Foto: Thomas Borberg
Energi

Sådan varmer du billigst boligen op i vinterkulden

Naturgas, fjernvarme, olie eller jordvarme? Det er ikke et sort og hvidt spørgsmål, når man skal finde ud af, hvilken opvarmningsform der bedst kan betale sig.

Energi

Træpiller er den billigste måde at varme sit hus op på over en 10-årig periode. Det viser et pristjek, som Anette Klidsbjerg, energirådgiver hos Energitjenesten, har lavet for Lørdagsliv. Og så er det vel bare at få skiftet til det?

Nej. Så simpelt er det desværre ikke.

Der er efterhånden et væld af opvarmningsformer i Danmark, og det kan være svært at veje fordele og ulemper, hvis man står i en situation, hvor man kan vælge imellem flere former. Det handler langtfra kun om pris.

Fjernvarmen er både fra politisk hold og fra forbrugernes side populær, siger energirådgiver Anette Klidsbjerg.

»Fjernvarmen er som udgangspunkt ofte den billigste opvarmningsform, og den er også god, hvis man ser samfundsøkonomisk på det, fordi man laver varmen ét sted og sender den ud til flere forbrugere«, siger hun.

Til gengæld betaler man et fast abonnement for at have fjernvarme, og det gør man ikke, hvis man f.eks. vælger at investere i jordvarme. Den opvarmningsform kræver dog en del plads i haven, forklarer Anette Klidsbjerg. Til gengæld fylder den ikke mere end et højskab indenfor, og skal ikke passes.

»Det kan være en fordel, hvis ikke man er teknisk eller er ved at komme op i årene«, siger Anette Klidsbjerg og fortæller, at det samme gør sig gældende med fjernvarme.

Varme fra luft til vand

En anden god opvarmningsform, som ikke kræver en lige så stor have som jordvarmen, er varmepumpen med luft til vand-opvarmning. Den er typisk til folk, der ikke har en stor have eller ikke ønsker at grave haven op.

LÆS ARTIKEL

»Her skal man dog være opmærksom på, at udedelen ikke må stå tæt på skellet til naboen på grund af støjgener, og man har nok heller ikke lyst til at have den stående tæt på sin terrasse af samme grund«, siger Anette Klidsbjerg.

Både jordvarmen og varmepumpen er dyre at købe, men til gengæld er de mere effektive end f.eks. fjernvarme. For hvor man betaler for 1 kWh varme, når man bruger 1 kWh fjernvarme, får man op mod 4 kWh varme ud af jordvarmen og varmepumpen for hver kWh el, der bruges til at drive dem.

Varme fra solen

At bruge solfangere som opvarmningsform kan også være en god idé, siger Anette Klidsbjerg.

Det koster selvfølgelig i anskaffelse, men herefter kommer energien helt af sig selv. Næsten da. For i Danmark kan opvarmning fra solfangere ikke stå alene, da det typisk er i vinterhalvåret, man har brug for varmen.

»Men den er god i kombination med gaskedlen eller oliefyret«, siger Anette Klidsbjerg.

»Så kan man i princippet slukke for de andre opvarmningsformer i april eller maj og få varme fra solen«.

En anden ’naturlig’ måde at få opvarmet sit hus på er via et træpillefyr. Det er billigst i vores pristjek og som udgangspunkt godt at bruge, hvis man har meget plads.

»Man skal kunne have plads til et lager af træpiller, så der kan komme en lastbil og læsse det af, og man skal have et sted, hvor kedlen kan stå. Derudover skal man heller ikke bo et sted, hvor naboerne bliver forstyrret af konstant røg fra skorstenen«, siger hun og fortæller, at man typisk vælger træpillefyr et sted, hvor der ikke er fjernvarme.

Dyrest og mindst klimavenlig

Det gamle oliefyr tager sammen med naturgas pladsen som den dyreste og mindst klimavenlige opvarmningsform, og derfor kommer der jævnlig stramninger på oliefyre og inden for nærmeste fremtid også på naturgas, siger Anette Klidsbjerg.

»Man er begyndt at blive opmærksom på, at naturgassen også er en fossil ressource«, siger Anette Klidsbjerg. '

------------------------

Rettelse: I en tidligere version var varmepumper enkelte steder omtalt som 'vandpumper', og solfangere blev kaldt 'solceller'.

------------------------

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Forbrug & Liv, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Stemmestederne er lukket - nu kommer resultaterne

    Søjlerne viser det foreløbige landsresultat (resultatet af 2013-valget står i gråt)

Annonce