skræddersyet. Chevrolet Bolt er en elbil, der er udviklet til samkørselstjenester. Derfor er der bl.a. tænkt over let adgang til bagsædet.
Foto: Steve Fecht/Chevrolet

skræddersyet. Chevrolet Bolt er en elbil, der er udviklet til samkørselstjenester. Derfor er der bl.a. tænkt over let adgang til bagsædet.

Biler

Ny elbil er skabt til tjenester som Uber

Chevrolet Bolt er bygget til, at tre voksne på bagsædet hurtigt kan komme ud og ind.

Biler

En ny elbil fra Chevrolet er ikke bare tiltænkt almindelige bilister. Den er udviklet, så den passer perfekt til samkørselstjenester som Uber og Lyft.

I USA har Chevrolet valgt at samarbejde med Lyft, der ligesom Uber er en slags taxitjeneste, hvor man kan tilkalde bilen via en smartphone.

Bilen hedder Chevrolet Bolt, og den er netop blevet præsenteret på CES-messen i Las Vegas, der handler mest om forbrugerelektronik, men en del bilmærker viser også deres nyskabelser frem i Las Vegas.

Det drejer sig især om biler, der kører på el eller som fremviser nye former for elektronik. I en tidligere artikel har Politiken bl.a. beskrevet en ny generation af elbiler fra VW.

Hurtigt ind og hurtigt ud

Chevrolets nye partner inden for samkørsel, Lyft, har i nogle amerikanske byer et særligt tilbud, Lyft Line, hvor flere personer kan deles om bilen, selv om de ikke skal samme sted hen. Derfor er der gjort meget ud af nem adgang til Chevrolet Bolts bagsæde, hvor der er plads til tre voksne.

Der er ekstra god benplads, og dørene har en stor åbningsvinkel. Ved bagsædet er der to usb-stik til opladning af et par smartphones under køreturen.

Gulvet er helt fladt, og det gør det også nemmere at komme ud og ind, ligesom det giver bedre benplads ved bagsædet. Det skriver avisen USA Today, der har foretaget en kort testtur af Chevrolet Bolt på en parkeringsplads i Las Vegas i forbindelse med CES-messen.

Længere rækkevidde

Chevrolet Bolt skal i USA koste 30.000 dollars (ca. 210.000 kroner). Dermed koster den omtrent det samme som elbilen Nissan Leaf, men Chevrolet Bolt har ca. 100 kilometer længere rækkevidde, nemlig op til 320 kilometer på en opladning.

Produktionen af Chevrolet Bolt begynder i slutningen af 2016. Indtil videre er der ikke udsigt til, at den nye elbil kommer til Europa. GM-koncernen har trukket Chevrolet væk fra det europæiske marked. Det kunne dog være en løsning at bygge bilen til Europa som en Opel, men der er ikke meddelt noget om, at det kan ske.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Allan Graubæk eller Rejser, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce