Peter Skov-Jakobsen tænder stadig lys 4. maj. For ham giver det mening at markere freden i sit vindue.
Foto: Jens

Peter Skov-Jakobsen tænder stadig lys 4. maj. For ham giver det mening at markere freden i sit vindue.

Bolig

Mit lys: En flamme flakker altid forskelligt

Biskop i Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen ser en skønhed i stearinlysflammen, som får os til at søge sammen og giver plads til fordybelse.

Bolig

Hver gang jeg ser det tændte stearinlys i min Georg Jensen-stage, gribes mit øje. Den er uendelig smuk, og øjnene glider med det samme op og ned ad stagens former. Der er noget helt særligt ved lyset, når det står der, og jeg kan blive ved med at kigge på det.

Der er en eller anden skønhed i flammen, som får én til at se. Det fanger tanken og får os til at koncentrere os om nuet og søge sammen. Især vi danskere har jo virkelig taget det levende lys til os; da jeg boede i Storbritannien, mente de nærmest, at man brændte huset ned med tændte stearinlys.

I den kirkelige tradition tændes der levende lys samtidig med bønner, og jeg tror, det er, fordi lyset fremprovokerer en særlig varme, indsigt, eftertanke og fordybelse. Religiøse mennesker har tit en længsel efter det oprindelige og sande – og det er, som om flammen og det levende lys bliver associeret med det. En flamme flakker altid forskelligt og bryder på en eller anden måde tiden og skaber forbindelse til liv og evighed. Det er min fornemmelse i hvert fald, og jeg tror også, det er grunden til, at vi tænder så mange lys i kirkerne. Der er, som om lys binder os ind i en oprigtighed, varme og nyskabelse.

Jeg husker især en særlig gudstjeneste, hvor en far tændte et lys for sin datter, der var død, fordi hun var narkoman. Ved at tænde et lys kunne han udtrykke sin længsel og tragedie, og det var utrolig smukt. Det glemmer jeg aldrig. Så lys kan også være med til at sætte ord på vores sorg.

Der er en uudgrundelighed i lyset, som hver dag er forskellig, når sollyset for eksempel skinner ind ad glasmosaikkerne i kirken. Men fællesnævneren er, at man kan se. At man bliver oplyst og klogere af det.

Jeg er opdraget til altid at sætte lys i vinduet 4. maj. Det, synes jeg stadigvæk, er meningsfuldt, selv om jeg kan se, at jeg er absolut i mindretal. Der er så meget krig, ufred og ubønhørlighed i verdenen, så jeg synes stadig, det giver mening at tænde et lys for freden i sit vindue. Og jeg ærgrer mig egentlig over, at vi ikke gør det alle sammen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce