Bengt Holst finder ro ved at tænke på, at der stadig vil eksistere natur, når han - og hele menneskeheden - er væk.
Foto: Anders Rye Skjoldjensen

Bengt Holst finder ro ved at tænke på, at der stadig vil eksistere natur, når han - og hele menneskeheden - er væk.

Forbrug og liv

Zoo-direktørs udested: »Vi er bare en lille del af en stor helhed«

Naturen er ærligere og mere transparent end vores menneskeskabte verden, mener Bengt Holst, direktør i Zoologisk Have. Han er ydmyg over for naturens verden, meget større end ham selv.

Forbrug og liv

»Ræve, grævlinger, rådyr og krager holder til i udkanten af mit villakvarter ved Furesøen. Det er et fantastisk smukt lille område med masser af natur, hvor man får et meget godt billede af virkelighedens dynamik. I mosen får træerne lov til at blive liggende og blive til nye bosteder for guldsmedelarver og haletudser, og det emmer bare af god gammeldags dansk natur.

Om vinteren ser jeg tit dyrespor, om sommeren synger fuglene, og pludselig løber ræven forbi. Der sker meget, samtidig med at der er helt stille. Jeg kan godt lide at gå i mine egne tanker, sætte mig i kanten af Næsseskoven og filosofere, mens jeg kigger ud over søen. Hvis det har været en barsk dag, kan jeg virkelig mærke, at jeg slapper af, så snart jeg træder udenfor. I naturen er man en del af en meget større, ærligere og mere transparent verden end den, man en gang imellem kan komme i klemme i til hverdag.

Heldigvis arbejder jeg med over 250 forskellige dyrearter i Zoologisk Have. Hver dag bliver jeg fascineret af, at alle arter – inklusive os selv – står over for de samme udfordringer: vind og vejr, at måtte finde næring, beskytte os mod fjender og reproducere os. Vi gør det bare på vidt forskellig vis, og det har ført til udvikling af den mangfoldighed af liv, vi ser i dag. Hold op, hvor har naturen altså bare været kreativ! Vi mennesker kan komme med nok så mange gode ideer, men sammenholdt med naturens er vores kreativitet meget begrænset.

Naturen bliver kun større, jo dybere vi stikker næsen ned i den, og jeg er altid forundret over, hvor meget der er at opdage – fra gyldne løveaber i de brasilianske regnskove til moskusokser på Grønland. Hver gang man kradser lidt i overfladen, finder man ud af noget nyt. Det åbner for en masse fascination, der aldrig vil blive udtømt, og min nysgerrighed bliver hele tiden pirret.

I sidste ende kommer naturen til at stå tilbage, ikke os

Som jeg ser det, er naturen den største værdi på Jorden. En mangfoldig, spændende, smuk og endnu uudforsket verden meget, meget større end os selv. Den grandiositet oplever jeg kun i naturen: i Alperne, på Grønland eller ved Furesøen. Det er en fornemmelse af storhed. At vi bare er en lille del af en stor helhed. Det er nok meget godt at tænke på i ny og næ. Ikke fordi vi skal underspille os selv, men måske komme lidt mere ned på jorden og finde vores rette plads i systemet.

Vi mennesker tror, vi er herrer over det hele – men i sidste ende kommer naturen til at stå tilbage, ikke os. Når jeg er væk – eller hele menneskeslægten for den sags skyld – vil der stadig eksistere natur. Den fortsætter. Den tanke giver mig underligt nok ro i sjælen. At det er meget, meget større end bare mig«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce