Annonce
Annonce
Annonce
Biler

Biltest: Slankekur gør Peugeots nyeste godt

Peugeot 208 er veloplagt og økonomisk. Ikke alle de nye designløsninger er dog lige vellykkede.

Gem til liste

Peugeot 208

Pris: 199.000 kroner
Motor: 1,6 liter/ 92 hk
Forbrugstal: 26,3 km/l
CO2-udslip: 98 g/km
Årlig ejerafgift: 2.640 kr.
Stjerner i Euro NCAP-crashtest: 5
Topfart: 185 km/t.
Acc. 0 – 100 km/t. 10,9 på sek
Garanti: 2 år
Antal airbags: 6
MP3-stik til radio: aux-stik - ja, usb-stik - ja.

Godt: God komfort, fin føreplads, godt med udstyr.
Skidt: Konpliceret radio, upræcist gearskifte.

Konkurrenter:

Kia Rio 1,4 CRDi Active
Motor: 1,4 liter/ 90 hk
Pris: 179.000 kroner

Citroën C3 e-HDI 90 Seduction
Motor: 1,6 liter/ 92 hk
Pris: 202.000 kroner

Ford Fiesta 1,6 TDCi Econetic
Motor: 1,6 liter/ 95 hk
Pris: 176.000 kroner

Der er røget et pænt antal kilo af vægten og kappet seks centimeter af længden, og dermed er den nye Peugeot 208 en mere væver sag end forgængeren, Peugeot 207.

På andre måder er den nye 208 også skrumpet i forhold forgængeren, f.eks. når det gælder kølergrillen, som i Peugeots tidligere designsprog begyndte at antage næsten faretruende dimensioner.

Nu er ’gabet’ mindsket, og hele bilen er præget af stramme, rene linjer, men de bagerste stolper er dog udformet på en måde, så de stjæler ganske meget udsyn skråt bagud.

LÆS OGSÅFords nyeste model går totalt i retrogear

I storfamilien Citroën/Peugeot er det som regel Citroën, der står for det sprælske og Peugeot, der står for det mere afdæmpede. På ét punkt har Peugeots designere fået lov til at trylle i den nye 208: Instrumenterne, der er placeret, så man kigger på dem hen over rattet. Til gengæld sidder rattet meget lavt, og for Lørdagslivs vedkommende er placering af rat, instrumenter og sæde helt perfekt. Det har vi ikke altid kunnet sige om en Peugeot, men her fungerer opsætningen fint.

Fint design og en rodebutik
Instrumenterne har et meget fint og tydeligt design, og speedometret er suppleret af en digital fartviser, der med store tal serverer hastigheden lige i synet på føreren. Der er dog ingen garanti for, at denne usædvanlige placering af instrumenterne passer til alle – det bør mulige købere tjekke ved en grundig prøvekørsel.

Højt  oppe. Instrumenterne sidder over rattet. En usædvanlig løsning, der måske ikke passer til alle.

En anden ny detalje er mindre vellykket. På midterkonsollen sidder en 7-tommers farveskærm, som styrer radio og musikvalg. Den styrer også en computer med beregninger på brændstofforbrug etc. samt navigation, hvis bilen er udstyret med det.

LÆS OGSÅLille Peugeot på markant slankekur

Det er en slem rodebutik, som vi efter en uges prøvekørsel slet ikke var fortrolige med. Noget så simpelt som at skifte fra en radiostation til en anden kræver adskillige klik, samtidig med at man kigger på skærmen. Det stjæler opmærksomhed, som hvis man sendte en sms fra telefonen.

At styre musikken fra en iPhone, som tilkobles via et usb-stik, er heller ikke nemt. I hvert fald skal der bladres frem og tilbage mellem adskillige menuer, og det forekommer umuligt at gøre det under kørslen.

Forsæderne er ret bløde, men velformede. De understøtter dermed bilens komfortable natur. Affjedringen er nemlig også til den bløde side.

Diesel med godt overskud
Her har vi fat i en 1,6-liters dieselmotor med 92 hk, og den sætter særdeles godt skub i den 1.265 kg tunge bil. Denne dieselversion vejer i øvrigt 120 kg mere end den mindste benzinudgave. Det er nok i benzinudgaverne, at man kan notere det største vægttab i forhold til 207’eren, men selv om 208’eren med 1,6-liters dieselmotor ikke er en fjervægter, er den kvik og let at kaste rundt i snævre kurver.

Rod.  En trykfølsom skærm styrer bl.a. ventilation og radio. Den er ikke helt nem at betjene.

Motoren giver også et fint overskud til hurtige overhalinger, og på motorvej går den ubesværet fra 90 til 130 km/t., uden at der er behov for at geare ned. Der er også kun fem til rådighed – et 6. gear ville klæde bilen, for det kunne dæmpe omdrejningerne og motorlyden ved hurtig kørsel.

LÆS OGSÅPeugeot er klar med efterfølger til en succes

Gearskiftet er typisk Peugeot: lidt løst og slattent i bevægelserne. Det hjælper dog lidt, at gearknoppen er fikst udformet med en beklædning af nopret kunststof, som i det mindste betyder, at man har et godt greb om den. Stop-start-systemet fungerer noget nær perfekt. Det stopper motoren, allerede inden bilen er standset på vej mod en lyskurv, så de sidste 10-15 meter ruller man med slukket motor. Og der opstår ikke den mindste rystelse, når motoren starter igen.

I denne dieselversion er Peugeot 208 ikke den billigste i sin klasse, men god komfort, smarte designløsninger og en veloplagt motor betyder, at den alligevel godt kan hævde sig.

PolitikenPlus
  • Søren k påskebord Slip for at stå i køkkenet og få lækker mad, der er lige til at stille på påskebordet.

    Pluspris 220 kr. Alm. pris 269 kr. Køb
  • Skammel Étbenet skammel til opgaver i de lave højder. Den étbenede skammel følger kroppens bevægelser når du vipper og drejer på den unikke, buede fod. Sid godt og undgå belastninger på ryg og knæ.

    Pluspris 269 kr. Alm. pris 319 kr. Køb
  • Wild Card Køb dit Tivoli Wildcard til Pluspris - kun 725 kr. og få fri entré til Tivoli i hele 2014 ? både sommer, i efterårsferien og til det hyggelige julemarked.

    Pluspris 725 kr. Alm. pris 850 kr. Køb
  • Sidetaske Funktionel sidetaske fra Eastpak i retro look, og med mange praktiske detaljer. Tasken er produceret i slidstærkt polyester og fås i to farvekombinationer.

    Pluspris 595 kr. Alm. pris 699 kr. Køb
  • Skridttæller Smart skridttæller, Omron Walking style one 2.1, som skal klipses fast på bukselinningen.

    Pluspris 165 kr. Alm. pris 195 kr. Køb