Coop skal både tilgodese madbevidste kunder i storbyen og mennesker i små samfund, hvor Dagli'Brugsen måske er byens eneste butik - og som her måske også fungerer som bibliotek. Arkivfoto: Mik Eskestad
Foto: Mik Eskestad

Coop skal både tilgodese madbevidste kunder i storbyen og mennesker i små samfund, hvor Dagli'Brugsen måske er byens eneste butik - og som her måske også fungerer som bibliotek. Arkivfoto: Mik Eskestad

Forbrug og liv

Bagslag eller boost: Hvad skete der lige der, Coop?

Klodset formidling sendte først Coops øko-kampange bagud på point, men på den lange bane ser det ifølge fagfolk fra CBS godt ud for både økologi og andelsbevægelse.

Forbrug og liv

Dagligvaremastodonten Coop, som sørger for leverancer til over 40 procent af befolkningen, fik en voldsom start på økokampagnen, som den i oktober kører sammen med Danmarks Naturfredningsforening.

Opmærksomheden var overvældende, men med en negativ tilgang, primært på grund af illustrationer i en artikel om pesticidrester i fødevarer i medlemsbladet Samvirke.

»Det gasmaskeklædte menneske på forsiden kan sidestilles med en såkaldt memer, som bruges til at skabe opmærksomhed på sociale medier. Det er hårde, bastante elementer, der sætter ting på spidsen for at skabe blikfang og øjeblikkelig deling. Den slags fungerer perfekt på nogle teknologiske platforme, men i et fysisk blad som Samvirke virker det alt for heftigt og bastant«, siger fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, partner i Future Navigator.

Debat viser, at der er liv i andelsbevægelsen

Lektor Mogens Bjerre, CBS finder det derimod naturligt, at Coop løbende tjekker, om man er i sync med kunder, medlemmer og ansatte. Det hører med til at være en ansvarlig virksomhed.

»Jeg mener snarere, at der har været for lidt debat og testen grænser af i andelsbevægelsen. Det særlige ved den er jo, at hvis medlemmerne kollektivt mener noget, er det dem, der bestemmer. På den baggrund er debatten her faktisk ret positiv«, siger marketingeksperten.

Han vil ikke udelukke, at balladen kunne få enkelte brugsforeninger til at melde sig ud af Coop. Men han kan også sagtens forestille sig, at fokus på pesticidrester i fødevarer vil booste økosalget.

»De unge generationer Y og Z er mere miljøbevidste og bekymrede for kloden end den ældre. Derfor er det mindst lige så relevant at tale om generationer som om geografi, når forbrugernes forskelligheder er under lup. Man skal i hvert fald passe på med at rubricere efter, om folk bor i provins eller storby, for der er masser af nuancer i det billede«, siger Mogens Bjerre fra CBS.

Coop er mere end en forretning

Ifølge historiker Mads Mordhorst, også lektor på CBS, skal balladen ses i lyset af, at Coop har en helt særlig rolle i detailhandlen, fordi det både er en forretning og en forening, der modsat gængse butikker ønsker at gøre mere end at tjene penge.

Især brugsdelen af andelsbevægelsen har traditionelt haft et folkeopdragende, moralsk sigte, hvor man ud over at sælge varer også har fortalt, hvordan vi skal bruge varerne og leve vores liv, fortæller han og nævner som eksempler FDB-møbler fra 1940’erne og Madpyramiden fra 1970’erne.

»Nu er der igen kommet fokus på madvarer, og det er igen tilladt for butikker at have en holdning. Men i en 150 år gammel forretning/forening vil en masse permanente modsætninger fra tid til anden komme op til overfladen.

Lokalt samlingspunkt eller sted hvor man køber livsstil

På landet ses brugsen som den sidste bastion, der holder samfundet sammen. I byen handler det mere om identitetsskabende varer. Men alle føler ejerskab. Andelsbevægelsen har skabt det moderne Danmark og er en grundsten i vores identitet«, siger Mads Mordhorst.

At nogle i landbruget udnytter fortællingens dramaturgi med David mod Goliat – altså land mod by, lokal mod central – ændrer ikke på, at der nogle steder i provinsen findes en dyb følelse af ikke at blive hørt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men det ændrer heller ikke på, at økologi går en lys fremtid i møde, blandt andet fordi afsætningsmulighederne ser bedre ud. Eller at andelsbevægelsen kan blive revitaliseret.

»Især hvis den formår at finde en balance, hvor man kører med forskellige identitetstyper, når det gælder kulturfællesskaber, men fastholder en central struktur, når det gælder økonomisk strategi«, siger historikeren fra CBS.

Liselotte Lyngsø fra Future Navigator er grundlæggende skeptisk over for det at spille på frygt og konfrontation i stedet for valgmuligheder og håb.

»Når vi som forbrugere støder på, hvad jeg kalder øko-ekstremisme, reagerer mange negativt, for det er ikke rart at føle, man er i gang med at forgifte sine børn, fordi man ikke har råd til at købe alt i øko-udgave. Det tvinger forbrugere til at være enten eller i stedet for både og, som de fleste er«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce