Foto: Johansen Linda

Forbrug og liv

Undgå at blive snydt: Forberedelse er alfa og omega, hvis du vil gøre gode køb black friday

Afklar dine behov. Pas på kunstigt opskruede førpriser og gå systematisk til værks.

Forbrug og liv

Forbered dig. Læg et budget. Gør op med dig selv, hvad du har brug for, og/eller hvad andre ønsker sig i julegave. Læs test, hvis du køber dyre ting som elektronik og hårde hvidevarer.

Skriv varenumrene ned, hvis du går efter konkrete produkter, så du ikke risikere at komme hjem med noget, der bare ligner. Ofte sælges ud af gamle modeller.

Tilmeld dig nyhedsbreve og Facebookgrupper fra relevante butikker, så du får besked om særligt gode tilbud.

Nulstil din browser og klik ikke automatisk på de første sider, der popper op.

Fokuser på markedsprisen og lad dig ikke snyde af lokkemad som 'minus 50 procent'. Tjek priser i andre butikker, webshops eller via prissammenligningstjenester som Pricerunner.dk og Edbpriser.dk et par dage før.

Pas også på misvisende førpriser. Forbrugerombudsmanden har for nylig indskærpet over for butikskæderne Jysk, Bauhaus og Skousen, at disse skal være retvisende, fordi de op til black friday sidste år havde tilbud med kunstigt højre førpriser, skriver RetailNews.

Se prishistorik. Hvis man søger på et konkret produkt i PriceRunner, kan man i desktopudgaven klikke på en rød graf i højre hjørne og se produktets prishistorik.  Her ses f.eks. hvordan prisen har udviklet sig for en Xbox-model.

Lav en prioriteret indkøbsliste. Forberedelserne modvirker panik. Vær opmærksom på at nogle fysiske butikker og mange webshops åbner klokken 00.00

Prioriter. Især vigtigt hvis du går efter kø-tilbud, der kun findes i begrænset parti. Skab overblik over, hvor du kan finde hvad og læg en rute, hvis du shopper i fysiske butikker.

Spar tid. Foretrækker du webshops, kan du forud bogmærke favoritsites og oprettet kundelogin med leveringsinfo, så varen bare skal puttes i kurven. Saml også rabatkuponer og -koder, som kan bruges black friday.

Hold hovedet koldt. Mange butikker har ’black friday’ tilbud hele weekenden og/eller mandag, og der kommer altid et nyt udsalg. Billigt er ikke billigt, hvis du aldrig kommer til at bruge varen.

Undersøg om butikken har returret. Spørg ekspedienten, tjek handelsvilkårene. Du har som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret i netbutikker i Danmark og andre EU-lande. I fysiske butikker har du ikke krav på fortrydelsesret, men nogle butikker tilbyder det som en service. Sørg i givet fald altid for skriftlig dokumentation.

Gem kvitteringerne.  Som altid! Hvis der er nu skulle være fejl eller mangler ved varen.

Pas på netsvindel.Hvis noget er for godt til at være sandt, er det nok ikke sandt. Svindlere udnytter folks jagt på gode tilbud. Pas på phishing mails med link til sådan nogle. Pas på tilbud i webshops, du ikke kender. Et grønt lås-logo i adresselinjen vidner om, at sælger er legitim. Et blåt e-mærke viser, at netbutikken skal leve op til en stribe krav om bl.a. forbrugerbeskyttelse og antispamregler. Er du i tvivl, så tjek anmeldelser. Brug kreditkort i stedet for debetkort, det giver dig længere tid til at opdage snyd og annullere en handel. Brug et sikkert netværk (ikke offentligt), når du handler online.

Kilder: Forbrugerrådet Tænk, PriceRunner, Bitdefender m.fl.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce