Sprøjtegift hindrer, at skadedyr og -planter ødelægger afgrøder. Men undersøgelser viser nu, at visse typer ved den nuværende brug påvirker børns udvikling negativt. Arkivfoto: Thomas Borberg.
Foto: Thomas Borberg

Sprøjtegift hindrer, at skadedyr og -planter ødelægger afgrøder. Men undersøgelser viser nu, at visse typer ved den nuværende brug påvirker børns udvikling negativt. Arkivfoto: Thomas Borberg.

Forbrug og liv

International forskning afdækker blind vinkel: Pesticider kan skade børns hjerner

En ekspertrapport udarbejdet til Europa-Parlamentet viser, at der er vægtige argumenter for at begrænse brug af pesticider.

Forbrug og liv

Debatten om sprøjtegiftrester i fødevarer har fyldt meget de seneste uger, men perspektivet rækker langt ud over provokerende billeder i Coops medlemsblad, Samvirke.

Europa-Parlamentet har bestilt en rapport, som gennemgår eksisterende dokumentation for forskelle på økologisk og konventionel fødevareproduktion set ud fra et sundhedsperspektiv.

Konklusionen er fuldstændig klar. Jo mere pesticid, jo mindre hjernebark

Rapporten ’Human health implications of organic food and organic agriculture’, som natten til fredag offentliggøres i det internationale tidsskrift Environmental Health, vurderer, at gevinsten ved at spise økologisk mad er begrænset i forhold til næringsstoffer og marginal eller ikke afgørende, når det f.eks. gælder om at undgå allergi, fedme eller for meget cadmium.

Men på et punkt er vurderingen markant: Pesticider kan skade udviklingen af børns hjerner, eller som det hedder i sammenfatningen: »Epidemiologiske undersøgelser påviser skadelige virkninger af visse pesticider på børns kognitive udvikling ved nuværende eksponeringsniveau, men disse data er hidtil ikke blevet anvendt i formelle risikovurderinger af individuelle pesticider«.

Tungtvejende resultater fra USA

Det nye ved ekspertrapporten er dokumentationsmængden og tyngden. Den cementerer, at det ikke er tilfældigt, når man i mindre undersøgelser har fundet sammenhænge mellem, i hvor høj grad gravide kvinder har været udsat for sprøjtegiftrester, og deres børns udvikling. Blandt andet refereres der til tre befolkningsundersøgelser fra USA, der samstemmende påviser, at pesticider skader hjernens udvikling.

Forskerne har her målt mængden af pesticidrester i gravide kvinders urin og fulgt børnene med test og målinger op gennem skoletiden. I et af studierne skannede man børnenes hjerner og så, at deres hjernebark – hvor alle nervecellerne sidder i den grå substans – blev tyndere.

Problemet er, at en producent for at få et pesticid godkendt ikke skal undersøge, om midlet kan skade hjernes udvikling

»Konklusionen er fuldstændig klar. Jo mere pesticid, jo mindre hjernebark. Sammenholdt med den viden vi har fra undersøgelser af gartnerkvinder i Sydamerika og Danmark, peger det entydigt på, at pesticider er farlige for udviklingen af børns hjerner«, siger professor, dr.med. Philippe Grandjean, der har skrevet artiklen sammen med kollegaen fra miljømedicin på Syddansk Universitet lektor, ph.d. Helle Raun Andersen og fem andre forskere.

Netop nu diskuteres det mest udbredt middel

Rapporten skal hjælpe Europa-Parlamentet med at vurdere fremtidige beslutninger om økologisk kontra konventionel fødevareproduktion.

En højaktuel problemstilling, da eksperter fra alle EU-lande i løbet af de kommende uger skal tage stilling til en ny godkendelse i EU af verdens mest udbredte sprøjtemiddel, glyphosat, også kendt som Roundup. Den nuværende udløber i december. Hvis det stod til de folkevalgte, fornys den ikke. Parlamentet vedtog i går med stemmerne 355 for og 204 imod en resolution, der anbefaler, at glyphosat udfases inden udgangen af år 2022.

Nogle gifte er mere skadelige end andre

At der er stærkest evidens for skader på hjernen ved nogle bestemte insektgifte, får ikke Philippe Grandjean til at slutte, at der ikke er grund til bekymring angående mindre skadelige typer sprøjtemiddel. Efter hans mening er grænseværdierne generelt for høje, fordi de er baseret på utilstrækkelige dyreforsøg.

»Alle er under mistanke. Problemet er, at en producent for at få et pesticid godkendt ikke skal undersøge, om midlet kan skade hjernes udvikling, eller om det er hormonforstyrrende«, siger han.

Dansk grønt og frugt er kendt for at have sprøjtegiftrester, der stort set holder sig under grænseværdierne. På den baggrund synes konklusionen umiddelbart mindre alarmerende for danske forbrugere end for folk i USA, der f.eks. jævnligt sprøjter mod kakerlakker. Men sådan ser Philippe Grandjean ikke på det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Cirka samme eksponering i Danmark og USA

»Mængden af pesticidrester målt i danske kvinders urin ligger på cirka samme niveau som hos amerikanske. Når kolleger og jeg finder, at børn tager skade, selv hvis kun få prøver overskrider grænseværdierne, er det altså børnene, der har ret - ikke rotter fra dyreforsøg«, siger miljømedicineren og fortsætter:

»Man har jo ikke bare målt spædbørns reflekser. De tre undersøgelser fra USA er solidt arbejde, hvor man over år har målt børns intelligens og fundet, at dem, hvis mødre havde mange pesticidrester i urinen, klarer sig dårligere. Det er dramatisk, også for samfundsøkonomien«.

Flere veje til et mindre kemisk landbrug

Rapporten anbefaler, at kemikaliebelastningen i landbruget nedbringes af hensyn til folkesundheden, og anfører, at det kan ske på mange måder. Ud over mere økologi kan vejen frem være at gøre konventionelt landbrug mindre kemisk ved brug af f.eks. sædskifte, resistente sorter og lignende, såkaldt integrated pest management.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce