sana Mahin Doost fra Danske Studerendes Fællesråd (DSR).

»Mange vælger at bo i en periode hos en ven eller shufler rundt på sofaer i netværket. I mange tutorgrupper gør man det ved studiestart, at man ved det aller første møde med de nye studerende spørger, hvor mange der er boligløse. Der er altid en væsentlig håndfuld. Og så tilbyder tutorerne dem en sofa at sove på, hjemme hos dem selv. Det er meget almindeligt, at man gør det på den måde«, siger hun.

Bor i en campervan

Kommer man til Danmark som udvekslingsstuderende, kan det imidlertid være svært ikke blot at finde en bolig, men også at benytte sig af den alternative "sofaløsning", som Karen Thule og mange andre er nødsaget til. Det fortæller Johan Hedegaard Jørgensen, der selv er studerende og sidder i Akademisk Råd på RUC.

»Man har ikke det samme netværk. Og så er der en række ting, man ikke kan, når man ikke har et cpr-nummer - som man først kan få, når man har en adresse. De kan i modsætning til danske studerende først skrive sig op på boligventelisterne, når de ved, de er optagede på studiet, og mange af hjemmesiderne findes kun på dansk - og kræver, at man har cpr-nummer«, fortæller han.

Det har den 20-årige Justus Hermans erfaret. Han har taget turen fra Tyskland til Roskilde Universitet for at tage et semester i internationale studier. Men heller ikke han har haft held med at finde fast bolig.

»I øjeblikket bor jeg i min camper van på Roskilde Camping. Jeg har bygget den sammen med min far«, fortæller han.

»Det har vist sig at være meget, meget svært, at finde et værelse, selv om jeg prøver at bevare optimismen og håber at kunne finde noget. Jeg har nok sendt omkring 100 ansøgninger, mest på Facebook, men der er ofte i omegnen af 30.000 medlemmer i de grupper, så der er åbenlyst ikke gode chancer for at finde noget den vej«.

Dyr husleje

Aske Ryskov Kjær er journaliststuderende, og da han sidste år blev opsagt fra en privat udlejer, var det også svært for ham at finde en ny bolig.

Han endte med at flytte ind på et privat kollegie i København - Valbykollegiet -  med en husleje, der svarer til en fuld SU inklusive boligstøtte.

»Jeg havde praktikplads, så jeg havde praktikløn, som er lidt over 10.000 efter skat. Men med en husleje på 5.800 om måneden og en gammel bil, som jeg var nødt til at have for at komme frem og tilbage til praktikpladsen udenfor Hillerød, var det en kende skrabet«, siger Aske Ryskov Kjær.

Og på trods af den dyre husleje var kollegiet ikke et godt sted at bo, mener han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det var noget gammelt byggeri, der var lavet om til lejligheder. Der var to kogeplader og en vask. Og en emhætte, som ikke virkede – heller ikke hos naboerne. Man betalte for internet, men det virkede mere eller mindre ikke. Der var wifisendere i gangene, men signalet kunne ikke trænge igennem betonvæggene. Så folk måtte købe mobilabonnementer, så man kunne passe sit studie«, siger Aske Ryskov Kjær.

Kollegiet har et administrationskontor, man kan ringe til.

»Men de forsvandt i lange perioder. Der var også en vicevært, men han havde ansvar for to andre ejendomme også. Oveni de ca. 100 værelser på kollegiet. Så han var meget svær at få fat i«, siger Aske Ryskov Kjær.

Den dyre husleje gjorde Aske Ryskov Kjær stresset, for han kunne ikke blive ved med at betale for værelset.

»Det betød, at jeg ikke havde ro i et sekund, for jeg vidste jo, at jeg skulle tilbage på SU, og så ville jeg på ingen måde kunne få det til at løbe rundt. Det er jo hele SU’en«, siger Aske Ryskov Kjær, der nu har fået kollegieværelse på Hvidovre Hospitals Kollegium til 2.800 kroner per måned.

Udlejer af Valbykollegiet Steglich&Steglich oplyser, at huslejen på Valbykollegiet er fastsat i overensstemmelse med lejeniveauerne i København, og at lejen er godkendt af af huslejenævnet for København.

»Vi prioriterer naturligvis, at lejerne kan få fat i administrationen og at fejl udbedres så hurtigt som muligt. Til din orientering har vi dog i forbindelse med en gennemgribende renovering af ejendommen, haft nogle få 'begynder problemer'«, skriver Hans Christian Steglich-Petersen fra Steglich&Steglich i en mail til Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce