Mig og mit stel: Karen Kjældgård-Larsen

Yndlingsstel: Mega Mussel

Hjemmet

»Jeg har selvfølgelig rigtig meget stel. Jeg har selv lavet en del, og så har jeg en masse unikating fra andre kunsthåndværkere, men det, jeg har mest af, er fra Royal Copenhagen.

Jeg har selvfølgelig utrolig meget Mega Mussel – både af den færdige slags, men også prøver, som er lavet undervejs i processen. Jeg er vokset op med Blå Blomst og musselmalet derhjemme, hvor Blå Blomst var hverdagsstellet, og Mussel var det fine stel.

Efter min mors død har min søster og jeg arvet alt hendes – og hun havde igen arvet sit fra sin mor, så det har jeg ligeledes rigtig, rigtig meget af. Jeg har på en måde videreført traditionen med hverdagsstel og fint stel, da jeg har et ret lille køkken, hvor der ikke kan være så meget i skabene og skufferne. Her står det blåblomstrede, så det ender som regel altid med det, da det er lige ved hånden.

I stuen står så to skabe fulde af alt det andet, som jeg tager frem og bruger, når jeg har gæster, eller der ikke er mere rent af det andet. Selv om jeg har arvet det meste, tror jeg godt, at jeg kunne have fundet på selv at købe det, for jeg synes, det er rigtig flot.

Men jeg har aldrig skullet lave det tilvalg – den proces, hvor man tænker, hvem kunne jeg godt tænke mig at være. Jeg kan godt høre, at det er en lille smule kedeligt, men sådan er det altså blevet. Og nu har jeg så meget, at jeg simpelthen ikke kan forestille mig at købe noget nyt, men det kan godt være, at jeg laver et oprør på et tidspunkt«.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce