Forbrug og liv

Ryges brevkasse: Hvorfor sopper køerne? Og hvem står bag mystisk gnaveteknik?

Forbrug og liv
FOR ABONNENTER

Henning Schultz: Hver gang vi kommer til Vesterlyng ved Kalundborg, møder der os det samme mærkelige syn: En stor flok sorte køer, der går eller står i vandet. Vel at mærke det salte Kattegat-vand. Det sker både, når det er varmt, og når det er koldt. De ser ud til at nyde det, men hvorfor gør de det??

Søren Ryge Petersen: Ja, det er et både hyggeligt og usædvanligt billede. Hvad laver køer i havet?

Jeg har snakket med en, der har god forstand på det, et medlem af bestyrelsen for Galloway-foreningen. For det er sådan, de hedder, de små tætte køer, der i stigende grad bruges til naturpleje rundt om i landet. De stammer fra Skotland, er yderst fredelige, har ingen horn, og man siger, at de er den kvægrace, der spiser mest forskelligt, hvilket vil sige næsten alt. Græsser, urter, buske, lyng, grønt, brunt, frisk, vissent.

Og nu kommer det sjove. Hvis de har mulighed for det, æder de også vandplanter – ligesom flodheste. I det lave vand er der som regel masser af grønt, f.eks. ålegræs, og det er næringsrigt, smager godt og er til overflod fyldt med mineraler. Så enkelt er svaret om de sorte køer ved Vesterlyng, selv om det skal med, at de i meget varme perioder også vader ud for at blive afkølet. Det gør alle dyr. Mennesker også.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce