Stank. Det hjælper ikke meget at gøre dit køleskab rent, hvis afrimningsskålen er fyldt med ildelugtende vand.
Foto: Dalsgaard Miriam

Stank. Det hjælper ikke meget at gøre dit køleskab rent, hvis afrimningsskålen er fyldt med ildelugtende vand.

Hjemmet

Den nemme udvej: Sådan fjerner du lugten fra dit køleskab

Et simpelt trick kan få dit madkammer til at dufte markant bedre.

Hjemmet

Dufter køleskabet mere af sure sokker end lækre råvarer, trænger det formentlig til en ordentlig omgang.

Afrimningsskålen bag skabet og afløbshullet i køleskabets bagvæg er synderne, når køleskabet lugter, fortæller husmodereksperten Ann-Alicia Thunbo Ilskov, den ene af forfatterne bag hjemmesiden www.husmoderen.dk og bogen "Hold da helt hus".

»Madvarer må aldrig røre ved køleskabets bagvæg. De fryser ofte fast til den, og når isen smelter løber mad og vand ned i afløbshullet. Dernæst vil maden blive varmet op i afrimningsskålen - og så kommer det til at lugte grimt«, forklarer hun.

SE GUIDE

Første skridt til et velduftende køleskab er derfor en gennemgang af afrimningsskålen, der i de fleste tilfælde sidder bag på køleskabet.

»Træk køleskabet ud og rengør skålen og rens derefter afløbet indeni køleskabet med en vatpind eller en piberenser«, siger Ann-Alicia Thunbo Ilskov.

Dernæst skal hele køleskabet tømmes og vaskes grundigt af med vand tilsat universalrengøringsmiddel eller opvaskemiddel.

Hylder og skuffer tages ud og vaskes op, inden alt tørres grundigt af.

Løbende vedligeholdelse

Den nemme udvej til et rent køleskab er ikke overraskende løbende rengøring og vedligeholdelse.

Udover rådet om ikke at have madvarer placeret helt oppe ad bagvæggen, anbefaler husmodereksperten, at man gør køleskabet rent en gang om ugen eller hver anden.

Gør man det så jævnligt, behøver man sjældent kaste sig ud i en gennemgribende rengøring, forklarer hun.

SE GUIDE

»Jeg plejer at tage det, mens jeg laver mad. Så er det hurtigt overstået«, siger Ann-Alicia Thunbo Ilskov.

Køleskabet gøres nemmest rent, når det er mest tomt, så Ann-Alicia Thunbo Ilskov anbefaler, at man gør det lige inden den store indkøbstur.

»Vask det med vand tilsat et par dråber opvaskemiddel og sørg for, at alt er tørt og rent, inden du fylder køleskabet op igen«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce