Oprydning. Silkehaler er i gang med en vigtig opgave, nemlig at rydde op i overskudsfrugten, der ellers kan sprede svampesygdomme.
Foto: Fra bogen

Oprydning. Silkehaler er i gang med en vigtig opgave, nemlig at rydde op i overskudsfrugten, der ellers kan sprede svampesygdomme.

Søren Ryge

Søren Ryge: Ny æblebog er for alle

Hvordan, hvornår og hvorfor gør man, når man vil dyrke sine egne æbler? Det giver en ny billedrig bog alt sammen svar på.

Søren Ryge

For ikke så længe siden skrev jeg et svar om æbler på disse sider og mente i den forbindelse, at æbletræet er den plante, der oftest er blevet spurgt om. Af den enkle grund, at næsten alle haveejere har æbler, og at de meget ofte fejler et eller andet.

Jeg svarer altid, så godt jeg kan, og mine uundværlige hjælpere er diverse bøger om frugtavl samt ’Den grønne bog’, der indeholder hele den lange række af skadedyr og sygdomme. Det største problem er altid at stille den rigtige diagnose.

Og så slutter jeg som regel med at sige, at man ikke kan gøre noget! Ikke i private haver.

LÆS ARTIKEL

Nu har jeg fået en ny bog om æbler, og den vil komme til at ligge frit fremme, for den er et koncentrat af alt det, som jeg og alle andre amatører har brug for at vide om æbler. Den hedder noget så smukt som ’Drømmen om en lille økologisk frugtplantage’, og det kan lyde sværmerisk, men er tre hektar virkelighed på Djursland – gennemlevet og gennemprøvet og gennemfotograferet igennem 15 år.

Lad os tage det sidste først, for sjældent har man set en bog af denne type med en sådan overflod af smukke, gode og relevante fotos. De fleste bøger nøjes med hele striben af trivielle nærbilleder af alle æblerne og insekterne og lidt vejr og vind, men Jens H. Petersen er en fremragende fotograf, der har lavet adskillige smukke og anderledes fotobøger, og når emnet denne gang er hans egen lille frugtplantage, har han naturligvis fotograferet det hele, for apparatet var altid i nærheden.

Derfor er der også skumring og gråvejr, snestorm og regnvejr på billederne. Derfor er der fuglebilleder af sjælden autenticitet og en masse hyggelige arbejdsbilleder af børn og voksne, som aldrig er iscenesatte, men hans egen, daglige virkelighed. Flot!

Men det bedste er, at vi også får noget at vide. Hvordan og hvornår og hvorfor gør man, når man gerne vil dyrke æbler til eget brug og selvfølgelig ikke drømmer om at sprøjte træerne mange gange hver sommer, som det gøres i konventionel frugtavl. Det fortæller bogen, grundigt og letlæst, og selv om Jens H. Petersen har plantet 3.000 æbletræer (i lange rækker med kun godt en meter mellem planterne), gælder langt det meste også for havefolket med kun 3 eller 5 æbletræer.

Det vigtigste valg

Det vigtigste er sortvalget. Der er et mylder af æblesorter at vælge imellem i planteskolerne, men hvis usprøjtede æbler skal give sikkert udbytte af god kvalitet, må man nøjes med de sunde sorter, der ikke angribes af sygdomme. Her taler Jens H. Petersen af dyrekøbt erfaring og fortæller, at han kun har fem sorter, der er sikre. Discovery, aroma, alkmene, holsteiner cox og resista. Men han tilføjer heldigvis, at man kan supplere med ananas, filippa, graasten, ingridmarie og boskoop – hvis man vel at mærke er indstillet på, at de jævnligt snyder og får skurv og kræft og andet grimt. (Personligt vil jeg tilføje Guldborg, som Cathrine elsker. I år bærer det flere æbler end nogensinde, men uspiselige på grund af skurv).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Selv dette (grimme) fortæller bogen om, godt og grundigt og rigt illustreret. Om sygdommene og skadedyrene, som alle haveejere møder konstant og spørger om. Om den smule, man kan gøre, og alt det, man ikke kan gøre. Godt at vide, for om ikke andet giver det ro i æblesjælen.

Æblerne fylder meget i bogen, men langtfra det hele. Som fuldblods økolog har Jens H. Petersen taget det hele med, for hans plantage (have) er jo ikke et isoleret lille hjørne af Danmark. Den ligger midt i landbrugslandet, midt i det, vi kalder natur, og årstiderne og vejret er daglige medspillere. Derfor er der gode og smukke kapitler om de vilde blomster, om fugle og dyr, insekter og andet kravl.

Der er ikke en eneste levende, synlig organisme på Æbletoften (som stedet kaldes), der ikke er registreret og fotograferet, og som sådan er bogen atter nem og taknemmelig, fordi den ikke er endnu et opslagsværk over alle blomster og alle fugle, men gode historier om de håndfulde, der er hos Jens H. (og hos mig og hovedparten af alle andre danskere).

En meget personlig bog

Nåh ja, svampene! De får hele 14 sider, men det er, fordi Jens H. Petersens spidskompetence er svampe. Han er biolog med svampe som speciale og har lavet flere stærkt roste bøger om dem. Når der kommer svampespørgsmål til brevkassen her i Lørdagsliv, ryger de næsten altid videre til ham. Man regner med, at der findes 10.000 svampearter i Danmark. Her får vi præsenteret en snes af dem på et farvestrålende sølvfad. Jeg bliver altid fascineret over den slags, og jeg forsøger også at huske de utrolige navne, men har glemt dem dagen efter – mørkrandet rødbæger, røggrå gråblad, blomme-klyngeskive, nælde-stængeltunge, hvid frynserede. Tænk at finde på den slags – endda på dansk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er en meget personlig bog. Familien er med på mange af billederne, og vi er ikke i tvivl om, at Æbletoften står og falder med, at Karin og børnene og farfar og vennerne hjælper til. Vi kan også regne ud, at ingen familie kan leve af at lave æbler på denne måde, men ved at skrive (og fotografere) så medrivende og kompetent, som det er gjort her, får vi lagt endnu en brik til det bæredygtige og naturlige liv, som mange drømmer om.

Økologien er i så henseende meget andet end en dyrkningsmetode. I vores rige og forkælede del af verden er den en af vejene væk fra de frie markedskræfters kvælertag. Det mener Jens H. Petersen fra Djursland, og tak for det.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce