Annonce
Annonce
Annonce
Biler

Toyota har kaldt over 11 millioner biler tilbage alene i år

Det er den tredje store tilbagekaldelse af biler i år, som Toyota står bag.

Gem til liste

Disse Toyota-modeller tilbagekaldes:

2,77 millioner biler tilbagekaldes på verdensplan på grund af fejl ved styretøj og vandpumpe.

Disse fejl rammer ca. danske 23.000 Toyota-ejere, der snart vil få besked om at slå et smut forbi værkstedet.

I Danmark er der tale om tre modeller, der tilbagekaldes. Disse er:

* Toyota Avensis med 1,6- og 1,8 liters motorer, der er produceret fra august 2002 til oktober 2008.

* Toyota Corolla, der er produceret fra juli 2001 til marts 2004.

* Toyota Prius, der er produceret fra juni 2003 til marts 2009.

Flere end 11 millioner på et år.

Så mange biler har Toyota måtte kalde tilbage indtil videre i 2012.

Tilbage i januar var det 1,7 millioner biler, der måtte kaldes tilbage på grund af risiko for brændstoflækage.

LÆS OGSÅToyota tilbagekalder 7,4 millioner biler på grund af brandfare

I oktober var det en fejl i det elektriske kontaktmodul i bilruden i førerdøren som betød en tilbagekaldelse af hele 7,4 millioner biler.

Og nu er det så 2,7 millioner biler, der må tilbagekaldes på verdensplan på grund af fejl ved bilernes styretøj og vandpumpe. Heraf 23.000 i Danmark.

LÆS OGSÅNu igen: Toyota kalder millioner af biler tilbage

11 millioner biler lyder umiddelbart af meget, erkender pressechef i Toyota Danmark, Anders Tystrup:

»Toyota er verdens største bilproducent, så derfor er der tale om flere biler, når der skal kaldes nogle tilbage, og derfor lyder det af meget og giver stor opmærksomhed«.

Ingen kan se sig fri
Anders Tystrup mener dog ikke, at Toyotas biler har flere fejl end andre.

»Ingen bilmærker kan se sig fri for fejl. Men jeg tror, det i høj grad handler om, hvordan man håndterer det, når man opdager en fejl. Hos Toyota går vi meget op i, at kunderne skal føle sig sikre, når de sidder i deres bil. Og derfor tager vi affære med det samme, når vi opdager fejl. Og vi er ikke bange for at kalde bilerne tilbage«.

Det er man enig i hos FDM:

»Toyota spiller med åbne kort, hvor andre mærker måske lusker små tilbagekaldelser igennem. Toyota går også længere tilbage - det er unikt at tilbagekalde biler, der er 12 år gamle. Derfor bliver antallet også højt«, siger Søren W. Rasmussen, der er bilteknisk redaktør på FDM's blad Motor.

Ifølge Anders Tystrup fra Toyota handler det ikke om, at der er kommet mere teknik i bilerne, som dermed gør at risikoen for fejl er større. Det er i stedet, fordi man nu opdager fejlene.

»Der er mere kvalitetskontrol af bilerne i dag - også efter at de er kommet på gaden. Og derfor opdager man simpelthen flere fejl end tidligere«, siger Anders Tystrup og nævner som eksempel en Toyota Corolla, der er produceret mellem juli 2001 og marts 2004, men som man altså først har fundet fejlen på nu.

LÆS OGSÅToyota får rap over fingrene for vildledende lokkeannonce

»Det viser den ansvarlighed, vi som virksomhed tager, når vi trækker en så gammel bil tilbage, hvor garantien jo forlængst er udløbet«.

Hvor meget den aktuelle tilbagetrækning kommer til at koste Toyota, kan Anders Tystrup ikke svare på. Det samme gælder for de tidligere tilbagekaldelser:

»Men det er vigtigt for os at understrege, at i sådan en situation er det ikke økonomien, vi fokuserer på, men kundernes sikkerhed og tryghed«.

I FDM understreger Søren W. Rasmussen, at man ikke kan kræve fejlfrie biler - det vil gøre bilproduktion meget dyrt. Men til gengæld kan man kræve, at der bliver taget hånd om fejlene.

»Vi mener, Toyota gør det på en betryggende måde«, siger han.

PolitikenPlus
  • Ur, unisex *Bulbul er navnet på en fugl, en lille fugl med hanekam og et oppustet ego. På samme tid er det også navnet på nattergalen i persisk og indisk poesi.

    Pluspris 2.125 kr. Alm. pris 2.500 kr. Køb
  • Chart | Art Fair Messen blev allerede i sit første år en stor succes med over 11.000 besøgende i den sidste weekend i august 2013.

    Pluspris 75 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • Bulldog Det var en varm sommerdag i 2006. På benzintanken midt i København holdt en amerikanerbil.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Twin Peaks Bluray Boks David Lynch' legendariske serie er endelig ude i en ultimativ Bluray boks med hele serien, filmen Fire Walk With Me og en masse hidtil uset ekstra materiale.

    Pluspris 440 kr. Alm. pris 500 kr. Køb
  • Håndklæder Håndklæder i bambus kvalitet, 3 stk. i en pakke. Helt lette og fine håndklæder, som også kan brugers som tæpper, dug eller plaid.

    Pluspris 199 kr. Alm. pris 250 kr. Køb