FREMTID: BMWs bud på en elbil, i3, er endnu ikke kommet på gaden. Nu indgår firmaet et samarbejde med Toyota om batterier. Foto: Overlaet/Wikimedia Commons

FREMTID: BMWs bud på en elbil, i3, er endnu ikke kommet på gaden. Nu indgår firmaet et samarbejde med Toyota om batterier. Foto: Overlaet/Wikimedia Commons

Biler

260 kilometer uden stop: Batterier til el-biler får et stort boost

Batteriernes levetid har hidtil været den største hindring for udbredelsen af elbiler.

Biler

For 20 år siden skulle man have ”benzin i blodet” eller være ”motorgal” for at interessere sig for biler. Men i de senere år er der gået tech-nørderi i bilbranchen. Et af de bedste eksempler herpå, var da stifteren af web-betalingsgiganten PayPal, Elon Musik, brugte de penge, han tjente på salget, til at udvikle Tesla Roadster, der revolutionerede elbil-markedet.

Da der for alvor gik Silicon Valley i bilbranchen, kom der også for alvor skub i produktionen og salget af moderne el-biler. Og derfor er det også en ret stor nyhed, at de to ”benzin-giganter”, BMW og Toyota, nu har indgået et samarbejde om udvikling af batterier til el-biler. Nyheden faldt i en pressemeddelelse, udsendt af begge firmaer.

Kør længere på en opladning
Toyota og BMW vil i samarbejde forsøge at skabe den næste generation af Lithium-Ion-batterier til biler, der kan holde længere end de nuværende. Ifølge pressemeddelelsen er det fælles forskningsarbejde allerede begyndt og initiativet startede på internt plan allerede i december.

Batteriernes levetid har hidtil været den største hindring for udbredelsen af elbiler. Populære modeller som Nissans Leaf og Citroën C-ZERO kan knapt køre 100 km, uden at skulle genoplades i flere timer.

Tesla har skubbet en del til denne udvikling. Arbejdet med Roadster-modellen har nu ført til udviklingen af sedan-modellen Tesla S, der kan køre 260 kilometer på en opladning, og som kan lades 80% op på bare 45 minutter.

At BMW og Toyota nu indgår dette samarbejde, kan ses som et tegn på, at verdens største bilfirmaer nu tager el-bilerne endog meget seriøst, og at forskning, der kan føre til længere batterilevetider, kan stå for et gennembrud. Det betyder formodentlig også, at de to bilgiganter ikke ønsker at firmaer fra Silicon Valley skal løbe med hele markedet.

Flere elbiler i Danmark
BMW har tidligere annonceret – men ikke lanceret – deres lille elbil i3, mens Toyotas hybridbil Prius er den mest populære bil med elmotor i verden. 2012-modellen kan køre korte strækninger på ren el, mens benzinmotoren tager over, så snart batteriet er brugt op.

Fordi den også indeholder en benzinmotor, kommer den ind under afgiftsregler i Danmark, der gør den for dyr for de fleste forbrugere, hvilket også gælder Opel Ampera. Sidstnævnte er dog mere elbil end benzinbil, for benzinmotoren i denne bil er blot en generator, der lader batteriet, så el-motoren kan køre videre.

I Danmark vokser den lille gruppe af elbil-ejere støt, og regeringens netop indgåede energi-aftale indeholder en række initiativer til udvikling af elbil-markedet i Danmark, blandt andet er den danske elbil-forsøgsordning blevet forlænget.

Af andre initiativer kan nævnes firmaet ChoosEV, der i samarbejde med Siemens er i gang med at sætte ladestandere op over det meste af landet, og så er der Region Hovedstaden, der har sat et mål om, at der skal køre mindst 12.000 el-biler rundt i Københavnsområdet om tre år.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce