fremskridt. Signe Wennebergs byggeprojekt skrider fremad.
Foto: Signe Wenneberg

fremskridt. Signe Wennebergs byggeprojekt skrider fremad.

Hjemmet

Signe Wennebergs byggeprojekt: »Hvad vil du med sådan noget gammel lort?«

Signe Wenneberg bygger verdens første FSC-certificerede træhus på pæle. Hun bruger 100 år gamle vinduer, og det er ikke alle, der forstår det.

Hjemmet

Da vi i denne uge havde banket et måske hundrede år gammelt vindue på plads, spurgte jeg den rare tømrer, hvad han egentlig mener om, at jeg bruger gamle vinduer.

»Vil du høre det ærlige svar?«, sagde han og smilede over kaffen og ananasæblerne.

»Helt ærligt, så forstår jeg ikke, hvad du vil med det gamle lort, når du nu er ved at bygge sådan et fint nyt hus«.

Tak til tømreren for at minde mig om at forklare, hvorfor jeg (og andre) elsker gamle vinduer.

LÆS ARTIKEL

Jeg er vokset op med gamle vinduer i den skovridergård, min familie lejede under Bregentved Gods. Vi passede vinduer og døre og malede med linoliemaling i egnens særlige grønne farve og fik lavet forsatsruder i Rådvad efter behov. Da min mor flyttede, var der kommet ny greve og ny godsforvalter, og man havde glemt alt om bevaringsværdighed. Jeg stod i indkørslen og græd, da de store velplejede vinduesfag i kernetræ blev smidt i containere. Komplet med messingsvingler og de smukke ruder, hvor damer i fordums tid havde ridset i glas med diamantringe, især på nytårsaftener. Og hvor min mor havde haft plads til hyacinter mellem lagene. Jeg svor, at jeg aldrig ville komme ’hjem’ igen for at se vandalismen.

Siden har jeg haft skumle planer om at bruge gamle vinduer i nyt byggeri. Engang. For at vinde det tabte tilbage.

Gamle vinduer har sjæl. Vinduesglasset har et særligt spil (hvis det gamle glas er bevaret). Nye ruder er ensformige i udtrykket. Der er stor forskel. Gammelt kernetræ er unikt og kan holde i flere hundrede år, hvis det passes. Men mange har skrottet dem og bor nu med 10-20 år unge vinduer og kan konstatere, at de allerede er på retur.

De nyere vinduer holder som oftest ikke. Et mærkeligt paradoks er, at der produceres fine, dyre kernetræsvinduer og døre i Danmark i dag, men danske bygherrer aftager helst billige skrammelvinduer fra f.eks. Polen for at bruge pengene på køkkener og designermøbler. De fine vinduer sender vi gerne til England, ligesom de gode landbrugsvarer.

Er det bæredygtigt at skifte vinduer fem gange på et århundrede? Eller er det bæredygtigt at bruge vinduer, der holder i flere hundrede år? Svaret er enkelt. Og man kunne inderligt ønske, at de sidste gamle vinduer, der er tilbage, kunne blive siddende i husene efter devisen: If it ain’t broken why fix it? Gamle vinduer kan være utætte, men det er der råd for. De skal have forsatsruder, som er billigere og finere end at købe nye vinduer, der lukker boligen med samme lyd og indeklimafølelse som en kummefryser.

Heldigvis findes der folk, som samler på gamle vinduer. En af dem har fyldt en lade i Lejre med de smukkeste vinduer og døre, som han heroisk har reddet fra bl.a. Vestforbrændingen.

Genbrugspladser og forbrændingsanstalter ønsker i øvrigt ikke at samarbejde om at redde døre og vinduer fra at gå op i røg. Hvilket er skrupskørt set fra et klimaperspektiv. Vi skal ikke brænde ressourcer af i en verden, der har ressourceknaphed og snart 9 milliarder indbyggere. Vi skal passe på de ressourcer, der allerede er i omløb, og som allerede udgør de strømme af materialer eller andre ressourcer, som verden har brug for.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I Lejre fandt jeg blandt andet netop det vindue, som tømreren ved første øjekast mente var noget gammelt bras. Hvis vi kigger nærmere på det, er det et godt stort vindue fra Blegdamsvej, hvor jeg forestiller mig, at en rar familie har kigget ud gennem det i tre generationer. Nu skal vi se ud på marken gennem de samme sjælfulde ruder.

Som jeg forsøgte at forklare tømreren: Jeg kan godt lide, når noget er brugt før og har en historie. Jeg kan bedst lide, at der er lidt skævhed og patina i de hjem, vi lever i. Som Leonard Cohen synger: »There is a crack, a crack in everything, that’s how the light gets in«.

Svendeprøver fra Sverige

Mit byggeri er jo FSC-certificeret: Vidste du, at alt genbrug også tæller med som klimakorrekt FSC?

Det vidste jeg ikke. Men når materialer har en historie, er de maks. bæredygtige som byggematerialer betragtet. Derfor har der været tre grunde til at anvende genbrug i byggeriet: 1) økonomi, 2) bæredygtighed, 3) FSC-certificerings-hensyn.

Det er billigere at genbruge. Jeg har fundet de mest fantastiske materialer ved at lede, klunse og krejle. Efter Skype-samtaler med to svenske søstre, der havde arvet deres fars livsværk – en FSC-dør-fabrik i de svenske skove – fik jeg lov til at købe fine svendeprøver og demo-modeller med rabat. Dørene er ankommet. De dufter af træ, og ikke to er ens: Der er riller, glughuller, kompasmønster, og jeg kan ikke lade være med at tænke, at de har været med Emil på værkstedet.

Historien gentog sig i samtaler med en fynsk foldedørsfabrikant. Når man bygger helt nyt, behøver man ikke at bestille på mål, men kan spørge, om der er noget sjovt på lager, man kan arbejde videre med og bygge rundt om. Nu har vi modtaget de vildeste døre. En dobbeltdør fra et kuldsejlet byggeprojekt i København og en stor, flot foldedør, som ikke kom over grænsen til Kasakhstan, hvor det fynske firma nægtede at betale bestikkelse, så døren røg retur til Danmark.

Et sommerhus bygget af bæredygtige materialer, håndværkerne er lige om hjørnet. Signe fortæller om hvordan hun gør det. Kilde: politiken.tv/ Mathias Fjeldborg

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Andre vinduer fik jeg fra en byggeplads. Det er altid en god idé at standse ved store byggerier og se sig omkring. Her var to flotte, tunge nye kernetræsvinduer på vej i containeren, fordi de havde forkerte mål til et fredet byggeri. Jeg fik håndværkerne til at slæbe dem ind i min bil i stedet mod at give kage til kaffen. Og var glad i tre dage efter.

Sådan er der allerede hundredvis af historier om materialerne i Brombærhuset, også kendt som Genbrugssommerhuset.

Næste søndag: Om nyt nordisk byggeri med ragsokker, plankebord, telefonbruser, træuldsisolering, tømmer, fadebur og flueskab

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce