Urhøns. De økologiske høns hos Niels og Grete Riis har adgang til en stor hønsegård hvor der er plantet popler, hvilket hønsene er meget glade for. Alle deres urinstinkter siger, at livet er sikrest, når man er beskyttet af træer.
Foto: Søren Ryge Petersen

Urhøns. De økologiske høns hos Niels og Grete Riis har adgang til en stor hønsegård hvor der er plantet popler, hvilket hønsene er meget glade for. Alle deres urinstinkter siger, at livet er sikrest, når man er beskyttet af træer.

Søren Ryge

Ryge: Vælg dine æg uden at se på prisen

Søren Ryge Petersen har besøgt en producent af økologiske æg.

Søren Ryge

Når en høne vågner om morgenen, starter den med at drikke vand. Derefter æder den noget mad, og senere på dagen lægger den sit æg. Resten af tiden bruges på at lede efter mere mad. Sådan gør alle høns i hele verden.

LÆS ARTIKEL

Hvis en høne lever i et bur, gør den det samme, men det med maden tager kun et øjeblik, for det bliver serveret lige for næbbet af den. Koncentreret foder i pilleform, som indeholder alt det nødvendige, for at den kan lægge seks-syv æg om ugen. Resten af dagen laver den ingenting, for der er ikke noget at lave, og når den er cirka halvandet år gammel og i sin bedste alder, bliver den slagtet og brugt til suppe eller minkfoder. Sådan går det alle burhøns i hele verden.

Men så er der fritgående høns og skrabehøns og økologiske høns, og de er ikke spærret inde i et bur. De går i store flokke på et par tusind dyr, og de drikker og æder og lægger æg.

De er af samme slags som burhønsene og bliver også slagtet, når de er halvandet år gamle, men de har noget at bruge fritiden til. De kan skrabe i halmen eller i jorden. Selv om maden bliver serveret, er det at lede efter mad noget af det mest instinktive, der findes for en høne, og kyllinger i hele verden gør det fra dag 1, ligesom selv den fedeste, mest mætte kat forsøger at fange en mus eller en fugl, når den får øje på den.

Buræg fjernes fra hylderne
Intet normalt tænkende menneske vil anfægte påstanden, at en høne, der har mulighed for at bevæge sig frit og skrabe efter mad, har et bedre liv end en høne i bur. Derfor har man igennem snart mange år forsøgt at få burhønsene fjernet fra produktionen, hvilket er en besværlig og langstrakt proces, når man lever i et højt civiliseret velfærdssamfund, hvor markedskræfterne bestemmer næsten alt. Hvis forbrugerne vil købe en vare, bliver den fremstillet.

Men det går den rigtige vej, endda forbavsende hurtigt. Jeg har spurgt i min lokale SuperBest, og deres salg af æg fordeler sig på en tredjedel til buræg, en tredjedel til skrabeæg og fritgående høns’ æg – og en tredjedel til økologiske æg.

Desuden har Coop for nylig meddelt, at de vil fjerne buræg fra hylderne, hvilket er ret opsigtsvækkende, fordi det strider imod alle de nævnte regler om, at det er os, forbrugerne, der bestemmer, hvad vi vil købe.

Dønninger af høns
I denne gode anledning har Politiken besøgt en producent af økologiske æg. Enhver kan se, at burhøns lever et jammerligt liv, men har økohøns det så meget bedre? Følgende vidneforklaring fra Deres pålidelige, kompetente og objektive udsendte kan formodentlig give svar:

Sted: Hos Niels og Grete Riis i nærheden af Hadsten i Midtjylland. De har en gård med 20.000 økologiske høns og har 20 års erfaring med dem. Jeg bliver iført beskyttelsesdragt og støvler, inden jeg går ind, for en enkelt forkert bakterie kan udvikle sig til en katastrofe, når der er så mange høns.



At træde ind i stalden er lidt overvældende. 2.000-3.000 høns i samme rum ser voldsomt ud. De går tæt, men reglerne siger, at der højst må være 6 høner per kvadratmeter. De drikker og æder og lægger æg, og de er fredelige, mens vi bevæger os frem igennem flokken – flytter sig kun langsomt som store, hvide dønninger.

Høns færdes i flokke
En del af dem er gået ud, og nu kommer det mest interessante: Hvis nogen tror, at økologiske høns helst vil være ude, så tror de fejl. De går ud i perioder, men ikke på én gang, selv om der er masser af plads i hønsegården – mindst 4 m2 per høne. Vejret spiller en stor rolle – tidspunktet på dagen også. I dårligt vejr bliver man naturligvis inde, og en aftentur, inden man skal sove, er altid godt. De færdes i flokke, for høns er flokdyr ligesom køer og heste. De skraber lidt og hviler lidt, og når én høne løber ind, følger alle de andre efter.



En del af tiden går med at æde af det græs, som Niels henter ude på sin græsmark hver dag og kører ind i hønsegården. Det er ikke nødvendigt for produktionen af æg, men Niels bilder sig ind, at de har godt af det. Det er grovfoder, og det holder hønsene og deres tarmsystem beskæftiget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Alle høns i hele verden spiser masser af græs og grønt, når de har mulighed for det. I en hønsegård – stor eller lille – bliver det eksisterende græs altid spist omgående. Jeg klipper en portion til mine 20 høns med plæneklipperen hver dag. Niels klipper en vognfuld med grønthøsteren til sine 20.000. Det er godt at se.

Det er også godt, at hønsegården ikke var en stor, bar mark med hegn omkring, men en skov. Der er plantet popler på hele arealet, og det er faktisk genialt. For høns holder meget af træer – de oprindelige høns stammer simpelthen fra junglen. Her kan de skjule sig for fjender i luften, høge og ørne, og derfor vil alle høns i hele verden gerne opholde sig i nærheden af træer. En sidegevinst er, at poplerne lever fedt af den gødning, hønsene efterlader. Den omsættes til træ, som på et tidspunkt bliver til brænde. Det kaldes også bæredygtighed. Produktionen er dyrere


Niels og Grete producerer økologiske æg. En sådan produktion har været kendt længe og er styret af et regelsæt, som ikke må brydes. Foruden det ovennævnte handler det naturligvis om, at alt foder er økologisk, for hele ideen er jo, at ingen sprøjtemidler på nogen måde skal ende i de æg, som stadig koster næsten det dobbelte af buræg. Ikke fordi landmanden tjener mere, men fordi produktionen er dyrere.



Imellem disse to store grupper har vi de andre typer æg, skrabeæg og frilandsæg. Sidstnævnte produceres på næsten samme måde som økologiske æg, men foderet er ikke økologisk. Skrabehøns har det lidt bedre end burhøns, fordi de ikke går i bure, men i store flokke. De kan altså skrabe i strøelsen, deraf navnet, men de går tæt, ser aldrig dagslyset og kommer aldrig ud.

Burhøns kan vi ikke være bekendt

Derfor er konklusionen enkel: Vil man hønsenes bedste, køber man økoæg eller frilandsæg. Vil man være på den sikre side, når det gælder æggenes indhold af eventuelle uønskede og måske ikke målelige stoffer, hedder det økoæg. Burhønsene forsvinder ikke, medmindre de bliver forbudt ad politisk vej. Fødevareindustrien bruger mange æg, og der er lang vej igen, før man overvejer økologiske æg på mayonnaisefabrikkerne. De private forbrugere derimod, som køber en bakke æg eller to om ugen, skal bare gøre lidt hovedregning: Vil vi ofre en halvtredser om måneden på, at hønsene får et bedre liv? Det svarer til to is eller en pakke cigaretter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ

Svaret er indlysende, og det er ovenud glædeligt, at udviklingen er i fuld gang – tilsyneladende helt uden kostbar markedsføring eller store kampagner. Danskerne har helt af sig selv fundet ud af, at de dér burhøns kan vi ikke være bekendt. Hvorefter man bare skal vælge den rigtige bakke æg i supermarkedet – uden at kigge på prisen først.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce