Annonce
Annonce
Haven

Ryges brevkasse: »Mosset overtager plænen i skyggefuld have«

Græsplænen i en skyggefuld have er blevet til ren mos.

Annonce

Søren Ryge Petersen

Brevkasse om have, natur og dyr.

Søren Ryge Petersen har skrevet om have og livet derude i Politiken siden 1984.

Spørg om det derude: soren.ryge@pol.dk

Ib Molbech, Vodskov:

Vores have ligger langs et skovbryn. Nordøst for skoven. Vi har boet her i 42 år, og vi trives i vores skyggefulde have. Det gør vores græsplæne ikke. Frugttræer og blomsterbede har vi opgivet tæt på skoven, men vi vil da gerne have græs i græsplænen. Det er blevet værre og værre med mosset. Nu er der kun mos.

At fræse hele mosplænen op og så nyt græs er en mulighed, som vi overvejer. Men genboen har gjort det, desværre kom mosset igen.

Jeg må indrømme, at vi har været karrige med gødning. Det kunne måske have vendt udviklingen. Er det for sent at sadle om nu?

LÆS OGSÅSøren Ryge: Sådan gøder du græsset grønt - uden risiko for børnene

Blandingsgødning om foråret og kvælstofgødning et par gange i vækstsæsonen. Da det forlyder i området, at jorden er kalkfattig, spreder vi kalk en gang årligt.

Men skal vi først lægge plænen på cirka 500 m2 om?

Søren Ryge Petersen:

Den er nem, og Ib Molbech har selv angivet både årsag og løsning: at en gammel græsplæne i delvis skygge, som aldrig får gødning, med stor sikkerhed bliver til en mosplæne. Kombinationen af skygge og manglende næring får simpelthen græsset til at holde op med at vokse, og så overtager mosset pladsen, for det trives fint i skygge.

Se bare på bunden i de fleste af vore skove. Her vokser der mos og næsten ingen græs, og vi skal helt ind i de tætte granbevoksninger, før der bliver så mørkt, at selv mosset giver op.

LÆS OGSÅSøren Ryge: Nu blomstrer årets første blomst

Det er altså spild af tid og energi at lægge plænen om, men en kur med gødning som beskrevet vil nok gøre underværker. Den smule græs, der er tilbage, vil vokse kraftigt og udkonkurrere mosset. Dog vil der stadig være en del mos, fordi den anden faktor, lyset, også spiller ind. Græs trives simpelthen ikke i skygge, aldrig.

Eneste trøst: at en mosplæne er lige så grøn og blød som en græsplæne og ikke skal klippes nær så meget.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Søren Ryge, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler

Ryge: Sådan får du en pæn og nem plæne uden mos

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce