dyrere. Det er første gang, der lægges afgifter på brænde og træpiller, og kun hvis man selv sanker brændet i skoven, kan man slippe for afgiften.
Foto: PER FOLKVER

dyrere. Det er første gang, der lægges afgifter på brænde og træpiller, og kun hvis man selv sanker brændet i skoven, kan man slippe for afgiften.

Energi

Nu kommer afgiften: En kubikmeter brænde bliver 300 kroner dyrere

Regeringen fremlægger lovforslag om afgift på både brænde og træpiller.

Energi

Fra næste år vil en kubikmeter brænde til brændeovnen koste 100 kroner mere end i dag. Og et ton træpiller vil få en afgift på 200 kroner oven i prisen.

Men de følgende år vil afgiften på brænde stige til 300 kroner, og afgiften på træpiller vil komme op på 520 kroner per ton.

Det fremgår af et lovforslag, som regeringen netop har sendt i høring.

Brænde bliver 33 procent dyrere

Det vil i realiteten betyde, at prisen på brænde til brændeovn vil blive 33 procent højere end i dag, hvis man går ud fra, at en kubikmeter brænde i dag koster 900 kroner.

LÆS ARTIKEL

For træpillernes vedkommende vil prisen blive omkring 25 procent dyrere, hvis udgangspunktet i dag er en pris på cirka 2.000 kroner for et ton træpiller.

Det er første gang, der sættes afgifter på brænde og træpiller, og kun hvis man selv sanker brændet i skoven, kan man slippe for afgiften, fordi man ifølge lovforslaget gerne vil bevare en såkaldt folkelig aktivitet.

Lovforslaget er en del af energiforliget fra sidste år og er som sådan ventet, men det er første gang, der meldes ud om størrelsen på afgifterne.

Forsyningssikkerhedsafgiften, som den hedder, lægges på alle brændsler til rumvarme, og det er første gang, at man nu lægger afgift på de ellers afgiftsfritagne biomasse-brændsler.

Hensigten med de nye afgifter er, at biomasse som brænde og træpiller ikke må blive for billigt i forhold til andre opvarmningsformer, samt at afgiften skal være med til at finansiere udbygningen af biogas, solceller og husstandsmøller. Og endelig skal afgiften være med til at dække det tab, staten forventer, når der fremover vil blive brugt mindre fossilt brændstof.

Hos Energibranchen, som organiserer leverandører af olie-, gas- og biobrændsel, siger sekretariatschef Jørgen K. Nielsen, at den nye biomasseafgift ikke bekymrer ham nævneværdigt:

»Jeg tror ikke, at den nye afgift får betydning for folks valg af varmekilde. Når folk sammenligner et oliefyr med for eksempel et træpillefyr, så er den økonomiske fordel stadig stort set den samme, fordi der jo længe har været høje afgifter på de fossile brændsler«, siger han til Ingeniøren.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce