Foto: Andreas Haubjerg
Forbrug og liv

Vandt 'Alene i vildmarken': »I bund og grund er det jo kun relationerne, der tæller«

»Der er vigtigere ting i livet end at rende med 180 kilometer i timen«, mener Jon Lindberg Jensen, som vandt ’Alene i vildmarken’ på DR 3. I naturen mærker han efter, hvad der egentlig betyder noget. Nu er det hans mål at inspirere andre.

Forbrug og liv
FOR ABONNENTER

»Når man begynder at få ondt i brystkassen af savnet af sin familie, er det en kæmpe øjenåbner, at materielle ting overhovedet ikke betyder noget. Sådan havde jeg det i ’Alene i vildmarken’. Da det kom til stykket, havde jeg ikke brug for noget som helst fysisk. Det eneste, jeg længtes efter, var dem, jeg elsker. Til daglig skal vi jo alle have det nyeste nye, og det var fedt at opleve, at det egentlig ikke betyder en skid. At der er vigtigere ting i livet end at rende med 180 kilometer i timen.

Under tv-optagelserne fik jeg fornemmelsen af, at samfundet ikke skal bestemme, men at jeg i stedet selv skal tage styring over mit liv, og hvad jeg bruger min tid til. Tendensen til at arbejde flere og flere timer og snakken om skattefradrag for at få råd til barnepiger – det har jeg ikke lyst til at være en del af. I bund og grund er det jo kun relationerne, der tæller.

De tanker gjorde jeg mig midt i ingenting, og det burde simpelt hen være en menneskeret at få lov til at komme ud i naturen og være alene i lang tid. Det var også vanvittig hårdt, og de fleste spørger nok: Hvem fanden gider tage ud i vildmarken på ubestemt tid og kæmpe for at overleve uden at få noget for det? Men faktisk har det altid været min drøm. En drengedrøm om at prøve kræfter med mig selv og se, hvad jeg kunne. Det var det fedeste, jeg nogensinde har prøvet.

Det er ikke, fordi jeg ønsker at bo i skoven og aldrig komme tilbage til civilisationen, men jeg har brug for at have forholdsvis nem adgang til naturen. Heldigvis har jeg en kæmpestor baghave i Saltum med skov, sø og marker, hvor vi klatrer i træer, bygger huler, laver forhindringsbaner, bål, sejler i søen og fisker. Jeg bestemmer selv, hvor shelteret skal være, og hvad jeg vil bruge mine marker til – og den frihed var helt klart det, jeg faldt for, da jeg flyttede hertil. Naturen er en integreret del af det at være mig. Den giver mig ro og ideer, tiden går langsommere, jeg fordyber mig, og jeg får helt særlige oplevelser med min familie. Derfor var det et absolut must at have i mit hjem.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce