Nye jeans fra H&M, fundet på forbrændingsanlægget i Roskilde af dokumentarprogrammet Operation X.
Foto: Operation X, TV 2

Nye jeans fra H&M, fundet på forbrændingsanlægget i Roskilde af dokumentarprogrammet Operation X.

Forbrug og liv

Brændt af: »De varer, man ikke kan sælge på udsalg, bliver jo bare en belastning«

Tøjafbrænding har været helt almindelig i modeindustrien, hvor det gamle hele tiden skal gøre plads til det nye, siger eksperter. Men nu skal branchen være bæredygtige, og den øvelse er næsten umulig.

Forbrug og liv

Hvad gør man, hvis man står med en forældet kollektion, man ikke kan slippe af med? Man brænder den.

Sådan var løsningen i hvert fald i mange år i dele af tøjindustrien, hvor det var en logisk, enkel og den klart billigste måde at komme af med det uundgåelige overskud fra branchens mange årlige kollektioner.

Det var også den beslutning, IC Group – der står bag mærker som Peak Performance, Tiger of Sweden og By Malene Birger – tog i 2015 ifølge en anonym, tidligere ansat i dokumentarprogrammet Operation X. Virksomheden havde sendt tøj til forbrændingen flere gange før, men hun husker især en situation efter et lagersalg, hvor IC Group stod med en stor mængde nyt tøj, der ikke var blevet solgt. Det røg på forbrændingsanlægget på Amager.

»De varer, man ikke kan sælge på udsalg, bliver jo bare en belastning. De gamle varer optaget plads for de nye varer, du gerne vil have på lageret. Det koster lagerplads, og det koster penge, når varerne skal håndteres, så derfor er det selvfølgelig vigtigt at komme af med dem på en eller anden måde«, siger kilden.

Rygterne svirrer

IC Group afviser, at det er sket på den måde - tværtimod endte tøjet i sidste ende til genanvendelse i Tyskland. De afviser også, at de stadig gør det, selvom virksomhedens lager har kasser stående med påskriften ’Burn’ – engelsk for ’Brænd’. Det er tale om beskadigede varer, fortæller IC Group i en mail til Politiken.

Men eksperter i modeindustriens forhold er ikke i tvivl om, at afbrænding af tøj, man ikke kunne komme af med, har foregået i stort omfang i den danske modebranche og stadig gør det – nu dog i mindre omfang, sådan som sagen om Bestseller, H&M og IC antyder.

»Vi hører alle sammen rygter. Men der er ingen, der vil stille sig frem og sige: det er noget vi gør«, siger ekspert i bæredygtighed og design, adjunkt Else Skjold fra Designskolen Kolding.

»Den eneste grund til, at jeg ved en lille smule, er, at jeg har overhørt nogle ting forskellige steder i branchen om, at det her er ret udbredt«.

»Men jeg vil sige, at jeg kan ikke forestille mig andet end at der er flere, der får brændt overskydende tøj. For hvor i alverden skal de gøre af det?«.

Ny kollektion efter 11 dage

Problemet opstår, fordi tøjbranchen som nok den eneste branche i verden opererer med konstante nye produktlinjer – kollektioner, prækollektioner, ekspreskollektion, særkollektioner – i en sådan grad, at de store mærker får nye varer og varianter ugentligt. Den spanske kæde Zara har ifølge en artikel i New York Times fra 2012 så stor udskiftning af varer og stilarter og farveversioner, at hele varelageret var udskiftet efter elleve dage.

»Det er den der forventning om, at det skal være nyt, nyt, nyt. Den er virkelig grundlæggende inkarneret i hele den måde, branchen opererer på«, siger Else Skjold.

Men afbrænding af tøj på forbrændingsanlægget – ’energiomdannelse’, som det hedder i industrien – er også et godt eksempel på, at tingene er i hastig forandring til det bedre. Det siger miljøanalytiker David Watson fra PlanMiljø. Han er en af de førende eksperter i Norden på cirkulær økonomi og tekstiler.

»For fem år siden var det almindeligt i stor skala at brænde tøj, men jeg snakker med rigtig mange i branchen, både CSR-medarbejdere i tøjfirmaerne (CSR er forkortelsen for bæredygtighedsansvar, red.), indsamlere af brugte tekstiler og folk på forbrændingsanlæggene, og det har ændret sig. Det er min forståelse, at det ikke sker så meget mere, og i hvert fald ikke i stor skala«, siger han.

Det har flere årsager: Indtil 2015 forhindrede de danske skatteregler firmaerne i at give deres produkter videre til genbrug. De skulle nemlig betale moms af de kasserede varer, hvis de gav det til Kirkens Korshær, men ikke hvis de smed det på forbrændingen.

I dag er det dyrere at sende tøjet på forbrændingen, så nu ryger noget af tøjbranchens overskudstøj til store indsamlere som Røde Kors, Trasborg, UFF, Kirkens Korshær og Frelsens Hær, der kan sælge det nye tøj videre, dog ofte med kontraktlige forpligtelser til ikke at sælge det i lande, hvor firmaer har en tilstedeværelse. Det sker for at undgå, at firmaerne konkurrerer med sig selv.

Andre tekstiler ryger til det globale firma I:CO, der har indsamling i 60 lande. Her bliver tøjet genbrugt eller genanvendt som tekstiler i det omfang, at det kan lade sig gøre. Det er blevet en central spillere i en gryende såkaldt cirkulær økonomi i tøjbranchen. Det er blandt her, H&M’s indsamlede tøj i deres ’Garment Collecting-program, hvor folk kan aflevere poser at brugt tøj, ender.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi vil have det til halv pris

Samtidig er der også – relativt sent ifølge eksperterne – kommet et fokus på bæredygtighed og en underskov af mindre virksomheder – men også store som H&M og Bestseller – der forsøger at tage livtag med problemerne.

Også fordi branchen selv har en interesse i at genopfinde sig selv.

»Når kollektionerne kommer ud, så er de jo nogle gange på udsalg tre uger efter. Og der er estimater, der viser, at hvis man laver ti stykker tøj, så kan man måske sælge fire eller fem til fuld pris. Resten ved man måske slet ikke, hvordan man kan komme af med. Og det er jo ikke 10 procent rabat mere. Vi er jo som forbrugere vænnet til, at vi skal have 50 eller 80 pct rabat«, siger Else Skjold.

»Jeg går på modemesserne og snakker med en masse mærker. Og det, de alle sammen snakker om, er, hvordan kan vi sno os, så vi kan lave færre og mindre kollektioner, fordi det er svært og økonomisk tungt at lave overproduktion. Men de er oppe imod agenter og butikker, der siger: Vi skal have en fuld kollektion – hver gang. Så der er et stort ønske fra branchen om at komme ud af det her«, siger hun.

Hun mener, at H&M har et problem, hvis de får brændt tøj på forbrændingen, samtidig med, at de bryster sig af deres bæredygtighedsstrategier. Men de er også nogle af frontløberne, siger hun.

H&M er frontløber

»Det er verdens nemmeste ting at sige at det er mega dobbeltmoralsk og de lyver. Og samtidig man også anerkende, at H&M virkelig arbejder på at lave noget, der er helt banebrydende og utroligt vigtigt. Og fordi de har volumen og musklerne til det«, siger hun med hentydning til H&M’s bæredygtighedsarbejde, hvor de har opstillet nogle meget markante mål for koncernens tøjmærker. De er også de eneste, som ifølge Else Skov i stor stil har støttet forskningen i, hvordan branchen kan omstilles i Danmark.

Selv miljøorganisationen Greenpeace har rost H&M’s arbejde, men advarer også mod at læse for meget ind i det:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Mange modemærker vil gerne skabe et ’buzz’ om cirkulær økonomi. Men de lever af overforbrug og laver tøj af syntetiske stoffer, som de skaber stadig billigere køb-og-smid-ud-produkter af. De varer er umulige at genbruge, og så kan man ikke ’lukke cirklen’ (altså få materialet tilbage i spil, red.)«, skrev Kirsten Brodde, projektleder på Greenpeace-kampagnen ’Detox my fashion’, til Politiken i en mail i april. Her lancerede H&M, at de vil lægge om til 100 procent cirkulær produktion inden 2030.

David Watson, miljøanalytikeren med speciale i bæredygtigt tøj, er mere positiv - især at der vil komme teknologiske løsninger, der gør det muligt at genanvende brugt eller defekt tøj til nyt tøj, uden at det koster så meget. I dag kan det slet ikke konkurrere med billig, ny ’jomfru’-bomuld:

»Tekstilindustrien skal kunne tjene penge, så målet må være at finde en måde for dem at tjene penge på produkter med lang levetid. Hvis deres forretningsmodel er baseret på volume og hvor meget de kan sælge om året, så er det i klar modstrid med tøj med lang levetid. Men hvis de kan få tøjet og dets materialer tilbage og sælge det igen, og tjene flere gange på det samme stykke tekstil, så kan det pludselig være interssant. Så jeg ser mange muligheder. Jeg er positiv. Men vi er nødt til at have en AirBnB eller Uber i tøjbranchen, en ny radikal virskomhed, som ændrer forretningsmodellen og forandrer landskabet. Det er ikke kommet endnu«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce