Annonce
Annonce
Annonce
Biler

Fuld fart frem i bilbranchen trods krise

Nyhedsspækket biludstilling i Genève dækker over, at flere europæiske bilmærker kæmper for at få tingene til at hænge sammen.

Gem til liste
Se også
  1. Ny Volvo tænker på fodgængere

    En særlig airbag i Volvo V40 puster sig op uden på bilen og kan derfor mildne en kollision mellem bilen og en gående person. Se flere detaljer

  2. Koreaner får grundig afpudsning
  3. Lille Peugeot på markant slankekur

Biludstilling

Biludstilling i Genève finder sted i udstillingscentret Palexpo, der ligger lige ved lufthavnen.

Åben til og med søndag 18. marts. Entré voksne: 16 CHF, ca. 110 kroner.
www.salon-auto.ch

Krisen lurer stadig rundt omkring i den europæiske bilbranche, men det bliver man overhovedet ikke mindet om på den store biludstilling i Genève, der netop er åbnet for publikum.

Her er der nemlig dømt fuld fart frem hos stort set alle mærker, og ingen taler ret meget om, at der er flere firmaer, der roder rundt med underskud. F.eks. Opel og Ford - deres moderfirmaer i USA kører rigtig godt, men de europæiske divisioner har sværere ved at bidrage til overskuddene.

LÆS ARTIKEL Sommerdæk bliver bedre på våde veje

Det var formentlig også derfor, at det kort før udstillingens åbning blev meddelt, at franske Citroën-Peugeot er gået i en alliance med Opel. Derved kan de spare penge ved udviklingen af nye modeller. Det er altid billigere, hvis flere kan gå sammen om de dyre dele i bilen - som typisk er alle de komponenter, der ligger gemt under karrosseriet.

Andre bilmærker i Europa lider dog ingen nød - f.eks. BMW, Audi og Mercedes. De nøjes heller ikke med at sælge biler i Europa, men er meget stærke i Kina, som er et af verdens hurtigst voksende bilmarkeder for tiden. I Kina er der en næsten umættelig appetit på europæiske prestigebiler, og det er de tyske mærker ikke sene til at udnytte.

Trafikken går dog ikke den anden vej. De kinesiske bilmærker var usynlige på udstillingen i Genève.

Rekord i kræfter

En Ferrari til gadebrug har aldrig haft så mange kræfter som den nye V12 Berlinetta. Den har 740 hestekræfter, som kommer fra en 6,3-liters V12-motor. Den nye model afløser 599 GTB, som ’kun’ havde 620 hestekræfter, men konstruktionen med motoren foran er den samme. Pris ukendt, men seks millioner kroner på danske plader er næppe helt ved siden af.

Vægten skal ned

Toyota giver et blik ind i fremtiden med hybridbilen FT-Bh, som er bygget af ultralette materialer. Den har en tocylindret benzinmotor på 1,0 liter samt elkraft, og det skulle gøre det muligt at køre 48 km/l. Bilens overflade er mat, og karrosseriet føles som plastik, når man banker på det. Toyota røber intet om mulig produktion, men designet kan måske dukke op i andre modeller.

Offroad for de rige

Verdens allerrigeste kan muligvis komme ud i terrænet omgivet af den ypperste luksus. Det kræver blot, at Bentley beslutter at bygge denne offroader, som indtil videre har navnet EXP 9F. Bilen vil få en motor med omkring 600 hestekræfter. Der vil uden tvivl være masser af kunder til denne bil i bl.a. Asien, Rusland og Kina.

Ny Citroën på vej

Den nye Citroën C4 Aircross har japansk ophav. En del af teknikken kommer nemlig fra Mitsubishi ASX, men designet har franskmændene selv stået for. Citroën C4 Aircross kommer til Danmark i slutningen af foråret, og priserne begynder omkring 350.000 kroner. Endnu en udløber af samarbejdet, Peugeot 4008, kommer ikke til Danmark.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

PolitikenPlus
  • Ur, unisex *Bulbul er navnet på en fugl, en lille fugl med hanekam og et oppustet ego. På samme tid er det også navnet på nattergalen i persisk og indisk poesi.

    Pluspris 2.125 kr. Alm. pris 2.500 kr. Køb
  • Chart | Art Fair Messen blev allerede i sit første år en stor succes med over 11.000 besøgende i den sidste weekend i august 2013.

    Pluspris 75 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • Bulldog Det var en varm sommerdag i 2006. På benzintanken midt i København holdt en amerikanerbil.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Twin Peaks Bluray Boks David Lynch' legendariske serie er endelig ude i en ultimativ Bluray boks med hele serien, filmen Fire Walk With Me og en masse hidtil uset ekstra materiale.

    Pluspris 440 kr. Alm. pris 500 kr. Køb
  • Håndklæder Håndklæder i bambus kvalitet, 3 stk. i en pakke. Helt lette og fine håndklæder, som også kan brugers som tæpper, dug eller plaid.

    Pluspris 199 kr. Alm. pris 250 kr. Køb