Tisvilde er det eneste sted på Sjælland, som minder Signe Wenneberg om den jyske vestjysk, hvor hun har sine aner fra.

Tisvilde er det eneste sted på Sjælland, som minder Signe Wenneberg om den jyske vestjysk, hvor hun har sine aner fra.

Forbrug og liv

Signe Wennebergs udested: »Vi hører jo sammen med havet«

Hvis Signe Wenneberg var rig, ville hun købe et hus med udsigt til vandet. I stedet tager hun hunden med på gåture på Tisvilde Strand, omgivet af danmarkshistorie og uovervindelig natur.

Forbrug og liv

»For mange hundrede år siden besluttede kongen at sætte stavnsbundne bønder og straffefanger i tvangsarbejde. En kæmpestor sandflugt var ved at ødelægge den nordligste del af hele Sjælland, og tusindvis af mennesker plantede træer i Tisvilde – et for hver meter – simpelt hen for at holde på jorden.

Sådan blev Tisvilde Hegn skabt, og jeg elsker at tænke på historien heroppe. På clashet mellem vild og voldsom natur og en fuldstændig menneskeskabt Troldeskov, som en enevældig konge står bag. At der også hele tiden bliver fundet vikingeguld i området, tydeliggør virkelig, hvor prægnant vores historie er lige her. Man vader simpelt hen rundt i det – fra vikinger til konger.

Tisvilde er det eneste sted på Sjælland, hvor jeg har det, som om jeg er på den jyske vestkyst. Alle mine aner er fra Jylland, og jeg kan meget godt lide den følelse af forbundethed, jeg altid får ved Tisvilde Strands vilde bølger, strøm, klitter og rå natur.

Sammenlignet med det frådende Kattegat virker ens problemer helt små. Det samme oplevede jeg som barn, når jeg red på hest over kæmpestore stubmarker i august. Det uovervindelige landskab giver en enormt fed frihedsfølelse.

På stranden året rundt

Jeg solbader aldrig, men tager til Tisvilde Strand hele året rundt. I både blæst, sne og solskin går jeg lange ture med min hund, der også er helt vild med det. Heldigvis. Ture på villaveje er kedelige. Derimod kan jeg virkelig godt lide at blive rusket igennem. Jeg har et hus 2 kilometer herfra og elsker at være en del af miljøet. Det er enormt uforanderligt og ikke urbant, når mine venner heroppe fanger fisk og finder svampe. Jeg føler mig hjemme – nok fordi jeg selv kommer fra landet.

Sidste år prøvede jeg at flytte til Kronprinsessegade i København. Jeg fortrød efter seks uger

Sidste år prøvede jeg at flytte til Kronprinsessegade i København. Jeg fortrød efter seks uger, ha, ha. Jeg kunne ikke holde det ud. Det er blevet tiltagende vigtigt at være ude af byen, jo ældre jeg bliver, og ligesom finde tilbage til rødderne. Det er ikke længere nok med en villahave i forstæderne; jeg skal helt ud på landet og kigge ud over markerne eller havet.

Naturen er så vigtig for mig og min dagligdag, at jeg ikke kan arbejde på et kontor. Jeg er selvstændig, arbejder hjemmefra og tager pauser for at få tid til naturen hver dag. Det betyder også, at jeg er nødt til at arbejde om søndagen. Men naturen er det fuldstændig centrale omdrejningspunkt i mit liv og er bestemt det værd. Det er helt overdrevet vigtigt, og jeg kan simpelt hen ikke være lykkelig uden nogle timer om dagen udenfor. Det er ret vildt faktisk.

Sådan har jeg egentlig altid haft det. Jeg bliver stresset af alle lydene og virakken i byen og kan sagtens se mig selv fuld tid på landet, når mine børn ikke længere bor hjemme. Hvis jeg var rig, ville jeg bo med udsigt til havet. Lyset, naturkræfterne, den åbne himmel og lyden af Jordens helt egen dunkende puls, når bølgerne slår mod kysten; havet er både larmende og beroligende, og horisonten er aldrig den samme fra dag til dag.

Derfor går jeg også helt amok over eventuelt byggeri på kysterne. Stranden skal jo bare være vores, og vi skal kunne gå hele vejen rundt om vores ø. Det er en demokratisk rettighed – og jeg kan blive helt pikeret, når det ikke kan lade sig gøre i for eksempel Hellerup. Vi skal have adgang til vores kyster. Det er sådan en vigtig del af, hvem vi er som danskere, som efterkommere af vikinger og fiskere. Vi hører jo sammen med havet«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce